Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i FVU

Denne artikel giver dig overordnede forslag til, hvordan undervisningsmiljøer i den forberedende voksenundervisning (FVU) kan gøres ordblindevenlige. Først diskuteres det, hvornår ordblinde skal befinde sig i FVU. Derefter opstilles en række spørgsmål og råd til det ordblindevenlige undervisningsmiljø.

Indledning

Ordblindhed er kendetegnet ved vanskeligheder med lære at udnytte skriftens lydprincip (Elbro, 2014). Det kan medføre en langsom og usikker læsning og stavevanskeligheder. Afledte konsekvenser kan være problemer med læseforståelse, skrivevanskeligheder og et mindre ordforråd.

Endelig kan der være socioemotionelle konsekvenser, som fx lavere selvværd eller opgivenhed over for læring. Nogle, men ikke alle, ordblinde har langsommere ordmobilisering (Bemærk, at disse fag faktisk kan tilrettelægges som hensyntagende undervisning inden for ordblindeundervisningen), og nedsat verbal arbejdshukommelse.

Selvom alle deltagere i FVU har vanskeligheder med skriftsproget, kan ordblinde altså have dårligere forudsætninger, end de andre FVU-deltagere. Det kan komme til udtryk i en langsommere progression inden for udvikling af ordlæsefærdigheder og stavefærdigheder. Hvor andre kan regne sammenhængene mellem bogstav og lyd ud på baggrund af få møder med et ord, profiterer ordblinde af at få sammenhængen udpeget direkte (NRP, 2000).

Alle voksne har varierende læse- og skrivefærdigheder og erfaringer med skriftsproget. Har man læst meget, har man haft flere anledninger til at møde et mere kompakt skriftsprog. Det kan give et bedre ordkendskab og viden om komplekse teksttyper. Ordblinde, der har fået god undervisning, og som læser og skriver i hverdagen eller har tilegnet sig kompenserende strategier, kan godt læse eller skrive langt ud over niveauet for fx fvu-læsning.

Ordblindeundervisningen er netop skabt til at tage hensyn til ordblindes læringsforudsætninger. Den har derfor ikke ”fastlagt noget fælles højeste eller laveste færdighedsniveau (…). Det betyder, at undervisningen skal føre frem til det færdighedsniveau, der vurderes at være relevant for den enkelte deltager.” (VEJ 9600, kap. 3.)

Til sammenligning sigter undervisningen “i FVU-læsning og FVU-matematik [mod] at føre de konkrete færdigheder op til og med niveau G i henholdsvis dansk og matematik inden for almen voksenuddannelse (avu).” (Bek. nr. 1796, §1, stk. 2).

Hvornår ønsker voksne ordblinde at deltage i FVU?

Undersøgelser har vist “at mange deltagere i FVU-læsning ikke er placeret på det korrekte trin, og at flere af deltagerne slet ikke er i målgruppen for FVU-læsning (Asmussen og Elbro 2017, EVA 2016, Arnbak og Borstrøm 2001), men snarere ordblindeundervisning for voksne, danskundervisning eller FVU-start.” (jf. vejled­ning til trinplacering i FVU, 3. udg.).

Andetsprogede ordblinde er generelt også underrepræsenterede i henvisninger til ordblinde-tilbud. Der kan imidlertid være begrundelser for at deltage i FVU som ordblind (se boks nedenfor). Men spørg altid først, om deltageren kan nå sine mål gennem ordblindeundervisning, hvis han eller hun er berettiget til denne.

Når man ved, at FVU er det rette tilbud, skal man være grundig med at finde det rette trin, hvor der er god overensstemmelse mellem færdigheder, deltagerbehov og mål for de enkelte trin. Husk således, at ordblinde kan placeres over trin 1.

Undervisningen i FVU skal synliggøre “deltagerens faglige udvikling, så deltager­ne får mulighed for at vælge og bruge de bedst egnede strategier og arbejds­metoder.” (Bek. nr. 1796, §8, stk. 2).

Desuden skal undervisningens “form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces evalueres løbende.” (stk. 3.) Således skal man som underviser sætte rammerne for, at alle deltagere kan blive bevidste om, hvilke strategier eller arbejdsmetoder der fungerer, og hvilket udbytte de har af undervisningen.

Det ordblindevenlige miljø i FVU

Du kan tage hensyn til ordblinde i din FVU-undervisning på flere måder. Noget af det følgende refererer specifikt til indholdselementer i FVU-læsning, andet er generelt og kan bruges i flere FVU-fag. 

Ordblinde kan efter varierende lovgrundlag få kompenserende læse- og skrive­tek­no­logi, som gerne må komme i spil i FVU, hvor it jo i forvejen inddrages. Måske skal institutionen selv have adgang til de læse- og skrivestøttende programmer, så underviserne har mulighed for at lære dem at kende. Husk, at det altid tager tid at anvende it, som skal åbnes eller installeres, og der skal være fornøden support, når tek­nikken driller. I undervisningen vil nogle ikke-ordblinde deltagere se fordele ved dele af teknologien og skaffe sig de billigere, håndholdte varianter eller orient­ere sig i de muligheder, der fx ligger i smartphones.

Alle deltagere i FVU profiterer af klare mål for undervisningen og tydelighed i opgaveinstruktioner, men ordblinde kan have særligt gavn af, at disse er fastholdt på skrift. I FVU-læsning er det en del af det centrale indhold at undervise i lyd­følger, orddannelse, læsestrategier, ordkendskab og metakognition.

Dine ordblinde kur­sister kan have brug for ekstra tydelighed omkring strategierne og ekstra anledning til at øve sig, ligesom dele af indholdet på trin 1 og 2 kan gøres til genstand for repetition på de videre trin. I de øvrige FVU-fag er der god grund til at se på nogle af de metoder, både FVU-læsning og ordblindeundervisning benytter, som er skitseret ovenfor i boksen.

Alle i FVU nyder godt af et trygt læringsmiljø, men for ordblinde kan det være særligt vigtigt. En del af trygheden skabes ved tydelige mål, løbende evaluering af undervisningsudbytte, som fx prøver, samtale om udbytte eller strategier, fvu-logbog, portefølje med produkter osv. Når man er åben omkring hinandens forskellige forudsætninger og strategier, understøtter man også flere veje til læring hos alle deltagerne.

Institutionens ansvar

For at underviserne kan skabe det ordblindevenlige undervisningsmiljø, må  ledelsen skabe rammer og grobund for udvikling af de fornødne tiltag.

Måske kan du også blive inspireret af artiklen Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i avu.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Vibeke Sønderberg Asmussen og Trine Gandil, Københavns Professionshøjskole, 2019.