Artikel

Inspiration til FGU-sommerferieaktiviteter

Artiklen indeholder en række konkrete forslag til sommerferieaktiviteter for elever på FGU-institutioner.

FGU-institutionerne skal tilbyde eleverne aktivitetstilbud, hvis FGU-institutionen holder mere end fire ugers sommerferie. Formålet med aktiviteter er bl.a. at sikre, at elever tilbydes meningsgivende oplevelser i deres ferie. Aktiviteterne kan både være faglige, interessebetonede med bredt alment kvalificerende sigte og understøtte elevernes trivsel.

Dette års nedlukninger givet pga. COVID19 har yderligere forstærket behovet for denne typer af aktiviteter.

1: Loppemarked

Forberedelse: 2 uger

Afvikling af loppemarkedet: 1 dag

Hvem kan deltage: alle

Inden loppemarkedet

Der er følgende aktiviteter inden:

  • Hente lopper på bestemte dage og tidspunkter samt lave flyers til omdeling i lokalområdet indeholdende information om, hvornår man kommer og hente lopperne. Tingene kan stilles på fortovet på bestemte tidspunkter. Vær specifik om, hvad I vil samle ind. Det kan let blive til 'storskrald' for folk
  • Finde ud af hvad I gør med overskydende ting – hvilken genbrugsstation? Hvem rydder op og kører tingene hen til stationen? Brug evt. gives væk face-book sider. Hvis man lægger overskydende ting på denne side bliver tingene ofte hentet i løbet af kort tid
  • Finde venue (hvor skal loppemarkedet afholdes) – gerne i nærheden eller på steder med menneskemylder (husk at søge om tilladelse)
  • Lave PR, plakater til at hænge op i butikker, lokalradio, lokal avis mv.
  • Finde ud af hvad de penge I tjener skal gå til. Fx en nødhjælpsorganisation: Red Barnet, Læger uden grænser mv. 
  • Beslut jer for de forskellige loppeboder og hvem der står for dem fx tøj (børne/voksen tøj), porcelæn, bøger, legetøj, elektronik, møbler mm.
  • Genbrug: Finde genbrugsting og friske dem op og sælge på loppemarkedet eks. lamper, møbler mv.

Under loppemarkedet

Aktiviteter på loppemarkedet, man kan forberede:

  • Male ansigter på børn
  • Lave tombola / finde sponsorer som vil give ting til præmier
  • Sælge mad (kræver tilladelser)
  • Underholdning (teater, musik)
  • Konkurrencer

2: Musikfestival

Forberedelse: 1- 2 uger

Afvikling: 1 – 2 dage (afhængig af omfang)

Hvem kan deltage: alle

Med udsigten til at sommerens festivaler i et eller andet omfang er aflyst, så kan FGU-institutionerne lave deres egen sommerfestival. Det kan være med live-musik, men også med musik fra et anlæg, alt efter hvad der passer ind.

Inden musikfestivalen

Der kan laves mange aktiviteter som optakt til en festival, her et bud på nogle af dem:

  • Bygge festivalstole (kunne være i stil med denne - se eksempel)
  • Bygge loungemøbler, eventuelt i genbrugsmaterialer (Dette link kan fungere som inspiration)
  • Arbejde med belysning og eventuelt en scene
  • Lave program for festivalen
  • Musikken: Øve musikken til live-performance selv, finde artister (inden for de gældende COVID19-retningslinjer) eller finde den musik, der skal spilles fra et anlæg (måske skal der være et tema for festivalen, som skal afspejles i de producerede elementer, fx elektronisk musik, rock, 90’erne eller noget helt andet)
  • Talks: En musikfestival kan også indeholde spændende og vedkommende oplæg og foredrag (såkaldte ”talks”) o.l., der enten kan elevproduceres eller oplægsholdere kan findes
  • Lave mad og drikke til festivalen
  • Bygge en bar og/eller køkken
  • Hvis der må inviteres gæster, skal der også laves invitationer.

Under festivalen

Alle aktiviteter, der skal til for at holde en festival kørende med glade deltagere fx:

  • Optræde med live-musik, ”talks” og få musikprogrammet til at køre
  • Sørge for teknikken og scenen
  • Konferencier og præsentation af musikken
  • Sælge mad og drikke
  • Holde opsyn med ”festivalområdet”

3: Hyttetur – 3 dage med to overnatninger

Forberedelse: vær i god tid inden turen

Hvem kan deltage: Alle

Se her en konkrete beskrivelse af et program for en hyttetur lavet for ca. 110 elever og 25 ansatte. Programmet indeholder helt konkrete forslag til tidspunkter og aktiviteter.

 

4: Overnatte i shelters (gratis men skal bookes i god tid – se kommunens hjemmeside)

Forberedelse: 1 uger

Afvikling: 2 dage med 1 overnatning

Hvem kan deltage: Alle

Overnatningen kan evt. laves som ”overlevelsestur” uden mobil og transport til shelters. Aktiviteter består af:

  • Forberede turen 
  • Mad - bålmad (helstegt svin/lam)
  • Indsamle grej, så man kan sove ude om natten 
  • Aktiviteter: stjernekiggeri, skumfiduser over bålet, røverhistorier v. bålet og ildkunst. 

 

5: Sjov og bevægelsesdage

Forberedelse: 1 uge

Hvem kan deltage: Alle

Dagene har forskellige temaer fx:

  1. Holdsport
  2. Vandsport fx SUP, svømning, kano/ kajak 
  3. Teamøvelser
  4. Ved strand: Beachvolley, strandtennis, strandfodbold
  5. Fitness sport: yoga, zumba, cross-fit, klatring, puls og stram-op
  6. Vandaktiviteter med motor: Sejl i speedbåd, bananbåd mm.

 

6: Indrette et elevområde på skolen

Forberedelse: 1 uge til 2 uger afhængig af fremstilling af møbler

Hvem kan deltage: alle

Indrette et elevområde på skolen

Der er en proces, hvor eleverne inddrages i at finde ud af, hvad de gerne vil have lavet, og så går de i gang med, fx:

  • Loungeområde af pallemøbler
  • Brætspilsområde
  • Bordfodbold / bordtennis mv.
     

7: Landskabskunst / landart

Forberedelse: 1 uger

Afvikling: Man afholder fernisering, hvor landskabskunsten vises

Hvem kan deltage: Elever, som har lyst til at udfolde sig kreativt

Konkrete aktiviteter:

  • Samle sten                                                                                      
  • Stenbavner
  • Stenkunst
  • Male på sten 
  • Se efter landart på nettet

8: Murmalerier udendørs/ indendørs på skolen - graffiti

Forberedelse: Samarbejde med lokale kunstnere 1 – 2 uger

Afvikling: 1 – 2 uger

Hvem kan deltage: Alle

  • Eleverne inddeles i grupper, afhængigt af hvad de ønsker at male (fx væg på skolen indendørs, mur udenfor – graffiti
  • Er det ikke muligt at male på skolens mure kan man også male på eks. gardinpaneler eller rumdelere
  • Forberedelse med lokale kunstnere – hvad skal motiverne / motivet handle om?
  • Øve sig i mindre formater
  • Øve forskellige farvekombinationer
  • Få viden om, hvordan farver kan bruges til forskellige virkemidler

9: Lær din by at kende

Forberedelse: 1 – 2 uger afhængigt af hvilke aktiviteter man inddrager

Hvem kan deltage: Alle

Forslag til forskellige typer aktiviteter, der kan kombineres:

  • Lav en stafet i byen, hvor eleverne fx tager billeder af statuer og beskriver, hvem der har lavet dem. Lav plancher efterfølgende med tekst og hæng dem op på skolen 
  • Besøg museer og seværdigheder, som er spændende for eleverne
  • Besøge gratis oplevelser i lokalområdet for efterfølgende at lave en turistbrochure, der beskriver disse steder til fri afbenyttelse for det lokale turistbureau eller lign. 
  • Forestil dig du var en ung, som var ny i byen. Hvad vil du anbefale, at man kan lave som ung i byen- hvad er fedt? – fx gode mødesteder, idrætsfaciliteter, hyggelige billige spisesteder, flotte gåturer
  • Lav information om hvilken hjælp man som ung kan man få ? Fx som ensom ung kan man henvende sig til organisationen Ventilen (findes i de større byer) – søg på Mindhelper som henviser til steder hvor man kan få hjælp som ung i de forskellige kommuner. 
  • Lav en quiz om byen, fx kahoot 

 

10: Sommerferieprogram fra FGU Vest til inspiration

FGU Vest har udarbejdet en samlet plan for sommerferien 2021. Til inspiration kan planen findes her.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af FGU Vest for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med elevernes tilbagevenden efter skolelukningerne som følge af Covid-19.

Siden er opdateret 08. juni 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.