Artikel

Henrik Hersom: Praksislæring i erhvervsuddannelserne – hvordan?

Denne artikel præsenterer ’praksislæringsmodellen’, der indeholder fire meget forskellige tilgange til praksisnær undervisning.

Modellen er et redskab til at debattere og reflektere over, hvordan der kan undervises praksisnært i erhvervsuddannelserne, og hvilke færdiguddannede elever du gerne vil sende videre ud på arbejdsmarkedet.    

Når du vælger, hvad dine elever skal lære, og hvordan de skal lære, er det vigtigt at tænke over de langsigtede konsekvenser, valgene kan have. Prioriteringerne kan nemlig have stor betydning for, hvilke typer af færdiguddannede medarbejdere du sender videre ud i arbejdslivet. Hvis du er meget styrende i din undervisningsmåde og målsætning, er du med til at uddanne elever, som er gode til visse ting. Hvis du derimod er meget elevinddragende i undervisningsform og målsætninger, medvirker du til at uddanne elever, som kan noget andet. Pointen er, at der er fordele og ulemper ved begge dele.

 

Praksislæringsmodellen
© Henrik Hersom

Praksislæringsmodellen

Modellen er et diskussionsværktøj, som du kan bruge til at overveje, hvor meget du skal styre, ’hvad’ eleverne skal lære, og ’hvordan’ de skal lære. Der er ikke noget rigtigt og forkert svar på, hvor i modellen den gode undervisning ligger, men den kan forhåbentlig hjælpe dig til at finde ud af, hvilken undervisning du praktiserer og ikke mindst gerne vil praktisere.

Brug modellen til kollegial sparring

Modellen kan bruges til kollegial sparring, hvis I som undervisere ønsker at forholde jer til, hvor jeres undervisning (eller dele af den) ligger i modellen.

  • Vælg et bestemt fag eller et forløb som du underviser/har undervist på
  • Tegn et ”N” i modellen, som står for din Nuværende undervisning. I mange tilfælde vil undervisning flytte sig rundt i modellen, afhængig af hvilket fag eller forløb der er tale om. Derfor må du gerne være konkret med, hvilken undervisning det drejer sig om  
  • Tegn et ”Ø” i modellen, som står for din Ønskede undervisning

Herudfra kan du debattere undervisningen med dine kollegaer:

  • Uddyb og eksemplificer, hvorfor din nuværende undervisning (N) ligger, hvor den gør – og hvorfor din ønskede undervisning (Ø) ligger, hvor den gør i modellen? Måske ligger (N) og (Ø) det samme sted? Hvis ikke – hvad kan være årsager?
  • Hvad er evt. muligt at ændre i din konkrete undervisning? Man kan jo ikke alt hvad man vil som lærer – selvom man gerne ville!
  • Hvad mener du er det primære læringsformål for eleverne på den uddannelse, du underviser på? Og hvor skulle undervisningen dermed optimalt set ligge i modellen?  

 

Åben eller lukket didaktisk rammesætning

Som du kan se nederst og øverst i modellen, kan undervisning have en åben eller lukket didaktisk rammesætning.

  • I lukket didaktisk rammesætning er det dig som underviser, der styrer hvordan dine elever skal lære. De har ikke selv indflydelse på, hvordan de lærer bedst, for du har afgjort præcis hvilke typer af aktiviteter og undervisningsformer, der skal bruges, inden de starter i forløbet.

Der kan være forskellige grunde til at arbejde ud fra en lukket didaktisk rammesætning. Måske tænker du, at du erfaringsmæssigt ved, hvordan dine elever lærer på den bedste måde? Måske tænker du, at der ikke er tid til at inddrage den enkelte elev i, hvordan de lærer bedst? Måske er der undervisningsforløb - eller delelementer i et undervisningsforløb - hvor en meget lukket didaktisk rammesætning er mest hensigtsmæssig?

  • I åben didaktisk rammesætning tager du udgangspunkt i dine elevers forskellige måder at lære på og i deres egne forslag og ønsker til undervisningsform og undervisningsaktiviteter. Der er tale om en høj grad af elevstyring, i forhold til hvor og hvordan undervisningen skal foregå, og der tages udgangspunkt i ideen om, at eleverne selv ved, hvordan de bedst lærer.

Der kan være forskellige grunde til åben didaktisk rammesætning. Måske har du erfaret, at eleverne lærer bedst, når de selv har indflydelse på den didaktiske proces? Nogle elever lærer måske bedst ved fysisk at være i et værksted, mens andre elever lærer bedst ved at læse om - og forestille sig praksis?

Undervisning ligger ofte et sted mellem polerne, og delelementer af undervisningsforløbet kan placere sig forskellige steder mellem åben og lukket didaktisk rammesætning.  Ligeledes kan nogle fag lægge mere op til åben eller lukket didaktisk rammesætning end andre.

 

Åben eller lukket faglig klassifikation

Vandret i modellen er åben eller lukket faglig klassifikation. Faglig klassifikation handler om, hvad eleverne skal lære og altså ikke om, hvordan de lærer som beskrevet ovenfor.

  • Din undervisning kan have en meget lukket faglig klassifikation, hvor du på forhånd har besluttet, hvad dine elever skal lære i faget. Der er tale om, at eleverne skal oplæres til et bestemt fag, og som underviser ved du præcis, hvad de skal lære. Derfor står der også ”erhvervsoplæring” i modellens venstre side. Du er her garant for faget og fungerer som et slags instrument til, at eleverne lærer og tilpasses det, der i faget anses som det vigtigste lige nu.
     
  • I den højre side af modellen står der åben faglig klassifikation, og her har eleverne stor indflydelse på, hvad der skal læres og hvilket fagligt indhold, der skal arbejdes med. Selvfølgelig er den åbne faglige klassifikation begrænset af de mål, der står i fagenes bekendtgørelser, men mange mål om viden, færdigheder og kompetencer er tolkningsmulige. I modellens højre side lægges der op til et bredt fokus på ”læring om livet i og omkring erhvervet”. Her er der ikke primært fokus på at uddanne elever, som hurtigt kan tilpasse sig det eksisterende erhverv, ’som det er ’. Det handler snarere om at uddanne og danne elever til faget og til livet generelt. Elever kan udfordre det eksisterende erhverv og være kritiske arbejdstagere, der måske også er med til at udvikle erhvervsfaget i nye retninger.

 

Praksislæringsmodellens fire hjørner

I hvert af praksislæringsmodellens fire hjørner er der et begreb, som kombinerer åben/lukket didaktisk rammesætning og åben/lukket faglig klassifikation:

Praksisanvisende læring er, når undervisningen er karakteriseret ved lukket didaktisk rammesætning og lukket faglig klassifikation. Undervisningen ’anviser’ eleverne en bestemt forståelse af praksis. “Fagets rigtigste praksis” er der i forvejen, og den didaktiske vej til at lære eleverne faget er også fastlagt på forhånd.

Et eksempel kunne være en underviser, der instruerer en elev i at udskære stålplader med en maskine, hvor underviseren først viser eleven, hvordan det skal gøres, og hvor eleven efterfølgende skal gøre det samme og vise, at det er forstået. Eleven skal måske også svare på nogle faglige checkspørgsmål i den forbindelse. Der er lukket faglig klassifikation, fordi der er tale om at lære nogle bestemte og fastlagte færdigheder, og der er lukket didaktisk rammesætning, fordi underviseren styrer instruktionsprocessen, hvor eleven får nøje styrede anvisninger af, hvad og hvordan vedkommende skal gøre for at lære.      

Praksisorienteret læring er, når undervisningen er karakteriseret ved åben didaktisk rammesætning og lukket faglig klassifikation. Undervisningen ’orienteres’ mod elevernes kommende praksis. “Fagets rigtigste praksis” er der i forvejen, men elevernes forskellige veje til at forstå faget er funderet i elevernes egne måder at lære på.

Et eksempel kunne være en underviser, der går rundt i smedeværkstedet og er synlig for eleverne, hvis de har behov for hjælp. Underviseren ser en elev, der har forkert håndstilling med svejseapparatet og går hen og retter vedkommende.  Underviseren tager samtidig hensyn til, at eleverne skal have det vist på forskellige måder. Der er lukket faglig klassifikation i eksemplet, fordi det ikke er til diskussion, hvorvidt eleverne skal lære at svejse. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved, om underviserens bedømmelseskriterier for en god svejsning er rigtige. Der er derimod tale om åben didaktisk rammesætning omkring elevernes ’vej’ til dette mål. Eleverne arbejder nemlig selvstændigt og i eget tempo og rækkefølge og kan selv henvende sig til underviseren, når de har behov for sparring.

Praksisbaseret læring er, når undervisningen er karakteriseret ved åben didaktisk rammesætning og åben faglig klassifikation. Undervisningen ’baseres’ i praksis, hvor praksis betragtes som en bred base med mange åbne læringsmuligheder. Der kan arbejdes med elevernes dannelse og ord som medborgerskab, kritisk stillingtagen og entreprenørskab. Faget udvikles i samarbejde med eleverne, som dermed er med til at skabe “morgendagens fag”.

Et eksempel kunne være et projektarbejde i smedefaget, hvor eleverne selv har valgt emneopgave og arbejdssted og har lavet egne arbejdsplaner. Deres basis er praksis, men de vælger selv, hvordan de vil gå til opgaven, og hvad de gerne vil lære. Her er der tale om åben faglig klassifikation med ret frie rammer for, hvilke faglige praksisområdereleverne vil basere deres arbejde på. Der er samtidig åben didaktisk rammesætning, fordi eleverne selv kan vælge deres arbejdsmåder samt tempo og rækkefølge.

Praksisrelateret læring er, når undervisningen er karakteriseret ved lukket didaktisk rammesætning og åben faglig klassifikation. Praksisrelatering er, på samme måde som modellens andre praksislæringsbegreber, et ord som bruges på forskellige måder, og som har forskellige definitioner i andre faglitterære tekster. I praksislæringsmodellen er der tale om praksisrelateret læring, når læreren ’relaterer’ til praksis i sin ellers meget lærerstyrede undervisning. Læreren styrer den didaktiske vej til elevernes læring og dannelse i og omkring erhvervet.

Et eksempel kunne være underviseren, der praktiserer en ’tavleundervisningsform’ på EUD-Grundforløb 1 med relateringer til praksis, når vedkommende finder det relevant. Dog bestemmer eleverne i høj grad, hvad der er relevant at tale og spørge om. Eleverne styrer i høj grad undervisningsindholdet med deres spørgsmål, kommentarer og eksempler, mens underviseren styrer selve undervisningsformen, som i dette tilfælde er tavleundervisning. Der er åben faglig klassifikation, fordi der er tale om en relativt bred pallette af mulige tværfaglige målsætninger på Grundforløb 1. På den anden side er der en lukket didaktisk rammesætning, hvor underviseren har kontrollen og udvælger de undervisningsmetoder, som menes at være de bedste.

 

Vi må diskutere formålet med praksislæring i erhvervsuddannelserne

Praksislæringsmodellen skal ses som et afsæt for at diskutere hvilke konsekvenser, der kan være ved at undervise ud fra et bestemt sted i modellen. Din undervisning ligger måske et fast sted i modellen? Eller den ’flytter sig rundt’ afhængig af hvilke fag, hold og forløb, der er tale om?

Uanset hvad, så har undervisningens placering i modellen stor betydning for, hvilke typer af elever du medvirker til at uddanne i erhvervsuddannelserne. Valget af didaktisk rammesætning og faglig klassifikation i din undervisning er i høj grad med til at skabe de færdiguddannede medarbejdere, som skal ud og ansættes i virksomhederne. 

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Henrik Hersom, der er lektor, ph.d. ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på EUD-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).

 

Inspiration

Artiklen baserer sig på et forskningsprojekt med fokus på undersøgelse af praksisinddragelse i undervisningen på landets erhvervsuddannelser.

Du kan med fordel læse artiklerne Styrk elevernes refleksion og skole og praktik af Arnt Louw og Praksisrelatering i erhvervsuddannelserne af Vibe Aarkrog i sammnenhæng med denne artikel.

unpublished

Litteraturliste


Hersom, H. (2017). Praksislæring i erhvervsuddannelserne. I: H. Hersom & P. Koudahl (red.) (2017). Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne. København: Forlaget Praxis.

Hersom, H. & Koudahl, P. (red.) (2017). Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne. København: Forlaget Praxis.


Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.