Social ulighed i det danske samfund - Samfundsfag - EUD

Temaet ”Social ulighed i det danske samfund” er relevant for elever på den pædagogiske assistent-uddannelse, da socioøkonomiske faktorer har betydning for og indvirkning på arbejdet med børn og unge i pædagogisk praksis.

Derudover kan viden og indsigt i analyser og statistik omkring temaet give eleverne et nuanceret billede af de samfundsmæssige forhold, de skal agere i både som professionelle fagpersoner og som samfundsborgere.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i en didaktisk pædagogisk målsætning om at levendegøre faget og lade undervisningen bygge på samtale og dialog med inddragelse af et erhvervsfagligt perspektiv.

Der ønskes en tydelig kobling mellem individ- og samfundsniveau med udgangspunkt i elevernes egen dagligdag og uddannelsesvalg for at dernæst at skabe en faglig forståelse af sammenhængen med det omkringliggende samfund lokalt og nationalt.

Forløbet er interessant for eleverne, da temaet er aktuelt i samfundsdebatten og samtidig kan temaet kobles direkte til deres praktikforløb og deres hverdag som almindelige samfundsborgere.

Det tematiserede undervisningsforløb inddrager de tre kerneområder i samfundsfag: sociologi, politik og økonomi, der sikrer at temaet belyses med afsæt i de samfundsfaglige mål, der står i grundfagsbekendtgørelsen.

Forløbets opbygning

Første modul: Introduktion

Med afsæt i socialklassebegrebet belyses forskellige perspektiver på ulighedsbegrebet samt de bagvedliggende politiske ideologier. Det erhvervsfaglige perspektiv bliver inddraget i form af spørgsmål vedr. praktikoplevelser med fokus på social ulighed og en tv-udsendelse, hvor børn og unges hverdag i familier med få midler skildres.

Start eventuelt med at lade elevernes forforståelse om temaet ” social ulighed i det danske samfund” komme i spil. Begrebsafklaring og præsentation af det kommende forløb med oplæg fra underviseren. Afklaring af, hvad ulighed betyder med fokus på socioøkonomiske faktorer med afsæt i fakta om socialklasserne belyst på klassesamfund.dk.

Dialog i grupper om ulighed i Danmark med afsæt i elevernes praktikoplever fra pædagogisk praksis samt mediernes fremstilling af uligheden i Danmark pt.

Underviseren kan udarbejde konkrete spørgsmål, der lægges i en bunke som eleverne skiftes til at trække og svare på i grupper.
Eksempler på spørgsmål kan være;

”Hvordan oplever du social ulighed i din hverdag”?
”Hvordan oplever du, at uligheden i Danmark bliver fremstillet i medierne”?
”Hvordan kommer den sociale ulighed til udtryk i det pædagogiske arbejde med børn”? Kom med konkrete eksempler fra din praktik.

Præsentation og læsning af analyser og statistik fra to tænketanke -henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv og Cepos Mytedræber: Personer med lav indkomst oplever kraftig indkomststigning, hvor uligheden fremstilles forskelligt. Eleverne læser de to analyser i en tomandsgruppe og får til opgave at beskrive tænketankens syn på ulighed.

Underviseren kan repetere eller udarbejde en opgave om de politiske ideologier (liberalisme, socialisme, socialliberalisme og konservatisme). Elevernes skal i samme gruppe som tidligere diskutere, hvordan de politiske ideologier kommer til udtryk i de to analyser om ulighed.

Udsendelse: ”Barndom på bistand” (DR2), hvor eleverne får et indblik i de hverdagsproblematikker og dermed også pædagogiske udfordringer, der kan siges at være forbundet med socioøkonomiske skel.

Opsamling i plenum og derefter skriver eleverne relevante fagbegreber fra dagens undervisning ind i deres egne samfundsfagsordbøger (gerne i et elektronisk dokument).

Andet modul: Negativ social arv

Med fokus på det samfundsaktuelle begreb ”negativ social arv” laves der en direkte kobling til pædagogisk praksis og den pædagogiske opgave, der ligger i at skabe grobund for social mobilitet blandt socialt udsatte børn og unge. Her kan fag som pædagogik og psykologi med fordel inddrages i et tværfagligt forløb

Underviseren kan indlede modulet med en begrebsdefinition og teoretisk belysning af begrebet social arv her med et særligt fokus på negativ social arv. Her kan underviseren vælge at inddrage begreber som; chanceulighed, mønsterbryder, socialisering og mønsterbryder.

For at tydeliggøre relevansen af begrebet i en samfundsfaglig og pædagogisk kontekst kan underviseren bruge en statistik fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor problematikken aktualiseres. Her er det vigtigt, at afdække AE’s politiske tilhørsforhold.

Den erhvervsfaglige praksis kobles på temaet i form af spørgsmål, hvor eleverne skal forholde sig til erfaringer fra praktikforløbet.
Eksempler på spørgsmål kan være;

”Hvordan oplever du, at den negative sociale arv kommer til udtryk i dit pædagogiske arbejde?”
”Hvilke pædagogiske udfordringer kan det medføre for dig som pædagogisk assistentelev”?

For at tilgodese dialog og samtidig understøtte elevernes mulighed for faglig refleksion og argumentation kan underviseren tegne en ”værdilinje på tavlen, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til et konkret udsagn, de skal erklære sig uenige eller enige i ved at stille sig i den ene eller den anden ende af værdilinjen.

Et udsagn kan være; ” I Danmark burde alle kunne bryde den negative sociale arv, da vi har gratis adgang til uddannelse”

Opsamling i plenum, hvor relevante fagbegreber fra undervisningen skrives ind i elevens samfundsfagsordbog

Tredje modul: velfærdsmodeller

Med fortsat fokus på temaet social ulighed tager tredje modul et økonomisk afsæt, hvor bl.a. velfærd og overførselsindkomster er i fokus. I dette modul er det elevernes position som samfundsborgere, der er i fokus.

Modulet indledes med en brainstorm med billedkort eller ordkort, som underviseren har lavet og printet. Kortene lægges på gulvet og eleverne skal nu vælge dét kort, de mener symboliserer det danske velfærdsamfund. Derefter runden rundt, hvor hver elev argumenterer for, hvorfor han/hun har valgt netop dét kort.

Underviseren kan lave et oplæg om velfærdsmodeller, der udgør dagens samfundsfaglige perspektiv på emnet ulighed. De tre velfærdsmodellers karakteristika formidles og undervejs kan underviseren stille spørgsmål, der lægger op til kort refleksion og argumentation i små grupper.

Et eksempel på et spørgsmålet kan være:

”hvilken betydning mener du, at den residuale velfærdsmodel har for uligheden i det amerikanske samfund”?

Udsendelsen ”Farvelfærd” (DR2) om besparelser i den offentlige sektor med fokus på overførselsindkomster, hvor eleverne undervejs i udsendelsen selv skal forholde sig til tre sparemuligheder. De skal vælge den mulighed, de mener vil fungere bedst samfundsmæssigt set og stemme med et rødt kort for en stor besparelse, et gult kort for en lille besparelse eller et grønt kort, der betyder ingen besparelse. Underviseren kan lave de tre kort, der deles ud til eleverne inden udsendelsen vises. Eleverne får mulighed for at argumentere for deres valg efterfølgende.

Opsamling på de relevante fagbegreber, der skrives ind i elevernes samfundsfagsordbog.

Fjerde modul: Politik og økonomiske modeller

I det sidste og fjerde modul belyses temaet om social ulighed i et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor emnet fattigdom er i fokus.

Her skal eleverne arbejde med økonomiske begreber med målet om at opnå en indsigt i de politiske mekanismer, der kan sættes i værk for styre samfundsøkonomien i en bestemt retning samt hvilken betydning dette kan have for socialt udsatte borgere.

Underviseren kan indlede modulet med et kort teoretisk oplæg om det økonomiske kredsløb og lav- og højkonjunktur.

Underviseren kan forinden i et digitalt medie skrive hver del af det økonomiske kredsløb inkl. spørgsmål (kan evt. printes og udleveres i en stak til eleverne).

Et eksempel på et spørgsmål kan være;

”Hvilke varer importerer og hvilke varer eksporterer Danmark typisk”?

Eleverne arbejder i grupper og får til opgave først at samle det økonomiske kredsløb på gulvet ud fra den stak papirer, underviseren har givet. Dernæst skal de svare på alle spørgsmålene.

For at inddrage det erhvervsfaglige perspektiv kan underviseren supplere med spørgsmål rettet mod den pædagogiske sektor;

”Hvilken betydning kan det have for den pædagogiske sektor, hvis der opstår finanskrise og/eller lavkonjunktur i det danske samfund”? Eleverne bliver bedt om at redegøre for dette ved brug af det økonomiske kredsløb.

Der vises en kort undervisningsfilm Hvad er finansloven?, som er udarbejdet af Finansministeriet om statens indtægter. På den måde tydeliggøres, hvor stor en del af det statslige budget, der bruges på overførselsindkomster.

Eleverne skal nu individuelt undersøge og skrive ned, hvad kontanthjælp er og hvad kontanthjælpsloftet konkret indebærer. Underviseren kan samle op i plenum og evt. supplere med mere viden.

Modulet kan afsluttes med at underviseren læser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om børnefattigdom højt og begreberne absolut og relativ fattigdom inddrages.

Til sidst kan underviseren lægge op til debat i klassen med følgende spørgsmål:

”Hvordan oplever du, at fattigdom blandt børn kommer til udtryk i den pædagogiske praksis”?
”Hvilke fordele og hvilke ulemper kan der være ved at indføre en kontanthjælpsloft”?
hvilken ny viden og indsigt har undervisningen har bidraget til - og hvilken betydning det vil få for elevens ageren/tilgang

Opsamling og relevante fagbegreber skrives ind i elevernes samfundsfagsordbog.

Kreditering

Af Nille Meyer, underviser og cand.pæd.soc SOSU Østjylland, Aarhus afdelingen.

Materialer

Følgende materiale er brugt i undervisningen.

Links er brugt i undervisningen, så eleverne kan tilgå dem.