Redskab

Refleksionsspil for lærere

Bilag til aktiviteten 'Bliv aktive og lyttende rollemodeller'

For at understøtte det bevidste arbejde som faglige rollemodeller, kan du her finde eksempler på 12 kort til et refleksionsspil, der kan sætte gang i dialog og refleksion for jer som faglærere og praktikvejledere. Spillet handler særligt om temaer, der er vigtigt for elevers karakterdannelse og faglige stolthed, ligesom de bygger på 24 karakterstyrker fra positiv psykologi.[

Spillet kan danne afsæt for refleksion over hvilken faglig stolthed, I ønsker at give udtryk for som lærere og overvejelser om, hvordan I med ord og handlinger vil være inspirerende rollemodeller.

Refleksionsspillet kan bruges i lærerteams eller andre professionelle læringsfællesskaber. Den enkelte lærer kan også bruge kortene som afsæt for egen refleksion.

 

[1] De 24 karakterstyrker og de seks dyder er en oversættelse af fra bogen Character Strengths and Virtues: A Handbook and Classification (2014) af Christopher Peterson and Martin E.P. Seligman. Du kan også læse mere om dem på viacharacter.org 

Faglig stolthed

Faglig stolthed handler både om en indre og en ydre anerkendelse. Om at ville gøre det fagligt godt. Og om at modtage anerkendelse, når man lykkes med det.

 

Spørgsmål

  • Hvad er faglig stolthed for dig?
  • Hvordan og hvornår er du fagligt stolt i din undervisning?
  • Hvordan tror du, at dine kollegaer og dine elever oplever din faglige stolthed?

Faglig historiefortælling

At være faglig historiefortæller handler om at dele ud af sin faglige dannelsesproces. Med alt hvad det indebærer af fejl, mestringsoplevelser, erkendelser og faglig udvikling.

 

Spørgsmål:

  • Hvilken faglig dannelsesproces har du selv været igennem?
  • Hvilke faglige erfaringer har været de vigtigste undervejs?
  • Hvornår deler du din egen, faglige dannelsesproces med dine elever?

 

 

En god faglært

At være en god faglært handler om at tilegne sig sit fags traditioner, normer, værdier, håndværk, rutiner, metoder osv. Men det handler også om at kunne bringe innovation ind i faget og nytænke det.

 

Spørgsmål

  • Hvad skal en god faglært kunne i din optik?
  • Hvad fortæller du dine elever om, hvad det vil sige at være en god faglært?

Dit fags værdier, traditioner og normer

Alle fag har værdier, traditioner og særlige normer.

 

Spørgsmål:

  • Hvilke værdier, traditioner og normer er for dig de vigtigste i dit fag?
  • Hvordan kommer disse værdier, traditioner og normer til udtryk, når du er sammen med elever og kollegaer?

 

Relationer

Den professionelle relationskompetence er en afgørende faktor, når lærere skal bidrage til alle elevers trivsel og udvikling. Både fagligt, socialt og personligt.

 

Spørgsmål

  • Hvordan skaber du en god relation til eleverne?
  • Hvilken betydning tror du, at lærer/elev relationen på skolen har for elevens dannelse?
  •  

Kreativitet

Undervisning, der har elevernes kreativitet i fokus, kan styrke trivsel og en nysgerrig læringskultur. Det drejer sig om, at eleverne involverer sig i opgaver på baggrund af en reel interesse og mindre bange for at begå fejl.

 

Spørgsmål

  • Hvor kommer kreativiteten til udtryk i den eller de hovedområder/ uddannelser, du underviser på?
  • Hvordan bruger du denne kreativitet i din undervisning?

 

 

Videbegær

Åbenhed over for elevernes faglige interesser kan være en vej til at fastholde elevernes nysgerrighed og motivation til at søge ny viden i undervisningen.

 

Spørgsmål

  • Hvordan inddrager du elevernes faglige interesser i undervisningen?
  • Hvordan oplever du, at du kan vække elevernes interesse for ny viden?

 

Social intelligens

Social intelligens handler om at være i stand til at indgå i forskellige situationer med andre mennesker og aflæse og forstå andres følelser.

 

Spørgsmål

  • I hvilke situationer i dit arbejde med eleverne oplever du, at du skal aktivere din sociale intelligens?
  • Hvordan kan man som lærer medvirke til, at alle elever kan indgå i det faglige fællesskab i undervisningen?

 

 

Lederskab

Lederskab er evnen til at organisere gruppeaktiviteter og motivere grupper til at fuldføre deres opgaver.

 

Spørgsmål

  • Hvilken betydning har lederskab for dig som rollemodel?
  • Hvordan kan du gennem din undervisning styrke elevernes lederskab?
  • Hvordan vil dine kollegaer se på dig som leder i din undervisning?

 

Tilgivelse

Tilgivelse handler om at kunne acceptere andres fejl og give dem en chance mere.

 

Spørgsmål

  • Hvordan reagerer du, når du mærker modstand mod en elev?
  • Hvor let har du ved at tilgive?
  • Hvordan sætter du ”tilgivelse” i spil, i samværet med eleverne?
  • Hvordan ser dine kollegaer dig: Er du god til at acceptere andres fejl?

 

 

Ærlighed

Ærlighed handler om autenticitet og integritet. Ofte beskrevet som personer, der er helt nede på jorden.

 

Spørgsmål

  • Hvad er ærlighed for dig?
  • Hvordan og hvornår er du autentisk i din undervisning?
  • Hvordan ser dine kollegaer dig og din ærlighed?

Nysgerrighed

Du er nysgerrig over for alt. Du stiller altid spørgsmål og finder emner. Du er vild med at opdage og udforske.

 

Spørgsmål:

  • Hvilken betydning har begrebet nysgerrighed for dig?
  • Hvordan vækker du elevernes nysgerrighed i undervisningen?
  • Hvordan vil dine kollegaer beskrive dig i forhold til at være nysgerrig?

 

 

Kreditering

Redskabet er udarbejdet af PLUSS

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.