FGU Aalborg bruger dataorienteret ledelse: Data skal bruges klogt og kritisk

For nyligt gennemførte FGU Aalborg såkaldte uddannelsesuger, hvor eleverne havde nøje planlagte forløb på en række ungdomsuddannelser. En del medarbejdere var urolige for, om eleverne ville have svært ved at gennemføre på grund af de udfordringer, mange af dem har. Men data kunne heldigvis fremvise et meget højt fremmøde.

Det er, ifølge rektor på FGU Aalborg, Rikke Ørnberg, et meget konkret eksempel på, hvordan brugen af data kan ændre en række fastlåste fortællinger og opfattelser.

FGU Aalborg arbejder struktureret med såkaldt dataorienteret ledelse. Det er en professionel og kritisk udgave af databaseret ledelse, forklarer chefkonsulent Tina Lindegaard:

”Vores opgave er overordnet at skabe kvalitet og lykkes med de tre overordnede mål for vores drift. Man kan få alt mulig rå data med tal og statistikker, og når vi taler om dataorienteret ledelse, så dækker det over, at vi også skal bruge vores professionelle dømmekraft, når vi sidder med data,” forklarer hun.

”Det handler om, hvordan man læser data. Når vi sidder med elevernes trivselsmålinger, for eksempel, så skal vi også interessere os for en masse andre faktorer, udover hvordan tallene ser ud.”

Forkerte eller gamle data

For data kan aldrig stå alene. Man er nødt til at se kritisk på det hele tiden, forklarer rektor Rikke Ørnberg:

”De rå data vi har – er det valide? De systemer, der har været til registrering af elevtal, overgange og udslusninger er ikke altid korrekte, og det er en svaghed, som man er nødt til at tage højde for.”

Det skaber et dilemma, hvis man sætter tiltag i gang på baggrund af data. For det tager tid at behandle statistikkerne, og det betyder, at man skal være opmærksom på, hvornår data er indsamlet, når man bruger dem.

”Vi er nødt til at være opmærksomme på, hvor gamle data er i forhold den indsats, vi sætter i gang. Da vi fik vores første trivselsmålingsdata, var det 7-8 måneder efter, at undersøgelsen var gennemført. Der kan være sket meget siden da,” forklarer Rikke Ørnberg.

Det betyder ikke, at man ikke skal arbejde med data, men være opmærksom på at have en professionel og en kritisk tilgang, forklarer chefkonsulent Tina Lindegaard.

”Man skal passe på med at drage forkerte paralleller. Vi har fx arbejdet meget struktureret med elevernes afklaring i forbindelse med uddannelsesugerne. De blev evalueret meget positivt, og vi kunne se, at flere elever efterfølgende startede på en ungdomsuddannelse. Men det betyder ikke, at vi kan konkludere, at det ene er årsag til det andet. Det er ikke kausalt, og vi skal passe på med at drage paralleller og finde forklaringer, som ikke er der,” forklarer hun.

Ensartede processer

Det betyder, at FGU Aalborg i dag arbejder meget struktureret og projektorienteret, så man sikrer en ensartet proces hver gang, som man efterfølgende kan evaluere ensartet på.

Alle projekter har en formålsbeskrivelse og succeskriterier, som man efterfølgende måler på. Derudover arbejder skolen med en evalueringsmodel, som man tilpasser forskellige formål. Fx kompetenceudvikling og organisationsudvikling, fortæller Tina Lindegård.

”På den måde kan vi komme længere ned og op i taksonomierne. Evalueringer er et fantastisk redskab til udvikling, men det kræver, at man har en viden om, hvordan man gør det, og det tager tid at få etableret,” forklarer hun.

Hvad er fravær?

For FGU Aalborg er brugen af data en udtryk for en tilgang til opgaverne. Fx i arbejdet med elevernes fremmøde, som er en af opgaverne for hele FGU-sektoren.

”Vi er nødt til at starte et helt andet sted, før det arbejde kan gå i gang,” forklarer Tina Lindegaard.

”For hvornår er der egentlig tale om fravær? Hvis en elev har 47 procents fravær, så er vi nødt til at dykke ned i tallet for at se, om det er validt eller ej? Hvis der hos lærerne findes en diversitet i holdningen til, hvornår noget er fravær, så kan man ikke sammenligne tallene. Så hos os starter arbejdet med at finde et fælles fundament i forhold til data. Og først da kan vi gå videre i arbejdet med at finde ud af, hvad der virker,” siger hun.

Det kan virke som et stort arbejde, og det er det også. Derfor har skolen også kun meget få projekter ad gangen. Det er langsommeligt og kræver en grundig indsats. Men trods udfordringerne, så rummer det også store fordele at arbejde dataorienteret.

Data er neutral viden

For data fortæller en neutral historie, som kan afløse synsninger og fornemmelser, forklarer rektor Rikke Ørnberg. Det kan sagtens komme ind og røre ved den faglige identitet hos medarbejderne, men fordelen er, at viden gennem data er et sprog, som er neutralt.

”Arbejdet med elevcentreret ledelse er et godt eksempel på, hvordan man tidligere har arbejdet meget personligt og relationelt med området, baseret på, hvad folk syntes, var det rigtige. Vi har brug for at se meget mere struktureret på, hvordan vi arbejder rundt om en elev i forsøget på at løfte eleven mod de tre mål vi har. Vi arbejder stadig relationelt med trivsel, fravær og gode overgange, men det skal basere sig på det vi ved, virker,” siger Rikke Ørnberg.

Og arbejdet med data har den store fordel, at det skaber en ramme for et fælles ansvar for indsatsen, tilføjer hun:

”Det vil altid bero på et individuelt skøn og en vis tilfældighed i forhold til, hvilken underviser du møder. Vi laver en kvalitetssikring, som gør, at det ikke afhænger af den enkelte medarbejders skøn og personlige relation med eleven. Vi fritager dem for et ansvar og kan på den måde bedre gå ind i svære problematikker.”

Brug for en vidensramme

For både rektor Rikke Ørnberg og chefkonsulent Tina Lindegaard handler brugen af data også helt overordnet set om at få implementeret en ny reform og at blive taget seriøst som en helt ny sektor. De politiske krav og mål er godt beskrevet, men der er ikke meget konkret data at bygge indsatsen på: