FGU’s ordblindevenlige læringsmiljø

Det ordblindevenlige læringsmiljø på FGU skal have fokus på læring og trivsel hos elever med ordblindhed. Det har nemlig afgørende betydning for elevens samlede læringsudbytte, hvordan aktørerne omkring eleven håndterer arbejdet med ordblindheden. Ordblindheden bør således ikke ses som et individuelt problem for eleven, men som et forhold der skal håndteres i det samlede læringsmiljø.  

Viden om ordblindhed

Alle lærere i FGU skal have basal viden om ordblindhed, kompenserende læse- og skriveteknologi (bl.a. oplæsningsfunktion, ordforslagsfunktion og tale-til-tekst) og ordblindevenlige læringsmiljøer. Skolens ordblindelærer vil have en større og mere specialiseret viden om elever med ordblindhed. Ordblindelæreren kan derfor understøtte sine kolleger i arbejdet med kompenserende læse- og skriveteknologi og i tilrettelæggelse af undervisningen, så den tager højde for de læringsformer, der passer ordblinde elever.

Der skal på alle hold være åbenhed om, hvad ordblindhed er, og hvad ordblindhed betyder for den enkelte elev og holdet. For at skabe et ordblindevenligt læringsmiljø er det vigtigt at tale åbent og positivt om ordblindhed, så ordblindevanskelighederne ikke opfattes som uvilje, dovenskab eller andet, der stigmatiserer. I stedet bør der tales om, hvordan arbejdet med at tage højde for ordblindheden og afhjælpe elevens vanskeligheder kan styrkes, og hvilke aktører der kan hjælpe.  

Viden om specialpædagogisk støtte (SPS)

Skolens personale skal have viden om specialpædagogisk støtte (SPS). SPS kan bidrage til, at elever med en funktionsnedsættelse kan uddanne sig på lige fod med andre elever. Det gælder også for ordblinde elever.

Ordblindeundervisning

Nogle ordblinde elever kan have så store vanskeligheder pga. deres ordblindhed, at de supplerende har behov for ordblindeundervisning på små hold. Alle ordblinde elever bør ydermere vejledes om eksisterende ordblindeundervisningstilbud efter endt FGU, da denne undervisning kan understøtte dem i deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse.

Løbende dialog om arbejdsmåder og -strategier

Lærerne skal have løbende dialog med eleverne om deres arbejdsmåder- og strategier til læsning og skrivning. Den enkelte elev bør understøttes i de mest hensigtsmæssige arbejdsmåder og -strategier i forhold til uddannelsens praksis og teori.

Digitale tekster

Mange ordblinde elever kan støttes af at læse og lytte samtidig, og digitale tekster kan med et oplæsningsprogram bidrage til et mere ordblindevenligt læringsmiljø. De ordblinde elever skal have muligheden både for skrevne og digitale tekster. Tekster i undervisningen bør være tilgængelige digitalt for ordblinde elever i god tid før undervisningen. Skolens øvrige tekster så som årsplaner, elevplaner, øvelser, meddelelser osv. bør også være tilgængelige digitalt.

Lærerne bør understøtte, at ordblinde elever får motivation til at lytte til indlæste tekster og tekster med syntetisk tale, så de ordblinde elever også får adgang til den læring og generelle dannelse, der kommer af at lytte/læse mange forskellige typer af tekster.

Kompenserende læse- og skriveteknologi

Ordblindelæreren

Skolens ordblindelærer har et indgående kendskab til kompenserende læse- og skriveteknologi og kan instruere og understøtte både elever og lærere i at anvende de kompenserende læse- og skriveteknologier. Ordblindelæreren kan med fordel bidrage til, at elevernes gode erfaringer og strategier ift. ordblindevanskeligheder og brug af kompenserende læse- og skriveteknologi systematiseres, fx gennem it- og lektiecafé, ordblindepatrulje/ordblindenetværk el. lign.

It-vejledning

Hvis kompenserende læse- og skriveteknologi skal fungere effektivt, er der behov for, at institutionen har en person, der kan understøtte den tekniske side af anvendelse af it-værktøjerne (meget gerne i samarbejde med ordblindelæreren). Der er behov for en person, som kender til mange typer af hardware og har viden om, hvor man kan få teknisk assistance, hvis hardware og software ikke virker, som det skal.

Lærerne

Lærerne skal have et grundlæggende kendskab til og anvende kompenserende læse- og skriveteknologi i deres undervisning, fx ved at oprette elektroniske fagordbøger til deres fag og tildele ekstra tid ved brug af kompenserende læse- og skriveteknologi i både boglig og praktisk undervisning. Det er oplagt, at lærerne videndeler med hinanden om deres brug af kompenserende læse- og skriveteknologier.

Desuden er det vigtigt, at lærerne i undervisningen har en løbende dialog med eleverne om brugen af kompenserende læse- og skriveteknologi. I dialogen skal lærerne fagligt begrunde, hvornår og hvordan de kompenserende læse- og skriveteknologier skal bruges. Lærerne viser dermed aktivt, at det er fuldt legitimt for ordblinde elever at bruge kompenserende læse- og skriveteknologi i undervisningen og ved prøver.

Ledelsen

FGU-ledelsen bør sørge for, at institutionen har klare strategier for støtte til ordblinde elever. Ledelsen kan med fordel følge op på ordblinde elevers udvikling og udbytte af den undervisning og den kompenserende læse- og skriveteknologi, der bliver stillet til rådighed.

Eleverne

Ordblinde elever skal lære at bruge kompenserende læse- og skriveteknologier. De skal undervises i relevante dele af deres fag med brug af kompenserende læse- og skriveteknologi, som skal indstilles til elevens niveau og mål og justeres løbende. Eleverne kan med fordel udveksle gode erfaringer og strategier ift. ordblindevanskeligheder og brug af kompenserende læse- og skriveteknologi, fx gennem it- og lektiecafé, ordblindenetværk el. lign.

Nøglebidrag i arbejdet med ordblinde elever

FGU-ledelsens nøglebidrag til et ordblindevenligt læringsmiljø:

• Klare strategier på skolen for arbejdet med ordblinde elever.
• Faste procedurer for afdækning og håndtering af ordblindhed.
• Bistand til ordblindelærerens kollegiale samarbejde og legitime adgang til at rådgive kollegaer.
• Understøttelse af det tværfaglige samarbejde om ordblinde elever og sikring af en tydelig ansvarsfordeling.
• Beslutning om, hvordan støtten til ordblinde elever skal organiseres.
• Sikring af, at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at der sker undervisningsdifferentiering.
• Opfølgning på ordblinde elevers udvikling og udbytte af den undervisning og den kompenserende læse- og skriveteknologi, der bliver stillet til rådighed.

Ordblindelærernes nøglebidrag til et ordblindevenligt læringsmiljø:

• Varetage Ordblindetesten og drøfte resultater og forslag til opfølgning og indsats med lærerteam og FGU-ledelse.
• Dialog med eleven om skolens og elevens indsatsmuligheder.
• Hjælp til ordblinde elevers indledende anvendelse af kompenserende læse- og skriveteknologi og opfølgning derpå. Det bør ske i samarbejde med eleven og elevens lærere. Af dette følger, at ordblindelæreren selv skal have aktuel viden om kompenserende læse- og skriveteknologi, herunder indstillingsmuligheder og pædagogiske anvendelsesmuligheder.
• Faglig opdatering om ordblindeindsatser, faglig læsning og skrivning og sproglig opmærksomhed.

Lærernes nøglebidrag til et ordblindevenligt læringsmiljø:

• Basal viden om ordblindhed og samarbejde med ordblindelæreren.
• Tilpasning af de skriftsproglige aktiviteter til ordblinde elever, fx ved at sørge for, at eleverne har adgang til de tekster, som holdet skal arbejde med, i digital form.
• Overvågning og evaluering af elevernes udbytte af skriftsproglige aktiviteter løbende og systematisk i både boglig og praktisk undervisning. Dette bør ske i dialog med eleven.
• Motivering af eleverne til at læse og/eller lytte-læse forskelige teksttyper.
• Løbende feedback til eleverne og samtale om forventningsniveau, deres egne bidrag, færdighedsniveau, sværhedsgrad i aktiviteter og om, hvornår og hvordan de kan integrere og bruge kompenserende læse- og skriveteknologi. Høje forventninger til eleverne.

Elevernes nøglebidrag til et ordblindevenligt læringsmiljø:

• Accept af sig selv som ordblind og tilegnelse af viden om, hvad ordblindhed er.
• Læring af strategier til bedre sprog- og læseforståelse.
• Åbenhed om behov for hjælp både over for lærere og andre elever.
• Brug af kompenserende læse- og skriveteknologi i hverdagen.
• Samarbejde med lærerne om feedback på læring.
• Læsning og lyttelæsning.
• Hjælpe andre elever med lignende vanskeligheder

   

Kreditering: 
Vicki Facius og Trine Nobelius - Børne- og Undervisningsministeriet - 2019