De illegale blade - mellem modstand og samarbejde

I hvor høj grad havde den illegale presse indflydelse på folkestemningen under besættelsen? De illegale blade er et naturligt fokuspunkt, når man beskæftiger sig med besættelsen og befrielsen.

Artiklen giver perspektiv på den illegale presse i Danmark og de didaktiske og pædagogiske perspektiver arbejde med denne i undervisningen.

Arbejdet med de illegale blade giver rig mulighed for at arbejde med problemstillinger i historie. Læreren får gennem spørgsmålene og den undersøgende tilgang mulighed for at give undervisning, der på baggrund af et kronologisk overblik kan give eleverne mulighed for at forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. I arbejdet opnår eleverne forståelse for, at de selv og det omgivende samfund på én gang er historieskabt og – skabende.

Et par af de spørgsmål, man som lærer i historie må stille sig, lyder: Hvordan sikrer jeg, at elevernes historiske bevidsthed og identitet bliver styrket gennem min undervisning? Og hvordan sikrer jeg, at eleverne forstår, at både de selv og det omgivende samfund på en gang er historieskabt og historieskabende? Her er vi tæt på kernen i historiefagets formål og det er i sagens natur et store spørgsmål, der ikke er entydige svar på. Det næste spørgsmål kunne være, hvilket indholdsstof man så skal arbejde med. Her kunne ét oplagt valg være besættelsen og befrielsen.

Besættelsen og Befrielsen – med stort B?

Besættelsen og Befrielsen. To ord, som mange anvender i bestemt form, uden årstal – og til tider med stort forbogstav. Samtidig tager vi for givet – også 75 år efter – at folk ved, hvad vi taler om, uden at nærmere forklaring er nødvendig. Dette viser den særlige position de 5 år har sat sig i den kollektive bevidsthed.

Flere historikere og forskere i erindring og fortidsbrug har sat luppen på fortællingen om befrielsen og besættelsen. Eksempelvis påpeger Claus Bryld og Anette Warring, at:

“Grundfortællingen er udtryk for et politisk kompromis omkring 1945, altså et historisk resultat, og samtidig er den en del af den samlede erindringsproduktion. Den indgår som sproglig diskurs i den danske kollektive erindring om besættelsestiden…“ (1998).

Historikeren Hans Kirchhoff, som har skrevet et af referenceværkerne om besættelsen, går endnu videre, når han skriver: “Her finder vi også den danske myte om kampen imod det onde; dvs. tyskerne, en kamp hele nationen deltog i – hvis vi ser bort fra den lille håndfuld af forrædere og medløbere, en kamp uden klasse- og partiskel, der tog fart fra den første besættelsesdag, og som efter de ‘fem forbandede år’ sluttede med sejren og det tyske nederlag, en sejr der bundede i vor demokratiske og politiske kulturs overmagt.” Kirchhoff (2001)

Det er altså en unuanceret grundfortælling eller myte om kampen imod det onde, som Kirchhoff anfægter. Det er samme myte, også denne artikel ser nærmere på med et særligt fokus på det illegale blad Frit Danmark, der var et organ for modstandsorganisationen af samme navn. Igennem dette perspektiv sætter artiklen fokus på nuancer i modstanden, som hører med, når vi beskæftiger os med fortællingerne og myterne om besættelsen og befrielsen. artiklen lægger dermed samtidig op til, at arbejde med elevernes kildekritiske tilgang, historiebrug samt forståelse af kronologi og sammenhæng.

Den illegale presse

I hvor høj grad fremstod den illegale presse som en samlet enhed med ens holdninger?

Hvornår og hvordan fik den illegale presse en betydning under besættelsen? Og hvor meget havde den illegale presse egentlig indflydelse på folkestemningen og befolkningens ageren under besættelsen?

Det er spørgsmål, der stadig efter 75 år ikke lader sig besvare entydigt, men som der muligvis ville gives andre svar på i dag end i tiden umiddelbart efter befrielsen. I denne artikel ser vi nærmere på nogle nedslag i spørgsmålet om de illegale blade.

Efter befrielsen står den illegale presse tilbage i erindringen om besættelsen, som et vigtigt bindeled mellem befolkningen og modstandsbevægelsen. Det var et fåtal i den danske befolkning, som var direkte engageret i modstandskampen, men det var mere almindeligt at kende til de illegale blade, at læse dem eller endda være med til at sprede dem blandt ligesindede.  

Fik man et illegalt blad, blev det ikke blot læst, men det blev slugt både to og tre gange, og senere ‘glemt’ hos naboen, hvis man ellers mente at denne havde noget nær den samme mening, som en selv, og ikke som den første gang, man modtog et eksemplar, brændt af hensyn til ens eget velfærd og for at lyde regeringens manende ord om ikke at udføre handlinger, der kunne skade Danmark i dets forhold til udlandet.

- Beretning fra Skrift om modstandsarbejdet i Tistrup og omegn Herning, 1946

Et fællestræk for modstandsbevægelserne i de besatte lande var, at der først blev etableret en illegal presse og senere også en illegal hær (Poulsen 2002). Dog var den illegale presses stilling i Danmark anderledes end de øvrige besatte lande. Christensen, Lund, Olesen & Sørensen (2015) påpeger, at det bl.a. skyldtes, at der ikke i Danmark var indført fuld censur, dvs. at de danske dagblade kunne fortsætte med at blive udgivet, dog var man underlagt Presseordningen á 6. maj 1940 (Kirchhoff, Lauridsen & Trommer 2002). Hvilket i praksis betød, at der var en del emner man ikke kunne behandle eller skulle behandle med varsomhed – om ikke andet så en væsentlig indskrænkning af trykke- og ytringsfriheden. Den illegale presse var således en presse som ikke var en del af den allerede etablerede presse. Den danske illegale presse kan også kendetegnes ved, at det ikke kun var den tyske besættelsesmagt, som blev kritiseret, men at også den danske samarbejdspolitik stod for skud. Endelig havde man mulighed for at lytte til BBC. Man skulle således et stykke ind i besættelsen før, at den illegale presse kom i gang i et vist omfang.

Dette kan illustreres med oplagene fra Frit Danmark

Tid

Antal eksemplarer per måned

April 1942

5.000

Ultimo 1942 

ca. 20.000

April 1943

ca. 29.000

Juni 1943

45-50.000

August 1943

ca. 63.000

December 1943

71.000

(H. Snitker 1977)          

Disse tal skal samtidig sammenholdes med historikeren Snitkers (1977) estimat af, at Frit Danmark fra 1942 til 1945 havde følgende udsving i andelen af det samlede oplag af illegale blade i Danmark: “⅓, ⅕, 1/10 og 1/20”. Hermed bliver tendensen tydelig: Hvor den samlede illegale presse i 1942 havde et meget beskedent samlet oplag var der i 1945 tale om en stor og veletableret presse. Dette understreges af, at selvom Frit Danmark udkom i 125.000 eksemplarer per måned (Snitker, 1977), så var Frit Danmarks andel af det samlede oplagstal for den illegale presse blot 1/20 i 1945.

Stigningen skyldtes både en stigende efterspørgsel, men også det helt banale forhold, at man med tiden opbyggede ekspertise i fremstillingen af blade, selv om der var tilbageslag undervejs.

Strøseddel i forbindelse med valget 1943, ukendt afsender.
© HSB, Historisk Samling fra Besættelsestiden, arkiv.

Kritik, modstand og indflydelse

Til spørgsmålet om, hvor stor indflydelse den illegale presse havde på befolkningen, er det oplagt at se på rigsdagsvalget i marts 1943. 89,5% af stemmeberettigede deltog i valget og partierne i samarbejdsregeringen fik sammenlagt 95 % af stemmerne. Selvom samarbejdspolitikken blev kritiseret af bl.a. de illegale blade, hvoraf nogle endda havde opfordret til at man stemte blankt, valgte kun 0,5% af vælgerne at gøre dette (Christensen, Lund, Olesen & Sørensen 2015).

Ud fra selve valgresultatet, kan det altså tolkes, at Frit Danmark i marts 1943 ikke havde tag i den almindelige danske vælger, selvom det udgjorde ca.  20 % af det samlede oplag på daværende tidspunkt. Men valget kan også illustrere det brogede landskab, de illegale blade udgjorde, hvor hvert blad havde sin egen redaktionelle og politiske linje, samfundsmæssige ståsted, interesser - og ofte politiske personkreds. Linjen går her fra, at man skal stemme på samarbejdsregeringen til at man skal stemme blankt.

Ligeså interessant er det at se, at i august 1943, blot få måneder efter rigsdagsvalget, er stemningen vendt, fra en stor opbakning til samarbejdsregeringen, til at en række strejker og aktioner indledes landet over, som en protest mod besættelsesmagten, selvom samarbejdsregeringen tog afstand til dette. Protesterne følges tæt og opildnes af mange af de illegale blade herunder Frit Danmark. Ålborggruppens blad havde eksempelvis følgende passage, efter tyskerne havde dræbt en lokal frihedskæmper i forbindelse med en våbenmodtagelse:

“Niels Erik Vangsted er død, men hans kampånd lever. Det danske folk har hævet sig til et nyt og højere trin i kampen mod tyskerne. Den kolde skulders tid er forbi de varme øretævers tid er inde...” (Snitker 1977)

En del af forklaringen på stemningsskiftet kan findes i den tyske hærs generelle tilbagetog blandt andet i Nordafrika (el Alamein), på østfronten (nederlaget ved Stalingrad) og som konsekvens af de allieredes landgang på Sicilien (Poulsen 2002). Her skal bemærkes, at Frit Danmark ikke så det som sin rolle at mobilisere til generalstrejke, men derimod til folkestrejke. I et internt cirkulære af 30. august 1943 står: “Vi må gøre alt for at få borgerklassen med i bevægelsen”. (Snitker 1977) Herved ses tydeligt Frit Danmarks arbejde for at appellere til et bredere politisk segment, end et rent kommunistisk, selvom en del af de centrale personer havde dette ideologiske udgangspunkt.

Hvor formålet og indholdet i begyndelsen drejede sig om at ruske i den danske befolkning og skabe en modstandsstemning, rettede en del af Frit Danmarks fokus sig nu mod tiden efter besættelsen. Dette kan eksempelvis ses i nedenstående citat, hvor en af lederne af Frit Danmark, Mogens Fog, i 1944 skriver følgende til den konservative John Christmas Møller: “Efter min mening har den illegale presse ikke i dag så store opgaver som tidligere, fordi linjen ligger så klar, men vi fører den alligevel videre, og den dag kommer, hvor den atter træder i forgrunden.” (Snitker 1977)

Her ses det fremadrettede sigte i at fokusere på, hvad der skulle ske efter krigen, herunder regeringsdannelse, samfundsopbygning og retsopgør.

Som ved valget i marts 1943, havde de illegale blade forskellige holdninger til, hvad der skulle ske efter besættelsens ophør. Måske netop derfor havde man i september 1943 oprettet Frihedsrådets Bladudvalg, som skulle koordinere udmeldinger på tværs af den illegale presse. De illegale blade deltog hver især heri med forhåbninger om at kunne påvirke Frihedsrådet (Kirchhoff, Lauridsen & Trommer 2002).

Tilbage sidder vi med spørgsmålet om hvorvidt de danske illegale blade havde betydning for modstandskampen under besættelsen og for befrielsen? Var de mere et medie for aktuelle begivenheder eller igangsættere af modstand? Svaret er – ligesom de illegale blade - mere nuanceret og kompleks end som så. Eller som Kirchhoff i 2001 skriver:

Modstandens moralske betydning blev den, at have ydet sit bidrag til den nationale befrielse og nazismens nederlag – uanset om dette bidrag i dag kan måles som stort eller lille - for derved indad – såvel som udadtil – at have forsvaret den solidaritetsholdning, der blev en selvfølgelighed i efterkrigstiden: at vi alle har et medansvar for udviklingen i verden udenfor. Og endelig blev det modstandsbevægelsens store politiske rolle, fra starten imod alle odds at have taget kampen op imod samarbejds- og neutralitetslinjen og med indsættelse af liv og velfærd at have ført nationen fra Aksen over i de allieredes rækker.

- Kirchhoff (2001)

Den illegale presse havde således både en moralsk og praktisk betydning om ikke andet så for vores selvforståelse i almindelighed under besættelsen og i særdeleshed i tiden efter.

I fortællingen om den illegale presse ligger der således både en fortælling om det enkeltes individs betydning som historieskabende aktør, men også fortællingen om hvad der stod på spil for både den enkelte og det danske samfund. Også her er det klart, at svarene dengang som i dag ikke er entydige.

Historiedidaktiske perspektiver og potentialer

Det er oplagt i historieundervisningen at arbejde med forskellige eksempler på den illegale presse, og herunder behandle den kompleksitet i formål og holdninger, som de enkelte blade repræsenterer.

Gennem en række refleksive spørgsmål, kan et sådant fokus styrke elevernes dannelse og myndiggørelse. Det er netop er i fastholdelsen af kompleksitet, at eleverne får mulighed for at nuancere de myter, der ofte fremstår ganske forsimplede om bl.a. modstand og presse under besættelsen.

I mødet med det komplekse og de forskellige perspektiver i undervisningen bliver eleven nødt til dels selv at tage stilling til forskellige dilemmaer og problemstillinger, men må også at foretage perspektivskifte, således at historien træder frem med nuancer og ikke blot i sort-hvid. Det styrker evnen til at forstå historiske begivenheder ud fra en historisk præmis og ikke dømme fortiden på nutidens præmisser. Endelig kan eleverne opnå en følelse af, at man nødvendigvis må være historieskabende, når man deltager i et levende demokrati, som vi har i dag, da man er nødt til at tage stilling og evt. handle, ligesom personer under besættelsen - eksempelvis samarbejdsregeringen, folk, som deltog i strejker eller trykte og delte illegale blade ud – også tog stilling og handlede.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Lasse Hollbaum Vinther, Pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler UCSYD.

Tak til Henrik Lundtofte, Historisk Samling fra Besættelsestiden (HSB), Sydvestjyske Museer.

Litteratur

Bryld, C. & Warring, A. (1998) Besættelsestiden som kollektiv erindring Historie- og traditionsforvaltning af krig og besættelse 1945 - 1997. København: Roskilde Universitetsforlag.

Christensen, C. B.; Lund, J; Olesen, N. W. & Sørensen. J. (2015) DANMARK BESAT Krig og hverdag 1940-45. København: 4. udgave Informations Forlag.

Kirchhoff, H. (2001) Samarbejde og modstand under besættelsen En politisk historie. Odense: Odense Universitetsforlag.

Kirchhoff, H.; Lauridsen J. T. & Trommer A. (red.) (2002). Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945.

Poulsen, H. (2002). Besættelsesårene 1940 - 1945. Århus. Aarhus Universitetsforlag.

Snitker, H. (1977). Det illegale Frit Danmark -bladet og organisationen. Odense: Odense Universitetsforlag.

Børne- og Undervisningsministeriet (2020) Historie formål  https://emu.dk/grundskole/historie/formal

Siden er opdateret 30. april 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.