Organisation

Denne vejledning giver anvisninger og inspiration til fjernundervisning i organisation på eux, jf. bekendtgørelse om grundfag. Vejledningen er anvendelig, uanset hvilke digitale platforme eleverne forventes at arbejde på. Erhvervsskolernes platforme har forskellige faciliteter, og man udnytter naturligvis de muligheder, der er relevante for kernestof og mål i organisation.

Didaktisk planlægning og tilrettelæggelse

Formen af et virtuelt undervisningsforløb afhænger af en række didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik, før man tænker digitale ressourcer.

Klar rammesætning, når du gennemfører virtuel undervisning:

Formål, indhold og afsat tid

Vær særlig tydelig i formuleringen af opgaver til eleverne. Der skal være tydelig kommunikation om formål og indhold og hvor lang tid, der er afsat til de forskellige opgaver. Forsøg at gøre opgaveformuleringerne så tydelige og enkle som muligt. Dette kan evt. gøres virtuelt som korte videosekvenser, hvor du også kommer ind på, hvordan eleven kan arbejde med opgaven, på hvilken måde eleven kan få hjælp og vejledning samt, hvornår eleven skal have løst/afleveret opgaven.
Produktkrav og dokumentation

Formuler korte, tydelige og afgrænsede krav til, hvad eleverne skal producere, dokumentere og aflevere. Dette kan differentieres. Overvej om elevernes præsentationer og produkter alene skal deles med underviseren, eller om der kan være en gevinst ved at lave delinger/peer-feedback mellem eleverne. Det kan også være en idé at lade eleverne/grupperne give feedback på hinandens arbejde inden de afrapporterer/præsenterer/afleverer til underviseren.
Evaluering

Beskriv for eleverne, hvordan du evaluerer deres produkter og afleveringer. Evaluering kan fx. ske gennem en fokuseret vejledningssession, hvor underviseren giver eleverne respons på produkter, og præcise anvisninger med fokus på den faglige formidling, den faglige argumentation, og de faglige mål.
Koordinering, kontakt og tidsfrister

Med virtuel undervisning er det afgørende, at eleverne løbende dokumenterer deres faglige arbejde og udbytte af undervisningen. Ligeså afgørende er det imidlertid, at man som underviser melder klart ud:
- hvornår man er tilgængelig for spørgsmål o.l.,
- at de aftalte tidsfrister skal overholdes,
- hvornår man retter/kigger på deres opgaver. Det er vigtigt at være kontant, så man sikrer så faste og tydelige rammer om undervisningen som muligt.

Virtuel undervisning i organisation

I organisation kan der didaktisk arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete organisationer analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Undervisningen skal i størst muligt omfang inddrage elevernes erfaringsgrundlag. Organisatorisk teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Det er derfor helt nærliggende at aktualisere de centrale teorier fra organisationsfaget med udgangspunkt i de organisatoriske udfordringer, som udspiller sig i samfundet lige nu; både lokalt og globalt.

Her følger et par konkrete eksempler på opgaver med udgangspunkt i relevante videoer fra ”Forklar mig lige”-kanalen på YouTube:

Herzbergs motivationsteori og Maslows behovspyramide

”Forklar mig lige” videoen i om Herzbergs motivationsteori og Maslows behovspyramide, kan man gribe fat i den nuværende situation med hjemsendte medarbejdere ud fra et motivations- og behovsperspektiv. Her kan Herzbergs to-faktor teori anvendes til at beskrive, analysere og vurdere regeringens initiativ om hjemsendelser af offentligt ansatte – og de private virksomheders muligheder for hjemsendelse og hjemmearbejdspladser. Maslows behovspyramide kan bruges til at beskrive, analysere og vurdere de almindelige danskeres adfærd i det offentlige rum efter Mette Frederiksens pressemøde d. 11. marts. Pressemødet kan genses her.

Der kan suppleres med klip fra tv om danskernes hamstring samt relevante artikler, f.eks. artikel fra JydskeVestkysten: ”Adfærdsekspert: Derfor trodser danskerne anbefalinger og hamstrer”.

Blake og Moutons Ledergitter

Lederstil forbindes som oftest med Blake og Moutons såkaldte ledergitter og bygger på Lewins tre ledelsesformer (demokratisk, autoritær og laissez-faire). Ledergitteret bygger på, at alle ledere, når de fungerer som leder, er præget i større eller mindre grad af to hensyn; hensynet til produktionen og hensynet til mennesker. Eleverne kan arbejde med ledergitteret med udgangspunkt i denne video:

Eleverne kan beskrive, hvad de mener er en god leder. Lad dem beskrive lederen ud fra en kontekst, de kender, f.eks. deres fritidsarbejde, træneren på håndboldholdet osv.

Beskrivelsen kan struktureres med spørgsmål som f.eks. ”Hvad er en god leder?”, ”Hvordan motiverer min leder mig?”, ”Hvordan er min leder under pres?” osv.

Herefter kan eleverne se videoen fra ”Forklar mig lige”-kanalen på YouTube og efterfølgende læse artiklen Dårlig ledelse dræber virksomheder bragt i Berlinske.

Tilslut filmer eller indtaler eleverne en video, hvor de fortæller dig om deres overvejelser om den gode leder (inden de har set videoen). Eleverne forklarer kort Blake og Moutons ledergitter og fortæller, hvad artiklen handler om. De afslutter videoen med en kort vurdering af, hvad en god leder er på baggrund af den viden, de nu har fået.

Du giver du eleven feedback på baggrund af videoens indhold, faglighed og struktur.

Film på YouTube og andre kanaler

På YouTube kan du finde videoer, der forklarer faglige begreber til faget (bemærk, at nogle er på engelsk). Link her.
Bibliotekerne har filmudlåning på filmstriben.
DR har mediebibliotek og undervisningsmaterialer her.
Ekko film har artikler, anmeldelser og kortfilm til rådighed her.
DJØF har flere artikler om ledelser her.

Råd og digitale ressourcer, der kan indgå i emner i forhold til kernestof og supplerende stof i organisation

I forlængelse heraf findes en stor mængde forskellige digitale værktøjer, der kan anvendes mere generelt, og som du kan inddrage som små aktiviteter og pauser i f.eks. synkrone virtuelle undervisningssessioner:

Quizzer

Til quizzer med ønske om et lille konkurrenceelement samtidig med afprøvning af elevernes viden kan Socrative.com eller Kahoot anvendes. Når du har oprettet quizzen, kan eleverne få adgang via loginsiden og en kode genereret fra din quiz. I synkrone sessions kan quizzer give et indtryk af, om noget af det gennemgåede stof skal gentages.

Træning af fagspecifikke begreber

Til træning af fagspecifikke begreber og forståelse kan Quizlet.com anvendes. Quizlet hjælper med at skabe digitale flashcards (informationskort til memorering), der derefter kan ændres til quizzer, match-up aktiviteter (vendespil) og skriftbesvarelser. Aktiviteter designet i Quizlet kan linkes og indsættes i eget LMS eller webside (embeddes via iFrame). Quizlet kan anvendes til asynkrone sessioner, hvor eleverne kan træne selvstændigt med den faglige viden.

Vidensproduktion

Til at producere viden kan Office pakken anvendes. Generelt trænes og styrkes elevernes anvendelse og evner til at formidle i et klart sprog i Word, PowerPoint og evt. Excel. Der kan også anvendes interaktive kommunikationsværktøjer så som Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter mm), sociale medier, Microsoft teams og Peer-Grade, hvor man også kan træne elevernes kommunikative færdigheder.

Samarbejde

Til at samarbejde, evaluere og dele informationer kan følgende programmer anvendes: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix.

Feedback

Til at give feedback kan man, til trods for, at eleverne ikke fysisk er til stede og arbejde på skolen anvende digitale værktøjer også. Eleverne har behov for god og struktureret feedback. Ud over at noget af feedbacken selvfølgelig skal komme fra dig, er det også værdifuldt, at eleverne giver hinanden konstruktiv feedback. Er dette ikke rammesat igennem skolens eventuelle LMS, kan værktøjer som peergrade.io, og eduflow.com anvendes til at opbygge forløb, hvor eleverne kan uploade deres produkter/besvarelse og få tilbagemeldinger fra dig og deres peers.

Formidling

Til at formidle viden på en anden og mere interaktiv måde, der aktiverer eleverne ud over den ordinære kognitive vidensformidling, kan du bruge en kombination af et præsentationsprogram og interaktiv interaktion. F.eks. kan du ved at anvende Thinglink.com lægge links, forklaringer og lyd over et billede eller en illustration. Du kan også optage en læringsvideo, f.eks. ud fra en normal præsentation, og derefter gøre videoen interaktiv ved at lægge små links, bogmærker, quizzer osv. ind via værktøjer i H5P eller Thinghlink.com.

Mundtlig formidling

Til mundtligt formidling af viden fra eleverne til dig kan videoer anvendes. Du kan bede eleverne om at lave videosvar, der uploades til f.eks. skolens LMS i et dertil indrettet rum, på en privat kanal delt med dig på YouTube eller via en af de betalte videoreview-platforme som f.eks. Video Review eller Vimeo. Uanset metoden kan du i aktivitetsbeskrivelsen sætte rammer for varighed af video og feedbackmetode.

Ovenfor gives der forslag til en række konkrete programmer og redskaber. Det er tænkt som en hurtig hjælp til de travle undervisere. Men der findes andre ressourcer, der kunne være lige så egnede.

GDPR

Det er vigtigt, at du som underviser sikrer dig, at de digitale værktøjer, du anvender til fjernundervisning overholder databeskyttelsesforordningen (GDPR), så du ikke uforvarende kommer til at dele elevernes personoplysninger med tredjeparter. Er du i tvivl, så kontakt skolens it-ansvarlige eller din leder.