Artikel

Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i FVU

Måske har du oplevet udfordringer med at have ordblinde deltagere i din FVU-undervisning? I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du skaber ordblindevenlige undervisningsmiljøer i FVU.

Denne artikel giver dig overordnede forslag til, hvordan undervisningsmiljøer i den forberedende voksenundervisning (FVU) kan gøres ordblindevenlige. Først diskuteres det, hvornår ordblinde skal befinde sig i FVU. Derefter opstilles en række spørgsmål og råd til det ordblindevenlige undervisningsmiljø.

 

Indledning

Ordblindhed er kendetegnet ved vanskeligheder med lære at udnytte skriftens lydprincip (Elbro, 2014). Det kan medføre en langsom og usikker læsning og stavevanskeligheder. Afledte konsekvenser kan være problemer med læseforståelse, skrivevanskeligheder og et mindre ordforråd.

Endelig kan der være socioemotionelle konsekvenser, som fx lavere selvværd eller opgivenhed over for læring. Nogle, men ikke alle, ordblinde har langsommere ordmobilisering (Bemærk, at disse fag faktisk kan tilrettelægges som hensyntagende undervisning inden for ordblindeundervisningen), og nedsat verbal arbejdshukommelse.

Selvom alle deltagere i FVU har vanskeligheder med skriftsproget, kan ordblinde altså have dårligere forudsætninger, end de andre FVU-deltagere. Det kan komme til udtryk i en langsommere progression inden for udvikling af ordlæsefærdigheder og stavefærdigheder. Hvor andre kan regne sammenhængene mellem bogstav og lyd ud på baggrund af få møder med et ord, profiterer ordblinde af at få sammenhængen udpeget direkte (NRP, 2000).

Alle voksne har varierende læse- og skrivefærdigheder og erfaringer med skriftsproget. Har man læst meget, har man haft flere anledninger til at møde et mere kompakt skriftsprog. Det kan give et bedre ordkendskab og viden om komplekse teksttyper. Ordblinde, der har fået god undervisning, og som læser og skriver i hverdagen eller har tilegnet sig kompenserende strategier, kan godt læse eller skrive langt ud over niveauet for fx fvu-læsning.

Ordblindeundervisningen er netop skabt til at tage hensyn til ordblindes læringsforudsætninger. Den har derfor ikke ”fastlagt noget fælles højeste eller laveste færdighedsniveau (…). Det betyder, at undervisningen skal føre frem til det færdighedsniveau, der vurderes at være relevant for den enkelte deltager.” (VEJ 9600, kap. 3.)

Til sammenligning sigter undervisningen “i FVU-læsning og FVU-matematik [mod] at føre de konkrete færdigheder op til og med niveau G i henholdsvis dansk og matematik inden for almen voksenuddannelse (avu).” (Bek. nr. 1796, §1, stk. 2).

Ordblindeundervisning for voksne har ikke fastlagt noget fælles højeste eller laveste færdighedsniveau.
FVU-læsning og FVU-matematik fører de konkrete færdigheder op til og med niveau G i henholdsvis dansk og matematik inden for avu.

 

Hvornår ønsker voksne ordblinde at deltage i FVU?

Undersøgelser har vist “at mange deltagere i FVU-læsning ikke er placeret på det korrekte trin, og at flere af deltagerne slet ikke er i målgruppen for FVU-læsning (Asmussen og Elbro 2017, EVA 2016, Arnbak og Borstrøm 2001), men snarere ordblindeundervisning for voksne, danskundervisning eller FVU-start.” (jf. vejled­ning til trinplacering i FVU, 3. udg.).

Andetsprogede ordblinde er generelt også underrepræsenterede i henvisninger til ordblinde-tilbud. Der kan imidlertid være begrundelser for at deltage i FVU som ordblind (se boks nedenfor). Men spørg altid først, om deltageren kan nå sine mål gennem ordblindeundervisning, hvis han eller hun er berettiget til denne.

Hvorfor eller hvornår skal den ordblinde voksne deltage i FVU?
  • Deltageren vil gerne følges ad med andre, fx med kolleger i virksomhedsrettet FVU (og der er ikke basis for et ordblindehold).
  • Deltageren ønsker at aflægge fvu-trinprøve.
  • Deltager går i FVU-matematik, FVU-digital eller FVU-engelsk.
  • Deltageren er lige netop uden for målgruppen til ordblindeundervisning for voksne.
Kan flere tilbud kombineres?
  • Deltageren kan godt modtage ordblindeundervisning samtidig med fx avu, fvu eller sps. Det skal blot sikres, at der i så fald ikke er overlap i undervisningsindhold, da ordblindeundervisning ikke må indbefatte undervisning, der ydes i henhold til anden lovgivning.

 

Når man ved, at FVU er det rette tilbud, skal man være grundig med at finde det rette trin, hvor der er god overensstemmelse mellem færdigheder, deltagerbehov og mål for de enkelte trin. Husk således, at ordblinde kan placeres over trin 1.

Undervisningen i FVU skal synliggøre “deltagerens faglige udvikling, så deltager­ne får mulighed for at vælge og bruge de bedst egnede strategier og arbejds­metoder.” (Bek. nr. 1796, §8, stk. 2).

Desuden skal undervisningens “form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces evalueres løbende.” (stk. 3.) Således skal man som underviser sætte rammerne for, at alle deltagere kan blive bevidste om, hvilke strategier eller arbejdsmetoder der fungerer, og hvilket udbytte de har af undervisningen.

 

Det ordblindevenlige miljø i FVU

Du kan tage hensyn til ordblinde i din FVU-undervisning på flere måder. Noget af det følgende refererer specifikt til indholdselementer i FVU-læsning, andet er generelt og kan bruges i flere FVU-fag. 

Er vores undervisningsmiljø ordblindevenligt?

Har deltageren særlig læse- og skriveteknologi, og rummer undervisningen eller prøveformerne mulighed for at udnytte denne?
Kan deltageren få hjælp til at lære at bruge sin læse- og skriveteknologi?

Er opgaveinstruktioner tydelige? Står de fx på tavlen?
Står dagens indhold og mål på tavlen?
Når du skriver på tavlen, får deltagerne så tid til at skrive af, hvis de vil?

Er læsetekster scannede, så deltageren kan få dem læst højt? Og er det altid en fordel at få teksten læst op i stedet for at læse den selv?
Stilladseres læseaktiviteter tydeligt, så strategier før, under og efter læsning er klare?
Er deltageren fx bevidst om læseformål?
Sættes tekstens indhold i relation til deltagerens viden og erfaring?
Øver deltageren sig i at orientere sig i en tekst, sammenfatte hovedpointer eller stille kritiske spørgsmål?
Lægges der vægt på ordkendskabsundervisning med mange hukommelseskroge: Ordets lyd, udseende (stavemåde), opbygning, betydning, herunder betydning i kontekst og sidst mulighed for gentagen brug og bearbejdning af ordet?
Kan undervisning i bogstavlyd og lydfølger understøttes af varierende metoder med supplement af fx tapping og håndskrivning?
Lægges der vægt på stavelsesstrukturer, også i fx engelsk?
Lægges der vægt på fordele ved en analogi-strategi?
Lægges der vægt på fordele ved en morfematisk strategi?
Er der fortsat fokus på strategier til basale ordlæse- og stavefærdigheder, også selvom deltageren befinder sig på højere trin?
Er skriveaktiviteter tilpas stilladserede?
Er øvelse i centrale delfærdigheder i skrivning en del af selve undervisningen?
Kender deltageren til dikteringsmuligheder i tale til tekst-software?
Er der unødigt fokus på stavning i skriveundervisningen?
Har deltagerne mulighed for at bidrage i undervisningen? Får deltagerne tid til at tænke sig om, dele tanker to-og-to, tage notater til sig selv osv.?
Tager undervisningen hånd om defensive eller mangelfulde læringsstrategier?
Er der en anerkendende tilgang til og åbenhed omkring ordblindhed?

Ordblinde kan efter varierende lovgrundlag få kompenserende læse- og skrive­tek­no­logi, som gerne må komme i spil i FVU, hvor it jo i forvejen inddrages. Måske skal institutionen selv have adgang til de læse- og skrivestøttende programmer, så underviserne har mulighed for at lære dem at kende. Husk, at det altid tager tid at anvende it, som skal åbnes eller installeres, og der skal være fornøden support, når tek­nikken driller. I undervisningen vil nogle ikke-ordblinde deltagere se fordele ved dele af teknologien og skaffe sig de billigere, håndholdte varianter eller orient­ere sig i de muligheder, der fx ligger i smartphones.

Alle deltagere i FVU profiterer af klare mål for undervisningen og tydelighed i opgaveinstruktioner, men ordblinde kan have særligt gavn af, at disse er fastholdt på skrift. I FVU-læsning er det en del af det centrale indhold at undervise i lyd­følger, orddannelse, læsestrategier, ordkendskab og metakognition.

Dine ordblinde kur­sister kan have brug for ekstra tydelighed omkring strategierne og ekstra anledning til at øve sig, ligesom dele af indholdet på trin 1 og 2 kan gøres til genstand for repetition på de videre trin. I de øvrige FVU-fag er der god grund til at se på nogle af de metoder, både FVU-læsning og ordblindeundervisning benytter, som er skitseret ovenfor i boksen.

Alle i FVU nyder godt af et trygt læringsmiljø, men for ordblinde kan det være særligt vigtigt. En del af trygheden skabes ved tydelige mål, løbende evaluering af undervisningsudbytte, som fx prøver, samtale om udbytte eller strategier, fvu-logbog, portefølje med produkter osv. Når man er åben omkring hinandens forskellige forudsætninger og strategier, understøtter man også flere veje til læring hos alle deltagerne.

 

Institutionens ansvar

For at underviserne kan skabe det ordblindevenlige undervisningsmiljø, må  ledelsen skabe rammer og grobund for udvikling af de fornødne tiltag.

Spørgsmål, der er værd at stille på institutionsniveau

Har vi nok viden til at genkende og håndtere ordblindhed?
Er der deltagere i vores undervisning, som bør henvises til et ordblindetilbud?
Kender vi nok til læse- og skriveteknologi – og ved vi, hvad denne teknologi kan og ikke mindst ikke kan?
Kan vi skabe rammerne om det ordblindevenlige undervisningsmiljø?
Har vi gode samarbejder på tværs af vores indsatser, fx fvu, avu, ordblindeundervisning, sps mv.?

 

Måske kan du også blive inspireret af artiklen Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i avu.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Vibeke Sønderberg Asmussen og Trine Gandil, Københavns Professionshøjskole, 2019.


Asmussen, V. S. & Gandil, T. (2019). Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i avu. EMU.

Bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand til ungdomsuddannelser, almene voksenuddannelser og forberedende grunduddannelse m.v. BEK nr. 632 af 21/06/2019

Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. LBK nr. 602 af 23/05/2019. 

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. BEK nr. 1796 af 27/12/2018.

Bekendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne. BEK nr. 1589 af 13/12/2016 + og dens tilhørende vejledning

Elbro, C. (2014, 3. udg.) Læsning og læseundervisning. Hans Reitzels forlag.

National Reading Panel (2000). TEACHING CHILDREN TO READ. National Institute of Child Health and Human Development, NIH Pub. No. 00-4769, April 2000.

Vejledning om ordblindeundervisning for voksne. VEJ nr. 9600 af 22/10/2013 

Vejledning til trinplacering i FVU (3. udgave, under udgivelse). STUK.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.