Sprogdidaktiske redskaber i anvendelse på FGU

Metoderne taler sammen med mange af de, der ligger til grund for undervisningen på FGU. Fælles for dem er, at de er evidensbaserede og dokumenterede som særligt virkningsfulde i undervisningen af DSA-elever.
 

Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i de 15 didaktiske principper og inddrager sprogdidaktiske (DSA) redskaber i en FGU-kontekst.

Følgende didaktiske principper er medtænkt i undervisningsforløbet:

1. Sproglig opmærksomhed 
2. Helhedsorienteret undervisning og praksisfællesskab
3. Inkluderende læringsmiljø
4. Læringsstrategier
5. Undervisningsdifferentiering
6. Tydelig struktur i undervisningen
7. Evaluering – selvevaluering og feedback

Undervisningsforløbet er målrettet dansk som andetsprogselever på AGU og inddrager fagene: samfundsfag, naturfag og dansk som andetsprog på alle tre niveauer: G, E og D..
 

Helhedsorienteret undervisning og praksisfællesskab

På AGU-holdet har eleverne en række fag med hver deres fagsprog, som kan være svære for DSA-elever, men også for etnisk danske elever, idet ingen elever har fagsprog som modersmål. Det kan dog være en større udfordring for de tosprogede elever, hvorfor der i  undervisningsforløbet rettes et større fokus mod arbejdet med læsestrategier inden for flere fag på AGU. I forløbet arbejdes der helhedsorienteret med forskellige praksisser, og den overordnede praksis for dette forløb er; ”Sundhed, kost og motion”. Denne praksis er afgørende for lærernes valg af indhold og tekster, der i et helhedsorienteret perspektiv skal være meningsfuld samt motivere til at arbejde med helheden og delene inden for både dansk, samfunds- og naturfag. Forløbet er tilrettelagt med afsæt i praksisser som:
 

• Produktion af kostpyramider
• Udarbejdelse af videoer med produktion af mad
• Paneldebat med argumenter

Det praksisnære støtter DSA-eleverne til en større forståelse af de almene fag, idet de skal bruge fagets begreber og teorier til at skabe noget konkret eller løse reelle opgaver.

Sproglig opmærksomhed

Det didaktiske princip sproglig opmærksomhed medtænkes, da lærerne arbejder med at bygge bro fra hverdagssprog til fagsprog og synliggør, at alle lærere er sproglærere. I praksis betyder det, at lærerne må etablere et tæt samarbejde omkring arbejdet med den faglige læsning og forståelse (jvf. Læseplan, dansk som andetsprog 3.5) Den sproglige opmærksomhed planlægges hermed inden for alle fag, da fagene opererer med deres egne sæt af fagord, hvorfor lærerne arbejder aktivt med elevernes forståelse for og brug af forskellige læsestrategier.
 

Inkluderende læringsmiljø  

Laila Colding Lagerman, taler i sin bog ”Farvede Forventninger”, om vigtigheden af at man tilrettelægger sin undervisning ud fra en kritisk farvebevidst pædagogik, hvor man møder alle sine elever med høje forventninger. Hun påpeger vigtigheden af at:

”Lærere bestræber sig på at se det enkelte barn som et unikt individ – uanset hår- og hudfarve – samtidig med at de er bevidste om, at farve har en betydning for, hvordan børnene bliver mødt både i og uden for skolen (jvf. farvede forventninger side 59).

I undervisningsforløbet italesættes det over for DSA-eleverne, at der stilles høje forventninger til deres faglige indsats, velvidende at de deltager med andre faglige forudsætninger. Lærernes growth mindset bevirker, at de inddrager elevernes sproglige og kulturelle ressourcer, og dermed sikrer bedre deltagelsesmuligheder. Der lægges her et øget fokus på elevernes indsats og proces, fremfor udelukkende at fokusere på produktet (jvf. vidensnotat - fokus på tosprogede elever). DSA-eleverne oplever dermed mestring og succes frem for et fagligt nederlag.

Læringsstrategier:

Læringsstrategier er processer, teknikker eller procedurer, som eleven anvender, når noget nyt skal læresog opgaver skal løses. En læringsstrategi er viden om, hvilke fremgangsmåder, der kræves for at løse forskellige opgaver. DSA-eleverne får i forløbet redskaber, der hjælper dem til at benytte forskellige læsestrategier, der gør dem opmærksomme på, om en fagtekst giver mening – og hvis den ikke gør, hvad de så kan gøre for at skabe mening.

Læsestrategierne sættes i spil forskelligt inden for de rammer læringsstrategierne er tilrettelagt i det enkelte fag. Ved hjælp af tydelige læringsstrategier bliver det muligt for lærerne at støtte eleverne i deres individuelle læreproces
Læringsstrategierne knytter sig til tre faser:

• Før-fasen forbereder eleverne på emne, indhold samt ord/begreber, der er vigtige at kende forud for læsningen. Forhåndsviden aktiveres og læseformålet synliggøres, så de ved om teksten skal informere, instruere eller forklare.
   
• Under-fasen arbejder systematisk med elevernes nye faglige viden og ordforråd. Eleverne præsenteres for forskellige læsestrategier i forhold til den teksttype, de arbejder med.
   
• Efter-fasen hjælper eleverne med at anvende og konsolidere deres nye viden ved sprogligt at kunne tale om teksterne og deres budskab ved brug af præcist sprog.

Translanguaging kan også betegnes som en læringsstrategi, da det er en strategi eleverne anvender, når de trækker alle deres sproglige ressourcer med ind i læringen. Forløbet er bygget op omkring; ”Translanguaging to Teach” (jvf. med flere sprog i klassen side 21), hvor undervisningen er tilrettelagt, så eleverne får mulighed for at trække på deres modersmål i det omfang, det giver mening for dem. Det er primært i før- og underfasen, eleverne har glæde af at medtænke deres modersmål aktivt i processen frem mod produktet. Arbejdet med translanguaging medfører, at eleverne arbejder kontrastivt, hvilket betyder, at de får mulighed for at sammenligne ligheder og forskelle mellem modersmål og målsprog (jvf. Læs mere om translanguaging her; ”Flere sprog i læringen, translanguaging i praksis”).

Læringsstrategier og læsestrategier, der anvendes i forløbet:

• Overvågningsstrategier: modersmålsgrupper, rollelæsning og pakke sproget ud
• Elaboreringsstategier: Finsk tekst, begrebskort og paneldebat/argumenter
• Organiseringsstrategier: Marginspørgsmål, opklare svære ord

Undervisningsdifferentiering

Differentieringen finder sted i forbindelse med arbejdet i mindre grupperinger, hvor grupperne inddeles efter niveau, modersmål, eller hvor elever på E og D-niveau fungerer som hjælpere for elever på G-niveau. Derudover gøres differentieringen eksplicit i den afsluttende portfolioopgave, hvor det udspecificeres, hvad eleverne vurderes på, og som minimum skal arbejde med de faglige mål inden for de forskellige niveauer. Her benyttes de faglige mål fra lærerplanen til DSA på FGU, der ’oversættes’ til eleverne i opgaveformuleringen (Se jvf. nedenfor bilag: Opgaveformulering til portfolio DSA). Ydermere differentieres der på læringsstrategierne, da de justeres efter den enkelte elevs læreproces.

Tydelig struktur og stilladsering i undervisningen

En fast struktur, hvor den sproglige dimension medtænkes i undervisningen, er afgørende for elevernes andetsprogstilegnelse, og evidens peger på, at DSA-elever responderer godt på forudsigelighed og struktur (jvf. Vidensnotat fokus på tosprogede elever side 8). Strukturen er med til at sikre den stilladsering, der skal til for målrettet at medtænke sproglige interaktioner indenfor et givent emne/aktivitet, og hvori sproget ved hyppige gentagelser skal forankres.

I forløbet benyttes der tydelige struktur- og lektionsplaner, der er med til at skabe det nødvendige overblik på tværs af fag. Strukturen fungerer også som dagsorden, hvor der indenfor hvert fag er en tydelig opstart og afrunding på lektionerne (se jvf. bilag nedenfor: Eksempel på dagsprogram). Tydelig eksplicit instruktion har en veldokumenteret effekt i arbejdet med DSA- elever, idet undervisningen gennemtænkes og organiseres i en logisk rækkefølge, der er med til at sikre at ny viden bygger på eksisterende viden ( Jvf. Vidensnotat fokus på tosprogede elever, side 8).

Evaluering og Feedback

I læreplanen fremhæves det at formålet med den løbende evaluering af elevens deltagelse, læring  og undervisningen er: ”at sætte fokus på at motivere og styrke elevens oplevelse af at gøre fremskridt og mestre faget” (jvf. læreplan for dansk som andetsprog) I arbejdet med DSA-elever er det vigtigt at anskue de skriftlige produkter med en forståelse af at eleven er ”på vej” i sin andetsprogstilegnelse (jvf. vidensnontat fokus på nyankomne side 3-5). Det betyder, at eleverne afprøver, danner hypoteser, ”fejler” på dansk og laver transfer fra modersmålet. De skal dermed have en feedback, der hjælper dem med at forstå, hvor de er i deres andetsprogstilegnelse, hvad de skal være opmærksomme på når de skriver på dansk, samt gives mulighed for at arbejde procesorienteret.

Lærerne på FGU Øresund giver eleverne feedback på portfolioopgaverne, hvor de dykker ned i hver enkelt elevs fagsproglige udvikling. Der benyttes et feedbackskema, der tager afsæt i elevens opgave-, proces- og selvreguleringsniveau, så eleven guides i sin andetsprogstilegnelsesproces (jvf. løbende evaluering og feedback side 17). Processen og underviserens håndtering af elevernes individuelle udvikling er altafgørende for at sikre fremskridt i elevens andetsprogstilegnelse.

Kreditering

Lisbeth Hædersdal Sprog i fokus og Marie Bendix Jordt Underviser FGU Øresund - januar 2022