Formidlingsværkstedet – film og reklame om bæredygtighed

Forløbet er udviklet og afprøvet af FGU Midt- og Østsjælland.

Forløbet handler om, at eleverne på AGU er undersøgende og nysgerrige på FN’s verdensmål om Bæredygtige byer og lokalsamfund samt Ansvarligt forbrug og produktion med fokus på en bæredygtig by.
Eleverne skal arbejde med forskellige formidlingsformer, hvor emner i den bæredygtige by behandles. Det er fx emner som bæredygtig energi, konstruktion af bæredygtige huse, pilerensningsanlæg, frilandsgrise mm. De forskellige formidlingsformer, som eleverne skal arbejde med, er dokumentarfilm, reklamefoldere og informationsplancher.

Fakta

Forløbet er tværfagligt og retter sig mod dansk, dansk som andetsprog, identitet og medborgerskab samt samfundsfag på AGU.

5-ugers forløb:

• 4 uger til undervisning, dvs. 48 lektioner af en times varighed.
• 1 uge til refleksion og hjemmearbejde.

Formål

I dette forløb arbejder fagene dansk, dansk som andetsprog, identitet og medborgerskab samt samfundsfag sammen om formidling af afprøvningslaboratoriets ”Projekt Bæredygtig by”.

I dansk arbejdede eleverne med at producere sammenhængende tekster, bruge IT og multimodale medier samt at lytte aktivt og følge op med spørgsmål.

Formålet med forløbet er at skabe motivation for eleverne til at få kendskab til verdensmål 11 og 12, der handler om Bæredygtige byer og lokalsamfund samt Ansvarligt forbrug og produktion.

Det samlede forløb består af 3 forskellige formidlingsformer, der alle har som fokus at inddrage aspekter fra og forholde sig til de to verdensmål ud fra de fire ovenfornævnte fag.

Elevernes portfolioopgaver omhandler formidling af viden om bæredygtighed med afsæt i Afprøvningslaboratoriets naturfaglige forsøg og arbejdet med den bæredygtige by.

Planlægning og overvejelser

I planlægningen af forløbet har lærerne taget kontakt til aktører, som er relevante for forløbet. I arbejdet med Formidlingsværkstedet har der været et samarbejde med:

• TV-Glad
• KlimaZirkus
• YderZonen på Affaldplus
• Ringsted Bibliotek

TIPS og gode råd: Det er FGU Midt- og Østsjællands erfaring, at det er nødvendigt at tage kontakt til samarbejdspartnere i god tid, samt at have gjort sig klart præcist hvad man gerne vil have dem til at tilføje projektet.

Planlægning

På FGU Midt- og Østsjælland anvendes en særlig proces til at planlægge helhedsorienterede forløb som også er anvendt til dette forløb. Forud for dette forløb mødtes skolens AGU-lærere til fælles brainstorm. Her lagde de sig fast på, at hele projekt skulle centreres omkring konstruktionen af en bæredygtig modelby, samt forløbets overskrift.

Hver AGU-lærer kom med hver deres bud på, hvordan forløbet kunne bygges op og hvad de forskellige fag kunne byde ind med. Dette blev skrevet op på store papirark og hængt op på væggen i forberedelseslokalet, så de var let tilgængelige i planlægningsprocessen. Da lærerne havde lagt sig fast på selve strukturen og opbygningen af forløbet, tog de i god tid inden forløbets afvikling, kontakt til de eksterne samarbejdspartnere, som de gerne ville have med i forløbet. Lærerne udfyldte derudover et strukturskabende skema og fag, arbejdsprocesser og mål, samt et skema til eleverne med den overordnede struktur gennem de 5 temaugers forløb.

Forløbets opbygning og tilrettelæggelse

Forudsætningen for forløbet var samarbejdet med Afprøvningslaboratoriet om en praksisrettet opgave; i dette tilfælde den bæredygtige modelby. Forløbet kan godt gennemføres med et andet praksisrettet fokus.

Eleverne var inddelt i to store grupper, Formidlingsværkstedet og Afprøvningslaboratoriet. I selve Formidlingsværkstedet var eleverne yderligere delt op i to grupper, formidling gennem dokumentarfilm og skriftlig formidling gennem informations- og reklamemateriale. Eleverne var inddelt i de to mindre grupper, alt efter interesse og fagligt niveau og der var en lærer tilknyttet hver gruppe.

Eleverne fik hver især ansvar for deres lille del af projektet, som var tilpasset deres faglige niveau og kompetencer, fx layout af pjece, research om vindmøller og at optage filmsekvenser mm.

For at sikre den helhedsorienterede undervisning, blev alle elever undervist i både formidlingsdelen og afprøvningsdelen af forløbet, så alle elever fik den samme viden om, hvad de to værksteder arbejdede med.

Oversigt over forløbet

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

I nedenstående er det faglige fokus i de forskellige fag beskrevet, og valg af samarbejdspartnere. Derudover er der som bilag dokumenter, der giver et overblik over fagenes indhold, fokus og mål og elevernes skema.

 

Dansk

Undervisningen i faget dansk har været bygget op omkring produktion af dokumentarfilm og informationspjecer og -plancher om modelbyen til brug i udstillingen af byen på Ringsted Bibliotek.

Det ene elevhold havde fokus på filmgenren ved at filme udviklingen af modelbyen fra tegning til færdigt produkt og samtidig lægge deres optagelser ind i klippeprogrammet og løbende klippe filmen. Dertil forberedte og gennemførte de et interview af naturfagslæreren på skolen, som beskrev de forskellige energiformer og redegjorde for bæredygtigheden i modelbyen. Naturfagslærerens besvarelser klippede de sammen og brugte som kommentarspor til dokumentarfilmen.  

Det andet elevhold havde fokus på informationsgenren og lavede materiale om de forskellige elementer i byen og i den forbindelse arbejdede de med research og layout. De arbejdede med tekstproduktion ud fra kommunikationsmodellen med det for øje, at materialet skulle bruges som en del af en udstilling på Ringsted bibliotek og derfor skulle materialet kunne læses af alle. I arbejdet med dette informationsmateriale arbejdede eleverne også med forskellige designprogrammer, som fx pixlr.com.

 

Dansk som andetsprog

Eleverne har arbejdet i forlængelse af dansk-forløbet. Her har fokuspunkterne været research, hvor eleverne har arbejdet med at finde informationer på en hensigtsmæssig måde, samt interview, hvor de har arbejdet med åbne og lukkede spørgsmål. Desuden har eleverne arbejdet med at bruge denne research i informationsmateriale.

 

Identitet og medborgerskab

I identitet og medborgerskab har eleverne på tværs af begge værksteder (formidlingsværkstedet og afprøvningslaboratoriet) arbejdet med forsøg med bæredygtighed gennem spildevandsrensning og besøg på YderZonen, hvor de lavede forskellige forsøg om at skabe energi. I den forbindelse har eleverne sat sig ind i og formidlet hvordan vores adfærd påvirker naturen, samt hvilken betydning eleverne oplever, at det giver, at folk ændrer adfærd omkring deres forbrugs- og produktionsvaner.

Eleverne har arbejdet med kernestof om bl.a. civilsamfund, frivillighed og hverdagsaktivisme som en form for medansvar. Tanken har været at give eleverne en oplevelse af deres egen andel i og ansvar for at leve bæredygtigt nu og i fremtiden.

 

Samfundsfag

I samfundsfag har fokus været på at styrke elevernes samfundsfaglige kompetencer om bæredygtighed og forbrugerbevidsthed ud fra et samfunds- og individperspektiv.

I den forbindelse har eleverne beskæftiget sig med forskellige undersøgelser, hvor de har opnået en forståelse for samspillet mellem individ og samfund. I forsøgene har de skullet forholde sig til deres eget forbrug, og hvilken betydning dette forbrug har i forhold til miljø og bæredygtighed. Disse forsøg, som de lavede i et samarbejde med KlimaZirkus, har bl.a. handlet om at lave deres eget rensningsanlæg til spildevand.

Billeder af modelby og formidling

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Billederne er taget af FGU Midt- og Østsjælland i forbindelse med forløbet.

 

Erfaringer og overvejelser

Erfaringen fra FGU Midt- og Østsjælland er, at det er vigtigt som lærer at have et indgående kendskab til de forskellige IT-programmer, som eleverne skal anvende i løbet af processen, .a. klippeprogram og pixlr.com. Der kan ellers opstå en uhensigtsmæssig usikkerhed fra elevernes side, når de støder på en udfordring, som lærerne ikke hurtigt kan løse.

Derudover er vores erfaring at det er vigtigt at man laver en klar og tydelig forventningsafstemning med eksterne aktører, så alle er helt på det rene med, hvilke forventninger der er til processen, samt hvad parternes opgave er. Det er også vigtigt i denne forventningsafstemningsproces, at man oplyser de eksterne samarbejdspartnere om, hvilken type elever de har med at gøre.

For at kunne gennemføre forløbet er det vigtigt, at eleverne har adgang til et godt og rimelig overskueligt klippeprogram, samt forskellige designværktøjer på nettet. Vi brugte Final Cut Pro som vores klippeprogram og pixlr.com som det primære grafiske designprogram. Eleverne brugte i øvrigt deres mobiltelefoner til at filme med.

Hvis der er et medieværksted, grafisk design-værksted el.lign. på skolen vil det være en god ide at lave et samarbejde med dem omkring projektet.

I forbindelse med filmprojektet, anbefales det, at det er elever med gode forudsætninger for at koncentrere sig i længere tid ad gangen og have overblik, får hovedansvaret for opgaven.

Det er vigtigt, at eleverne kan se, at det de laver, er en del af en større sammenhæng, og at det giver mening for dem. Den oprindelige plan var, at modelbyen skulle have været en integreret del af en større udstilling om bæredygtighed på Ringsted bibliotek, men på grund af Coronabetingede forsinkelser, står modelbyen og informationsmaterialet herom, udstillet alene.

 

Kreditering

Undervisningsforløbet er udarbejdet af FGU Midt- og Østsjælland, afdeling Ringsted, af almenlærerne Irene Tove Hansen og Marianne Dujardin, i januar-februar 2021, med midler fra Børne- og Undervisningsministeriets Pulje til udvikling af praksisbaseret FGU-undervisning på AGU.

Hvis man har spørgsmål til forløbet, kan man kontakte Irene Tove Hansen ith@fgu4you.dk