Artikel

Vibe Aarkrog: Praksisrelatering i erhvervsuddannelserne

Artiklen introducerer til det didaktiske princip ’praksisrelatering’. Det er ’relatering’ i dette princip, der især giver læringsmæssige udfordringer for eleverne og dermed didaktiske udfordringer for læreren.

Med henblik på at afhjælpe læringsmæssige udfordringer og dermed styrke elevernes læringsudbytte i forhold til deres forskelligartede udfordringer, giver artiklen et bud på, hvordan du kan strukturere det praksisrelaterede undervisningsforløb i tre faser.

Didaktik drejer sig om, hvordan du tilrettelægger og gennemfører undervisningsforløb og hvilke overvejelser, der gøres i den forbindelse. Overvejelserne drejer sig blandt andet om mål, deltagerforudsætninger, undervisningens indhold og form samt evaluering og ikke mindst om samspillet mellem disse faktorer.

 

Elevernes forudsætninger

I erhvervsuddannelserne er et centralt mål, at eleverne uddannes til at varetage jobs på det faglærte arbejdsmarked, og undervisningen skal på forskellige måder understøtte denne kvalificering. Praksis har derfor en central placering, og det står centralt i de didaktiske overvejelser af, hvordan undervisningen kan relateres til praksis. Planlægningen bør tage udgangspunkt i elevernes forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger. Et centralt didaktisk spørgsmål er derfor: Hvordan kan jeg tilrettelægge og gennemføre praksisrelaterede undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes forskelligartede forudsætninger?

 

Praksis og relatering

Praksisrelatering er sammensat af to ord, praksis og relatering.

Praksis omfatter oftest de arbejdsopgaver, som eleverne skal kunne udføre inden for det pågældende erhverv. For eksempel skal bageren kunne bage spandauer, salgsassistenten kunne indrette butikken, sosu-hjælperen kunne forflytte en borger, og landmanden kunne pløje marken. Da eleverne på grundforløbet ofte ikke har erfaringer fra erhvervet endnu, kan du sammen med eleverne drøfte og reflektere over elevernes forestillinger om de praksisser, de senere skal arbejde i. Derudover kan du relatere en del af undervisningen til praksisser i elevernes dagligdag, hvor de eksempelvis i forbindelse med madlavning og pasning af hus og have kan relatere fag som matematik eller kemi eller viden om hygiejne i dagligdagen.

Relatering drejer sig om at koble viden og praksis. Viden kan omfatte teori, begreber, fremgangsmåder eller principper. For bagereleven kan relateringen dreje sig om, hvordan viden om gærprocesser kan anvendes i forbindelse med at bage spandauer.  For salgsassistenten kan det dreje sig om viden om space management, for sosu-hjælperen viden om forflytningsteknikker og for landmanden viden om jordbehandlingsmetoder. Relateringen kan gå to veje. Den kan begynde med, at elevene tilegner sig viden, som de anvender i praksis (deduktiv tilgang), eller den kan begynde i praksis, hvor eleverne udfører en opgave, som de efterfølgende reflekterer over med brug af teoretisk viden (induktiv tilgang).

 

Hvorfor praksisrelatering

Der er to grunde til at gennemføre praksisrelateret undervisning. Den ene er, at eleverne bliver mere motiverede for at tilegne sig viden, hvis de erfarer, at denne viden er relevant for at udføre opgaver i praksis. Den anden grund er, at mange elever bedre kan tilegne sig teoretisk viden, hvis de får mulighed for at få denne viden ’ud i hænderne’. Det gælder ikke mindst for den gruppe elever, der har vanskeligt ved at tilegne sig teoretisk viden.

 

Praksisrelatering er svært

At arbejde med praksis er ofte positivt for elevernes motivation. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at elevernes læringsudbytte forbedres ved, at du tilrettelægger undervisningen praksisrelateret. Det kan være vanskeligt at lære gennem praksisrelatering. Dette skyldes, at eleverne skal kunne holde den teoretiske viden og den praktiske opgave eller situation i hovedet på samme tid.

Eleverne skal ikke blot lære teori eller udføre en praktisk opgave; de skal også kunne relatere teori og praksis. Det betyder for eksempel, at eleverne ikke må lade sig opsluge så meget af en praktisk opgave, at de mister overblikket over, hvorfor de skal udføre denne opgave - da de i samspil med relevant teoretisk viden skal nå et bestemt læringsmål. Det er således relateringen i praksisrelatering, der er udfordrende, fordi denne relatering kræver, at eleverne kan tænke abstrakt. Det er der mange elever i erhvervsuddannelserne, der har svært ved. Det er derfor en didaktisk udfordring for underviseren at understøtte, at eleverne fastholder fokus på læringsmålet gennem hele det praksisrelaterede undervisningsforløb. I forhold til elevernes forudsætninger kan du differentiere denne støtte ved, i større eller mindre udstrækning, at lade eleverne arbejde selvstændigt.

 

Tre faser i praksisrelatering

Forskning i og udvikling af det didaktiske princip ’praksisrelatering’ har sat fokus på relateringen gennem udvikling af en trefaset model til gennemførelse af praksisrelateret undervisning.

Fase 1

Den første fase indeholder tre aktiviteter, der kan foregå på denne måde:.

  • Du kan introducere eleverne til formålet med undervisningsforløbet. Hvilke læringsmål skal eleverne nå ved at gennemføre undervisningsforløbet?
  • Du kan gennemgå og/eller bede eleverne om at sætte sig ind i den relevante teoretiske viden. Hvilke specifikke begreber, regler eller principper er relevante?
  • Du kan introducere eleverne til fase 2, praksisfasen. Hvilke opgaver skal eleverne løse, og hvilke situationer skal de handle i?

Undervisningen i fase 1 kan differentieres ved at lade eleverne sætte sig ind i den relevante teori eller selv formulere læringsmålene med forløbet. Centralt er det imidlertid, at du sørger for, at eleverne gennem deltagelse i fase 1 har en præcis forståelse af, hvilke læringsmål der skal nås, hvilken teori, der er relevant og hvilke aktiviteter fase 2 skal omfatte.

Fase 2

I den anden fase skal eleverne arbejde i eller med en praksis. Det kan de gøre på forskellige måder: Eleverne kan tale om en praksis; de kan efterligne en praksis, eller de kan løse en praktisk opgave:

  • Eleverne kan løse en praktisk opgave i skolens værksted, i et praktikum eller som led i deres praktikforløb.
  • Eleverne kan tale om en praksis for eksempel ved at give praktiske eksempler på den teori, de er i gang med at lære, eller ved at arbejde med en case om en praksis.
  • Når eleverne efterligner praksis, simulerer de en praksis - for eksempel gennem rollespil. Eleverne og måske også læreren spiller en situation fra det virkelige liv.

I fase 2 er der også mulighed for at differentiere på forskellige måder. Du kan lade eleverne arbejde helt på egen hånd, vejlede eleverne undervejs eller lave timeouts, hvor du relaterer det praktiske arbejde til teorien og læringsmålet. Endvidere kan du vælge forskellige grader af kompleksitet i de praktiske opgaver eller situationer, eleverne skal arbejde med.

Fase 3

Fase 3 er afgørende for, at eleverne når læringsmålet:

  • Eleverne skal kunne relatere aktiviteterne i fase 2 og den teori, de har lært i fase 1 med henblik på at nå læringsmålet.
  • Dette kræver, at du hjælper eleverne til at reflektere over for eksempel udførelsen af den praktiske arbejdsopgave og til i denne refleksionsproces at inddrage den relevante teori.
  • Dette kræver endvidere, at du kan undervise eleverne i, hvad det vil sige at reflektere.

Ovenstående trefasede model kan være et eksempel på en deduktiv tilgang, idet du først introducerer eleverne til teori, som eleverne så skal anvende i en eller anden form for praksis. Vælger du en induktiv tilgang vil fase 1 have fokus på at tydeliggøre læringsmål og at introducere til den praktiske fase 2. I fase 3 vil underviseren i refleksionen sammen med eleverne inddrage og måske også undervise eleverne i den relevante teori.

De væsentlige overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse af de tre faser er, hvor meget vejledning eller instruktion eleverne i hver af de tre faser skal have, således at de i forhold til deres forudsætninger opnår et optimalt læringsudbytte af praksisrelateret undervisning.

 

Praksisrelatering i naturvidenskabsundervisningen (2:24 minutter)

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Vibe Aarkrog fortæller i videoen om praksisrelateret undervisning i relation til de naturvidenskabelige fag. Videoen blev optaget i forbindelse med seminar om naturvidenskabsundervisning på erhvervsuddannelserne 2019.
Hør desuden den tre minutter lange podcast, hvor Vibe Aarkrog går lidt mere i dybden med emnet. Hør lydklippet.

 

Kreditering

Artiklen er produceret af Vibe Aarkrog, lektor og ph.d. i erhvervspædagogik, Aarhus Universitet.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på EUD-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).


Hiim, H. & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling - en studiebog i didaktik. København: Gyldendals Lærerbibliotek.

Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard. Kap. 7 og 9.

Aarkrog, V. (2018) Teorier om læring anvendt i erhvervsuddannelsernes didaktik. København: Munksgaard.


Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.