Temamøde om ordblindhed og læse- og skriveteknologi

Vi ved, at mange lærere ikke er klædt tilstrækkeligt på til at støtte ordblinde elever i deres undervisning. Dermed får eleverne heller ikke udnyttet deres læse-skriveteknologi til at lære i alle fag. Men hvordan klæder man egentlig lærerne på til opgaven? Målgruppen for denne artikel er læsevejledere, lærere med ansvar for læse-skriveteknologi, læsekonsulenter og skolens ledelse.

Det skal ikke blive elevens opgave alene at kunne deltage som ordblind

Hvis lærere ikke ved tilstrækkeligt om ordblindhed og muligheder med læse- og skriveteknologi, bliver det i for høj grad elevens egen opgave at udvikle strategier til at læse og skrive med læse- og skriveteknologi i klasserummet (Arnbak & Petersen, 2017; Svendsen, 2016; Egmontfonden, 2018; Gandil & Olsen, 2017). Hvis eleven har lært brugbare strategier til fx at finde et bud på bogstaver, der repræsenterer et ord, der skal staves, skal eleven ofte selv huske at overføre disse strategier for at anvende dem i skolehverdagen. En anden risiko ved manglende viden er, at læreren kan være i tvivl om, hvilke krav han kan stille til eleven og derved tage misforståede hensyn.

Et temamøde som her skitseret skal ses som et udgangspunkt for det videre arbejde til gavn for de ordblinde elevers læring og trivsel. Det videre arbejde kan indebære vejledningsforløb (fx kollegacoaching), og at en ressourceperson på området kommer helt ud i klasseværelserne med ordblindedidaktisk viden og erfaring, som kan støtte lærerens planlægning, modellering og stilladsering.   

Temamødets form og indhold

Hvis ikke skolen har en ambition om, at alle lærere skal have viden om undervisning af ordblinde elever, så er der risiko for, at det kun er de lærere, der i forvejen har interesse i ordblindhed og erfaring og interesse i at bruge læse- og skriveteknologi, der har viden inden for området.   

Organisering og skoleledelsens velkomst

Der er gode grunde til, at skolens ambition skal være, at alle voksne, der er involverede i almen-undervisningen deltager i et temamøde om undervisning af ordblinde elever. Vi ved, at 5-7% af befolkningen er ordblinde, og at der derfor potentielt sidder 1-2 ordblinde elever i hver klasse.

En anden væsentlig pointe er, at det ikke kun er dansklærerne, der skal have viden om, hvad man skal være opmærksom på i undervisningen af ordblinde elever. Hvis man ikke vælger et fælles temamøde for hele personalegruppen, er det derfor nødvendigt at planlægge temamøder for alle faggrupper/-teams.

Skoleledelsen er central i formidlingen af budskabet: På vores skole gør vi, hvad vi kan, for at ordblinde elever kan deltage ligeværdigt. Derfor kan skolens ledelse f.eks. uddannelseschefen eller den enkelte uddannelsesleder med fordel byde velkommen til et temamøde med dette fokus. Skoleledelsens deltagelse kan ligeledes medvirke til at positionere den/de lokale ressourcepersoner på området, så det bliver tydeligt for kollegaerne, hvem der kan hjælpe dem videre fremadrettet.  

En intern ressourceperson på området

Skolen kan vælge at invitere den centrale kommunale ekspert i læsning (fx læsekonsulenten) eller en lignende ekstern vidensperson til at dele viden om ordblindhed, følger og undervisningsbehov. Ofte vil skolens egen læsevejleder have tilsvarende viden at dele. Hvis et besøg udefra vælges, er det dog anbefalelsesværdigt, at et oplæg for personalegruppen planlægges i tæt samarbejde med den lokale ansvarlige for læse- og skriveteknologi. Der vil være konkrete tekniske spørgsmål som mappestruktur, fildeling, skannefunktion og lignende. Det gavner læreren, at disse informationer ligner deres arbejdshverdag mest muligt.

Læsevæg eller inspirationsbord

Når de læsefaglige personer planlægger temamødet, kan de med fordel indtænke, hvilke skabeloner, grafiske forståelsesmodeller, begrebskort eller oversigter over digitale adgange o.l., de vil dele med deres kollegaer. Disse kan fremskaffes på forhånd og være tilstede på temamødet i form af et ’inspirationsbord’ eller en ’læsevæg’. Her kan lærerne gå forbi og finde gode idéer til deres undervisningsforløb under gruppedrøftelserne.  

Overvejelser inden temamødet

Temamødets varighed rammesætter mulighederne indholdsmæssigt. 2-3 timer vil være egnet til den form, der præsenteres her. Det væsentlige er at have god tid til refleksionsspørgsmål (ca. 45 min). Inden temamødet gennemføres, kan skolen overveje:

• Hvor meget skal introduktion til læse- og skriveteknologiers funktioner fylde? Det afhænger til dels af temamødets varighed. Et møde af to timers varighed vil ikke levne meget plads til demonstration af fx tale-til-tekst, oplæsningsfunktioner, ordforslag og Nota. De andre elementer, der præsenteres nedenfor, skal hellere prioriteres. Hvis mødet kan vare tre timer, vil der være plads til at folde teknikken mere ud.
• Hvordan vil skolen følge op på temamødet? Skal der fx planlægges en hands-on workshop i programfunktioner med besøg fra det firma, der sælger programmerne? Eller en tur til skanneren for de lærere, der ikke er vant til skannefunktionen? Det kan også være, at skolen skal følge op på adgange til Nota eller vil dykke yderligere ned i, hvordan lærerne kan give elevernes faglige selvbillede et løft og styrke et udviklende mindset.
• Endelig kan man overveje, om lærerne skal arbejde med eksempeltekster og -opgaver i gruppedrøftelserne, eller de kan finde egne undervisningsaktiviteter at arbejde med. Det sidste er en fordel, da de her kommer et skridt længere ind i deres egen undervisningspraksis.

Indhold og opbygning af et temamøde

Temamødets indhold kan tredeles:

1. Viden om ordblindhed og følger heraf. Formålet er at få fælles værdier og holdninger til undervisningen af eleverne.
2. Muligheder og opmærksomhedspunkter med læse-skriveteknologi. Formålet er at give indblik i, hvordan den ordblinde elev kan arbejde.
3. Gruppedrøftelser af refleksionsspørgsmål. Formålet er, at læreren får mulighed for at gentænke sine undervisningsaktiviteter i forhold til den nye viden.

Følgende områder kan inddrages under hver del af temamødet:

Viden om ordblindhed og følger:

• Definition og prævalens (hvad er ordblindhed, og hvor mange er ordblinde?)
• Læsevanskeligheders onde cirkel (læsning og skrivning for at lære i skolen)
• Fagligt selvbillede, motivation og self-efficacy (hvordan styrker vi den?)
• Sammensatte vanskeligheder (hvorfor ordblinde elever er lige så forskellige som andre elever)

Teknologiens muligheder

• Oplæsning: Syntetiske stemmer, hastighed og sprog
• Nota: Søgefunktioner, formater, indmeldelse
• Ordforslag: jokertegn, fagordbøger, stavehjælpsregler
• Tale-til-tekst: Elevens muligheder for at indtale tekst
• Skanning og OCR-behandling
• Drev- og mappestruktur: Hvor deler og gemmer vi?

Refleksionsspørgsmål til gruppedrøftelser i fagteams

Refleksionsspørgsmål til gruppedrøftelserne findes i dette afsnit. Spørgsmålene kan bruges, som de er, hvor lærerne skal arbejde med dem ud fra forløb fra skolens lokale undervisningsplan. Refleksionsspørgsmålene kan også opstilles enkeltvis og klippes ud, så lærerne på skift trækker et spørgsmål og besvarer det.

Spørgsmål til undervisningsaktivitet som vedrører videnstilegnelse

Find en undervisningsaktivitet i din undervisningsplan, hvor eleverne skal tilegne sig viden. Der kan fx indgå en:

• fagtekst
• roman/novelle
• teksttung opgave eller et emne med mange begreber i fx naturfag eller matematik.

a) Hvordan gør du teksten tilgængelig for ordblinde elever?

b) Er der særlige ord/begreber, der skal arbejdes med for at øge forståelsen? Hvilke? Og hvordan?

c) Hvordan kan du tilrettelægge en undervisningslektion, så de ordblinde elever får bedst mulig forståelse af teksten? Overvej fx:

• Hvordan skal eleven læse teksten og/eller lytte til teksten?
• Hvordan hjælpes eleven til at tage noter og huske indholdet?
• Hvordan aktiveres elevens forforståelse?
• Hvordan bliver eleven opmærksom på eget udbytte?

Spørgsmål til undervisningsaktivitet som vedrører vidensformidling

Find en undervisningsaktivitet i din undervisningsplan, hvor eleverne skal formidle viden.

a) Hvordan instrueres eleverne i opgaven? Er der særlige beskeder til de ordblinde elever?

b) Er der særlige overvejelser, der kan gavne ordblinde elever i forhold til:

• gruppearbejde (gruppedannelse, hvilken funktion skal eleverne have i gruppearbejdet)?
• fremlæggelser (forberedelse, produkt, præsentation)?

c) Hvordan kan du tilrettelægge en undervisningslektion, så den ordblinde elev bedst muligt får formidlet sin viden skriftsprogligt og evt. også på anden vis? Overvej fx:

• Er der en særlig egnet supplerende modalitet (billede, lyd, animation, andet produkt)?
• Er der en egnet skabelon?
• Hvordan formidles delmål og struktur?
• Hvordan gives feedback?

d) Hvilke læse- og skriveteknologier skal støtte elevens skriftlige produktion og hvornår i processen? (ordforslag, tale-til-tekst, lyt igennem)

Spørgsmål vedrørende hjemmearbejde

Hvordan kan jeg tilrettelægge eventuelt hjemmearbejde, så eleven har mulighed for at løse det?

Opsamling på mødet

Skolen skal beslutte, hvordan de får mest muligt ud af en opsamling på dagen. Skal lærerne udfylde et ark? Lave lommefilm? Byde ind i plenum? Eller sende ønsker til videre arbejde? Opsamlingen kunne spørge til:

• Hvad gør jeg allerede, der gavner elever med ordblindhed? Hvordan kan jeg gøre mere af det?
• Hvilke nye idéer har jeg fået i dag? Fra oplæg eller drøftelser med fagkollegaer.
• Pitch de tre vigtigste pointer, I har fået med jer i dag.
• Hvad mangler I? Hvad kunne I godt tænke jer at vide mere om mht. ordblindhed og læse-skriveteknologi?

Kreditering

Artiklen er skrevet af Minna Nørgaard Bruun, adjunkt, Københavns Professionshøjskole og leverandør i projekt GODS – Guide til Ordblindevenlig Didaktik i Skolen.

Tak til

Læsevejledere og læsekonsulenter i Solrød og Fredensborg Kommune. Sprogpiloter i Fredensborg kommune. Skoleledere og pædagogiske ledere på Uglegårdsskolen, Munkekærskolen, Havdrup Skole og Køge Bugt Privatskole i Solrød.