Forløb

Læsestrategier i praksis – et undervisningsforløb målrettet dansk som andetsprogselever i AGU

Dette forløb giver inspiration til, hvordan lærerne kan planlægge og gennemføre et praksisbaseret undervisningsforløb, der aktivt inddrager arbejdet med læsestrategier i fagene dansk som andetsprog (DSA), samfunds- og naturfag.

Forløbet er gennemført på FGU Øresund.

Den overordnede praksis for dette forløb er ”Sundhed, kost og motion”, hvor eleverne arbejder med forskellige praksisdele, der munder ud i en fest for skolen, hvor eleverne laver mad og illustrerer sundhedsaspekterne i retterne ved hjælp af kostpyramider.

Forløbet er planlagt for ét DSA-hold med niveauerne G, E og D. Selve undervisningsforløbet kan afvikles over fem uger og inddrager DSA-, samfundsfags- og naturfagstimer (se også oversigt over forløbet nederst på siden) 

Fagligt indhold

Varighed

Aktiviteter

Praksis

Læsning af forskellige fagtekster ved hjælp af forskellige læsestrategier

2 uger a

7 x 1 ½ time

  • Finsk tekst
  • Naturfagstekst
  • Samfundsfagstekst
  • Fagtekst om sundhedsteknologi

 

  • Naturfag: Produktion af egne kostpyramider samt sammenligning af ældre og nye kostpyramider.

 

Produkt-
udvikling

1 uge a

7 x 1 ½ time

  • DSA: instruerende tekst
  • Produktion af video og opskrift
  • Naturfag: energi-givende næringsstoffer, energi og fødevarekendskab
  • Samfundsfag: paneldebat

 

  • Udarbejdelse af video med produktion af mad på baggrund af opskrift
  • Beskrivelse af genren instruerende tekst
  • Argumenter og paneldebat

 

Portfolio

1 uge a

7 x 1 ½ time

  • Samling af produkter i arbejdsportfolio

 

 

Fest og feedback

1 uge a

7 x 1 ½ time

  • Holdet planlægger og afholder en fest for skolen med mad fra de producerede opskrifter
  • Evaluering
  • Billeder, invitation og plakater herfra bruges som faglig dokumentation

 

Formålet med forløbet er, at DSA-eleverne får mulighed for at tilegne sig værktøjer og arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til på sigt at læse og forstå fagtekster og samtidig få en oplevelse af, at arbejdsmetoderne bliver anvendelige i praksis.

Undervisningen på FGU Øresund var fordelt med 7x 1½ time om ugen.

Beskrivelse af arbejdet med læsestrategier i fagene

Forløbet er bygget op med tydelige struktur- og lektionsplaner for at sikre samarbejdet på tværs af de tre fag. Dokumentet Dagsprogram nederst på siden indeholder en mere udførlig beskrivelse af hvilke elementer, der arbejdes med den pågældende dag. Denne detailplanlægning understøtter ligeledes den sproglige opmærksomhed i fagene, da eleverne sættes i flere forskellige kommunikationssituationer. 

Undervisningen i dansk som andetsprog

Læsestrategier og læseteknikker (varighed 1x 1 ½ time)

Klassen introduceres til faglig læsning og dykker ned i læseteknikkerne; skimme-, nær-, punkt-, og overblikslæsning. De skal trænes i at sondre mellem brugen af de fire læseteknikker i en tekstlæsningssammenhæng og blive bevidste om, i hvilke situationer de bruger hvilken teknik, så denne kan udfoldes på tværs af fagene.

Finsk tekst (Varighed 2x 1 ½ time)

Eleverne får i grupper udleveret en finsk tekst, som de skal undersøge, hvad handler om. Teksten indeholder tydelige overskrifter, billeder og låneord fra engelsk, der medvirker til at aktivere og synliggøre forskellige læsestrategier samt øger deres bevidsthed omkring brugen af disse. Da eleverne ikke forstår sproget, må de aktivere andre strategier og italesætte, hvor meget de orienterer sig i billeder og overskrifter samt trækker på viden fra andre sprog.

Anvend gerne disse spørgsmål for at forberede eleverne på  arbejdet med læseteknikkerne i før-fasen (for mere info se også artiklen Sprogdidaktiske redskaber i anvendelse på FGU)

  • Hvordan kan I se, at det handler om…?
  • Hvad gjorde I først?
  • Hvad gjorde I bagefter?
  • Hvad kan I gøre til sidst?

 

Faglig artikel (varighed 2x 1 ½ time)

I DSA-undervisningen  arbejdes der også med læsningen af en sundhedsfaglig artikel. Eleverne arbejder med den sproglige opmærksomhed via de to forskellige skemaer (se Skema 1 og 2 nederst på siden):

Skema 1 faglig artikel:

Eleverne dykker ned i teksten og finder de fagord som ”de kan”, ”kan næsten” og ”ikke kan”, med det formål at lokalisere ”kan ikke” ordene, så de gøres til, ”kan”- ord i løbet af processen.

Skema 2 faglig artikel:

Her deles den faglige artikel op i fem afsnit, hvortil eleverne med deres egne ord forklarer, hvad det pågældende afsnit handler om.

Naturfagsundervisningen
Naturfagstekst (Varighed 3x 1 ½ time)

I naturfag arbejder eleverne med en farvekodet tekst, som synliggør de fagsprogstræk, der er med til at komprimere sproget. Ideen med farvekodningen er at give eleverne strategier til at pakke sproget ud i fagtekster, hvor fyldord og overflødige sætninger ofte er skåret væk. Eleverne skal lære at lokalisere fagsprogstrækkene, sætte dem i skemaet Pakke sproget ud, samt benytte sig af følgende strategier for at opnå en fyldestgørende forståelse af fagteksterne (find skemaet Pakke sproget ud nederst på siden):

Fagord: Udarbejd begrebskort og kom rundt om ordet.

Førfaglige begreber: Find synonymer, og forstå betydningen i den eksakte faglige kontekst.

Nominaliseringer:  Find verbet, som ordet oprindeligt stammer fra, og forstå ordet i sin oprindelige form.

Verber i passiv: Vær nysgerrig på hvem, der gør hvad i teksten.

Sammensatte ord: Læs det forfra og forstå det bagfra, da det præciserer betydningen.  

Det efterfølgende arbejde med naturfagsteksten foregår i grupper – gerne modersmålsgrupper hvis muligt:

  • Genbesøg de fire læseteknikker: skimme-, nær-, punkt-, og overblikslæse, og definer disse skriftligt i et fælles dokument, hvor læreren kan komme med feedback og kommentarer fortløbende. 
  • Genlæs teksten ved hjælp af rollelæsning (Kagan & Stenlev, 2006 s.46, 56, 142).
  • Udarbejd fem spørgsmål til teksten, som sendes videre til en anden gruppe.
     

Samfundsfag
Samfundsfagsteksten (varighed 3-4x 1 ½ time)

I samfundsfag har læreren udarbejdet marginspørgsmål til den samfundsfaglige tekst (se Tre forslag til marginspørgsmål nederst på siden). Dette er en anden metode, der er med til at sikre, at eleverne får øvet brugen af forskellige læsestrategier. En af strategierne er arbejdet med ord- og begrebskort, hvor eleverne kommer rundt om begreberne, og opnår en større forståelse og et større ordkendskab ( se begrebskort nederst på siden). I samfundsfag er der et skærpet fokus på, at eleverne bliver mundtligt i stand til at deltage i paneldebatten, hvor de skal argumentere og have en faglig viden om samfundets påvirkning på befolkningens sundhed.

Produkter til portfolio

Eleverne finder en opskrift, som de på bedste TV-kok manér tilbereder samtidig med, de forklarer fremgangsmåden i en kort video. Man kan eventuelt samarbejde med IT-værkstedet om at lægge videoerne på skolens hjemmeside. Eleverne arbejder her med genren instruerende tekst med fokus på, hvordan sproget præciseres og anvendes i praksis. Vis derfor gerne eksempler på, hvordan andre TV-kokke gør det samme.

I naturfag udarbejder eleverne kostpyramider og har fokus på viden om energi-givende næringsstoffer, energi og fødevarekendskab. Der udarbejdes en kort argumenterende tekst, hvor
eleverne udviser genreforståelse og argumenterer for, om retten er sund eller usund.

I Paneldebatten i samfundsfag får eleverne roller som vegetar, veganer og kødspiser, og udarbejder

argumenter for/imod deres overbevisninger. Det kan være en god ide at give en elev rollen som ordstyrer og beslutningstager i forbindelse med den afsluttende vurdering af, hvilken gruppe der var mest overbevisende.

Alle produkter, der er udviklet i løbet af undervisningsforløbet lægges i arbejdsportfolien. Derudover udleveres der en opgaveformulering – se eksemplet nederst på siden -, hvormed eleverne laver en skriftlig opgave med udgangspunkt i de faglige mål for det pågældende niveau.

Beskrivelse af elementer i portfolioen:

DSA

Naturfag

Samfundsfag

  • Skriftlige overvejelser; 
    hvilke læsestrategier, skal jeg bruge for at læse og forstå fagartiklen om sundhedsteknologier.
  • Videoproduktion:
    Eleven laver og filmer sin opskrift
  • Opskriften:
    Skriftligt produkt, der illustrerer elevens kendskab til en instruerende tekst
  • Skriftlig forklaring
    Elevens beskrivelse af, hvad en instruerende tekst er
  • Billeder, invitationer og plakater
    Produkter der udarbejdes for at invitere til og reklamere for festen

 

  • Kostpyramide
    Sammenligninger af ældre og nyere kostpyramider
  • Kort argumenterende tekst
    Eleven udviser genreforståelse og skriver argumenterende for om retten er sund eller usund

 

 

  • Skriftlige notater/overvejelser
    Eleverne skal producere et notat, hvor de overvejer, hvordan samfundet forholder sig til sundhed
  • Paneldebat

Eleverne udarbejder skriftlige argumenter der taler for/imod deres synspunkt

 

Fest og feedback

Eleverne forbereder en afsluttende fest for hele skolen med produktion af invitationer, plakater og mad. Eleverne arbejder i grupper med forberedelserne og modtager sideløbende individuel feedback på deres portfolioopgaver. Feedbacken er noteret i et feedbackskema (vedhæftet nederst på siden), der tager afsæt i følgende niveauer:

  1. Opgaveniveau: viden, færdigheder og kompetencer? (feedup)
  2. Procesniveau: arbejdsindsats og engagement (feedback)
  3. Selvreguleringsniveau; ansvar, selvstændighed, transfer fra modersmålet (feedforward)

Produkter fra festen (invitationer, plakater og billeder) lægges også i elevernes portfolio.

Kreditering

Lisbeth Hædersdal Sprog i fokus og Marie Bendix Jordt Underviser FGU Øresund - januar 2022

 

 


rtikler der refereres til i undervisningsforløbet:

Daugaard L & Laursen H (2021) Med flere sprog i klassen Aarhus universitetsforlag

Holmen A & Thise H (2021) Flere sprog i læringen, translanguaging i praksis Samfundslitteratur

Kagan & Stenlev (2006), Undervisning med samarbejdsstrukturer, Cooperative learning, Alinea

Lagermann Colding L (2019) farvede forventninger Aarhus universitetsforlag

Literacy og andetsprog i udskolingen, ni forløb fra Tegn på sprog
https://www.kp.dk/wp-content/uploads/2020/01/literacy-og-andetsprog-i-udskolingen-ni-forloeb-fra-tegn-paa-sprog.pdf

Læreplan dansk som andetsprog;
https://emu.dk/fgu/dansk-som-andetsprog/laereplan-og-undervisningsvejledning?b=t435-t1868

Læreplan Naturfag;
https://emu.dk/fgu/naturfag/laereplan-og-undervisningsvejledning?b=t435-t2893

Læreplan Samfundsfag:
https://emu.dk/fgu/samfundsfag/laereplaner-og-vejledninger?b=t435-t1873

Løbende evaluering og feedback;
https://emu.dk/grundskole/program-loeft-af-de-fagligt-svageste-elever/dansk-viden-og-vaerktoejer/loebende?b=t5-t283-t317

Thise H & Vilien K (2019) Broen til fagsproget, Samfundslitteratur

Viden om sprog og læsekompetencer hos tosprogede elever – hent to vidensnotater: torsprogede elever og nyankomne elever:
https://emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/sproglig-forstaaelse/viden-om-sprog-og-laesekompetencer-hos-0


Siden er opdateret 04. marts 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.