Ordblindevenlig undervisning – et fælles ansvar på FGU

En undersøgelse viser, at 36% af alle FGU-lærere i mindre grad eller slet ikke føler sig klædt på til at løfte opgaven med det ordblindevenlige læringsmiljø (EVA, 2022). Men med en elevsammensætning hvor det skønnes, at op imod 47% af eleverne har afkodningsvanskeligheder i en sådan grad, at de er i målgruppen for en ordblindetest (Gellert & Elbro, 2019), er det helt afgørende for elevernes mulighed for trivsel og udvikling, at al undervisning er tilrettelagt ordblindevenligt.

Et bud på, hvordan det kan lykkes, er at bruge co-teaching, hvor ordblindelærer og faglærer underviser sammen i et ligeværdigt fællesskab (Hansen, 2019). Metoden vil samtidig også klæde faglæreren på til efterfølgende selvstændigt at kunne undervise ordblindevenligt.

Co-teaching som metode til videndeling

Ifølge Hansen (2019) bidrager co-teaching til: ”… at almenpædagogik og specialpædagogik transformeres og udfolder sig som inkluderende pædagogik”. Co-teaching er således en mulighed for, at faglærerens viden om eget fag og ordblindelærerens specialiserede viden om ordblindevenlig undervisning kan fusioneres til gavn for alle eleverne, men i særdeleshed de ordblinde elever. For at lykkes med co-teaching er det afgørende, at faglæreren og ordblindelæreren sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen.

Et eksempel på co-teaching kan være et forløb, hvor et hold elever skal på virksomhedsbesøg (emu, 2021). Ordblindelæreren og faglæreren planlægger undervisningen sammen og vælger at arbejde med den struktur i co-teaching, der hedder stationsundervisning. De planlægger tre stationer.

Ordblindelæreren som ressourceperson i den fortsatte udvikling af ordblindevenlig undervisning

Co-teaching giver faglærerne indblik i vigtige elementer i en ordblindevenlig undervisning. Det indblik skal udvikles og vedligeholdes, og det kan ordblindelærerne understøtte. De kan fx fortælle om ordblindhed og LST på teammøder eller workshops, eller de kan støtte faglærerne i at tilrettelægge aktiviteter, de selv kan gennemføre i deres undervisning.

Det kan være spil, der sætter fokus på fagsproget på værkstedet, eller det kan være korte skriveøvelser, der hjælper eleverne til at fastholde den viden fra dagens undervisning. Ordblindelæreren kan i første omgang vise, hvordan spil eller andre aktiviteter gennemføres. Pointen er dog, at de skal være så enkle, at faglærerne hurtigt kan integrere aktiviteterne i undervisningen på egen hånd.

LST i undervisningen

Ordblindelærerne kan være sparringspartnere og fremhæve, hvilke LST-funktioner eller -strategier, der er hensigtsmæssige, alt efter fysiske rammer og læringssituation. I nogle sammenhænge er fx indtalingsfunktionen den optimale løsning til hurtigt at få noteret stikord ned, mens indtaling i andre sammenhænge er helt umulig pga. støj fra maskiner på værkstedet.

I takt med at eleverne udvider deres faglige ordforråd, vil det være oplagt, at lærerne støtter op om, at eleverne opretter fagordbøger i deres LST-program. Ordblindelæreren kan også opfordre faglæreren til at bruge en oplæsningsfunktion, når noget skal læses højt på holdet. På den måde bliver det tydeligt for alle elever, at LST er et fuldgyldigt arbejdsredskab i undervisningen, der hverken er snyd eller skal bruges i det skjulte.

Et fælles ansvar

Det kræver både tid og ressourcer at implementere ordblindevenlig undervisning, særligt når metoder som co-teaching introduceres. Ordblindelærerene spiller en stor rolle, men det er et fælles ansvar for alt personale på FGU at komme i mål med at etablere et ordblindevenligt læringsmiljø.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Vibeke Sønderberg Asmussen, adjunkt, Københavns Professionshøjskole & Karina Elsig Thøgersen, Lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole