Praksisnærhed og innovation i FVU-digital

Udviklingen udfordrer også den som skal designe og gennemføre undervisning, idet undervisning i dag både skal gribe, udfordre og udnytte det digitale. Det er ikke nogen nem opgave at forstå, gribe og følge digitale og teknologiske løsninger – også i didaktiske sammenhænge byder teknologien på muligheder såvel som udfordringer!

It strækker vores formåen

Man kan mene, at vores uddannelsessystem i sit fundament er designet til at imødekomme den industrielle revolutions sociale og økonomiske behov. Hvad man skal lære i skolen defineres af, hvad samfundet og arbejdsmarkedet mangler – eller forventes at komme til at mangle. Det betyder, at skole og uddannelse i sidste ende defineres af en ekstern målopfyldelse, hvor det til stadighed er underviseren, som er i centrum og underviseren, som er klasserummets faglige autoritet.

Med gennemførsel af reformer og fokus på digitale dimensioner, har undervisning forandret sig til ikke blot at handle om formidling af et fagligt stof, men i mindst lige så høj grad at dreje sig om, hvordan, hvor og hvormed man lærer. Der er stort fokus på, at den, som skal lære, er i centrum for sin egen læring på en aktiv, undersøgende og praksisnær måde.

Samtidig peger forskere på, at it ikke bare er "endnu en teknologi", men at it strækker vores kognitive formåen og ikke, som det er tilfældet med andre teknologier, ”blot” er en udvidelse af vores fysiske formåen. It gør os i stand til at tænke, lære og i sidste ende arbejde helt anderledes end, hvad vi ellers har været vant til (Caspersen mfl. 2018).

Medarbejdere har utilstrækkelige basale færdigheder

I VEU-trepartsaftalen: Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra 2017 fremgår det, at ”mange voksne danskere har utilstrækkelige basale færdigheder i forhold til læsning, skrivning, regning og problemløsning med it”. Afsættet for denne vurdering er blandt andet hentet i OECD’s PIAAC-undersøgelse fra 2013.

Fundamentet for fortsat at kunne tilegne sig ny viden og opkvalificering er gode og stærke færdigheder. Et fravær af basale færdigheder skaber udfordringer på arbejdspladserne, hvor opgaver har stigende kompleksitet, og der bliver stillet øgede krav til bl.a. digitale færdigheder.

For at bibeholde jobmuligheder og komme i arbejde, er det vigtigt at sikre, at medarbejdere og jobsøgere har de nødvendige kompetencer og færdigheder til at kunne gribe disse muligheder. Forudsætningen er, at medarbejderen og jobsøgeren ikke alene er velkvalificerede, men også har en grundlæggende forståelse for at ibrugtage og gennemskue konsekvenserne af it og digitale teknologier – både personligt og i en arbejdssammenhæng (Frey et al. 2016, Holmboe 2020).

Nutidens sociale, økonomiske og kulturelle behov peger på nødvendigheden af, at folk kan arbejde kreativt med kritisk tilgang både alene og sammen med andre i fællesskaber og teams (Holmboe 2020). Teknologi udvider mulighederne for, hvordan folk kan tilgå, konstruere og kommunikere viden og videnbaseret.

Spørger man medarbejderen ude i virkeligheden, så er billedet dog ikke altid helt så positivt og glamourøst. Det er ikke usædvanligt, at opleve medarbejdere, som giver udtryk for, at digitalisering har medført mindre selvbestemmelse og lavere frihedsgrader. Medarbejdere oplever, at digitaliseringen nok er nødvendigt, men ikke noget de selv har ønsket. De oplever, at det er udfordrende, og mange anvender derfor kun it i det omfang, at det er nødvendigt krav i jobbet.

Kompetence- og færdighedsgab som konsekvens

De store muligheder indebærer således også store udfordringer, og mulighederne kommer også til at eksponere et gab. Et gab mellem dem, der har adgang til, ibrugtager og konstruerer med it og digitale redskaber, og dem der enten ikke har, ikke kan eller ikke vil.

Generelt finder virksomhederne pragmatiske og gode løsninger for at få opgaverne løst. Typisk benyttes sidemandsoplæring, således at nye medarbejdere lærer det absolut nødvendige for at kunne løfte en jobfunktion. En tilgang, hvor man alene fokuserer på at klæde medarbejderen på til at løse en aktuel udfordring, har en risiko for at blive enstrenget. En negativ konsekvens af denne tilgang kan være, at medarbejderen fastlåses i bestemte jobfunktioner og ikke får løftet sine generiske it-kompetencer. På sigt kan dette udgøre en risiko for udfasning af denne medarbejder, når kravene bliver større eller teknologierne skifter. For virksomheden kan det også have negativ effekt, hvis ikke man har digitalt kompetente medarbejdere til at kunne følge med den teknologiske udvikling og dermed følge med i mere generel udvikling og konkurrence.

Konsekvenserne er derfor store og vidtrækkende, hvis man som virksomhed eller som medarbejder ikke begriber og udnytter it og digitale teknologier.

Her skal underviseren på FVU træde ind og vise muligheder, bane vejen og arbejde praksisnært med it. Og specielt underviseren på FVU-digital har en stor opgave i forhold til at skabe transfer fra det, der foregår i skolekontekst til arbejdsregi – uanset om undervisning er virksomhedsforlagt eller ej.

Undervisning igennem it, med it og i it

På blot ti år er antallet af deltagere på FVU mere end fordoblet. Det viser en registerundersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet.

I løbet af de 10 år er udviklingen, mulighederne og hastigheden inden for it, digitalisering og teknologi langt mere end fordoblet. It-kompetencer er i denne sammenhæng blevet en nødvendig grundlæggende færdighed for at kunne begå sig på et arbejdsmarked på linje med læsefærdigheder og matematiske færdigheder. I dag taler man eksempelvis om ”21st. Century Skills”, ”Digital dannelse” og helt konkrete handleevner og færdigheder i forhold til at kunne tilgå, forstå og håndtere digitale redskaber i et bredt og alsidigt billede.

Dette kalder på en nødvendighed af også at give FVU-deltagerne kompetencer og færdigheder, som ligger ved siden af det, de egentligt deltager i uanset om det måtte være dansk eller matematik eller andet. Der er behov for, at underviseren i et fag skaber og tilrettelægger undervisningsforløb, hvor det digitale også er et vigtigt element – både for at tilgodese en eventuel virtuel undervisning, men i lige så høj grad for at give deltagerne it-relaterede refleksionskompetencer.

At designe undervisningsforløb som e-læring, Flipped Learning (Hachmann & Holmboe 2014), Blended Learning, og hvad man ellers benævner sådanne sager er ikke uden udfordringer!

Pædagogisk diplomuddannelse i FVU-digital er skabt blandt andet med henblik på at give FVU-underviseren duelighed og tidsvarende kompetencer til at undervise både med it, igennem it og med henblik på at deltageren erhverver sig viden og færdigheder om it.

FVU-digital som svar

En god underviser har alsidige færdigheder, kompetencer og udtryksmåder, som ikke kun er fagfaglige. Relationskompetence, sprogligt overskud, didaktisk fantasi, empati og pædagogisk indlevelse for blot at nævne enkelte. I dag tiltvinger it, teknologi og digitalisering sig dog også en nødvendig opmærksomhed for den underviser eller uddannelse, som vil agere ansvarligt og med overblik. Ønsker man som underviser at adressere disse udfordringer, kan man gribe i adskillige retninger, men oplagt er det at se på den pædagogiske diplomuddannelse FVU-digital.

Teknologi er medvirkende til at igangsætte en pædagogisk og didaktisk forandring, og institutioner skal være opmærksomme på dette – blandt andet for at undgå, at teknologien kommer til at drive både uddannelse, undervisning og udvikling og ikke omvendt. Den pædagogiske diplomuddannelse i FVU-digital har netop som omdrejningspunkt at koble didaktik, pædagogik og færdigheder konkret og eksplicit til undervisning med og i it.

Hvordan i praksis?

Hvis læringen i FVU-digital skal fastholdes, hvis det skal føre til gavnligt og varigt kapacitetsløft, og hvis deltagerne skal have mulighed for at benytte det lærte i nye sammenhænge, så er det afgørende, at det, der arbejdes med i undervisningen, også bliver anvendt i praksis!

I de tilfælde, hvor man underviser virksomhedsforlagt, er denne kobling nærmest selvindlysende, da det man bliver undervist i, også bør være relateret direkte til det, man arbejder med. Uanset om undervisning foregår på virksomhed eller institution, så er det dog også essentielt at koble overvejelser til arbejdet, således at deltagerne reflekterer over betydning, muligheder og konsekvenser af it.

Spørger man deltagerne på uddannelsesforløb om deres oplevelser af, hvordan de oftest arbejder med stoffet i undervisning, refereres til en undervisningsform, der kombinerer lærerstyret undervisning med korte gruppearbejder. Indholdet af undervisning er præget af træningsopgaver, hvor man enten arbejder parvis sammen om en skærm eller i lidt større grupper bag egen skærm.

Hvis vi som undervisere og institutioner vil udvikle undervisningen i en verden, som er forbundet og dialogisk i langt højere grad end tidligere, er vi også nødt til at skifte fokus fra at betragte teknikken og teknologien som noget, der alene handler om, hvordan man skal agere i forhold til it mod at anskue it som et deltagernært, stilladserende, dialogisk og kollaborativt redskab, der kan understøtte læring og knytte sig direkte til praksis, således at der er en umiddelbar brugbarhed i både den praktiske og den faglige kontekst.

Deltagerne skal ligesom deres undervisere også arbejde med og dykke ned i it-redskaber, deres muligheder og deres udfordringer. Det giver ikke alene et fagligt handleberedskab, men også en mulighed for at opbygge et handleberedskab i forhold til hvordan, hvorfor og hvornår de skal ibrugtage it-redskaber og udnytte teknologien.

Det giver dem en mulighed for at udvikle konstruktive og kritiske digitale kompetencer i deres arbejdsliv. Det giver dem et handleberedskab i forhold til at til- og fravælge en specifik ressource i både en læringskontekst og i en arbejdssammenhæng.

Helt lavpraktisk er det af afgørende vigtighed, at underviserens oplæg er aktiverende og ikke blot er noget, som skal konsumeres, huskes og kopieres. Der er vigtigt, at deltagerne får mulighed for at tage ejerskab til deres læringssituation og bliver afprøvende, undersøgende og undrende i forhold til det, der netop er blevet demonstreret og eksemplificeret af underviseren.

Et kendt og bredt anvendt pædagogisk princip er, at man selv lærer endnu mere ved at forklare andre, hvordan tingene fungerer. Dette princip kan med stort udbytte benyttes netop i undervisningen i FVU-digital, hvor der vil være stor spredning i deltagerforudsætningerne. Det kan være, at udvalgte deltagere får som opgave at undervise de andre i dele af stoffet, eller at de i klassen er med til at demonstrere eksempler på digitale opgaveløsninger.

Undervisningen får dermed potentielt mulighed for at foregå i et produktivt samspil mellem undervisning, læring og undersøgelse.

Og forekommer det som en uoverstigelig udfordring, så husk på… Innovation – uanset om det er med teknologi, evaluering, vurdering eller instruktion, kræver tid og rum til eksperimenter og stor tolerance i forhold til usikkerhed og uvist udkomme.

Som supplement så læs også denne artikel - "At arbejde med it - udfordringer", der også sætter fokus på hvordan it være en udfordring og hvordan der kan arbejdes med dette i relation til FVU-digital.

Kreditering

Peter Holmboe, lektor på UC Syd, november 2020

Litteratur

Caspersen, M.; Iversen, O.; Nielsen, M.; Hjorth, A.; Musaeus, L. H. 2018, Computational Thinking – hvorfor, hvad og hvordan. It-vest – samarbejdende universiteter. Hentet fra:
https://www.it-vest.dk/fileadmin/user_upload/pdf/2018-12-18--Computational-Thinking--hvorfor-hvad-og-hvordan--PRINT-2-sided.pdf

Frey, C., & Osborne, M. 2013. The future of employment: How susceptible are jobs to computerisation? Oxford Martin School. Hentet fra: https://www.oxfordmartin.ox.ac.uk/downloads/academic/The_Future_of_Employment.pdf

Frey, C., Osborne, M., & Holmes, C. 2016, Technology at work v. 2.0. The future is not what it used to be. Citi Global Perspectives & Solutions (GPS). Hentet fra: https://www.oxfordmartin.ox.ac.uk/downloads/reports/Citi_GPS_Technology_Work_2.pdf

Hachmann, R & Holmboe, P 2014, Flipped Learning: mere end bare video. 2 udg, PRAXIS, Kbh.

Holmboe, P. 2020, Afdækning af virksomhedernes behov for digitale og teknologiske kompetencer: Digitalisering i faget - udvikling af et digitalt mindset i erhvervsuddannelserne.

OECD (2013), OECD Skills Outlook 2013: First Results from the Survey of Adult Skills, OECD Publishing. Hentet fra: http://dx.doi.org/10.1787/9789264204256-en

Regeringen, (29. november 2017), Trepartsaftale: Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Hentet fra https://www.regeringen.dk/media/4249/trepartsaftale-iii_endelig.pdf

Artikel