Artikel

Hvad kendetegner EUD-eleverne?

Denne artikel belyser, hvad der kendetegner eleverne på erhvervsuddannelserne på udvalgte parametre og giver inspiration til, hvordan man som underviser kan bruge viden om eleverne i sin undervisning. 

Hvem er EUD-eleverne, og hvorfor er det interessant?

Det ville måske være nemmere at tilrettelægge, forberede og gennemføre undervisning, hvis man kunne regne med, hvem eleverne er, hvilken bagage de har med sig, og hvilke øvrige erfaringer de har. Sådan er det bare sjældent. Derfor vil denne artikel give et indblik i den mangfoldighed, der gemmer sig i og bag statistikkerne om EUD-eleverne. Gennem en forståelse for elevernes baggrunde og deltagerforudsætninger kan man nemlig som underviser blive klogere på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så de mangeartede deltagerforudsætninger imødekommes.

I de følgende afsnit zoomes ind på elevernes sociale baggrund, deres uddannelseserfaringer og fordelingen af mænd og kvinder på erhvervsuddannelserne. Det er selvfølgelig ikke den eneste måde at få forståelse for elevernes mangfoldighed på, men det er en begyndelse.

 

FAKTABOKS

  • 1. oktober 2018 var der indskrevet 107.100 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark

  • Af disse var 60,3% mænd og 39,7% kvinder.

  • Gennemsnitsalderen på eleverne var 23,9 år.

  • 86,8% af eleverne var af dansk oprindelse.

Kilde: Danmarks Statistik (2019)

 

EUD-eleverne træder i forældrenes fodspor

Der er ingen tvivl om, at de fleste hold, klasser og elever er vidt forskellige. Eleverne har forskellige erfaringer, forudsætninger, forestillinger og oplevelser med sig, når de starter på en erhvervsuddannelse. Alt dette kan have en betydning for undervisningen. Denne artikel ser blot på et udsnit af de mange deltagerforudsætninger, der kan have betydning for den undervisning, man som underviser skal tilrettelægge og gennemføre.

Helt overordnet kan man om EUD-eleverne sige, at de kommer fra hjem, hvor forældrene tjener mindre og har kortere uddannelser end forældre fra de hjem, som gymnasieelever kommer fra (Danmarks Statistik 2019).

7 ud af 10 EUD-elever kommer fra hjem, hvor den ene forælder har en faglært uddannelse. En femtedel af eleverne har endda valgt den samme uddannelsesretning som en af deres forældre (AE-rådet 2017). For mange af de unge betyder det altså, at de som voksne vil være i den samme sociale klasse, som de er vokset op i.

Elevernes forskellige økonomiske og uddannelsesmæssige baggrunde har en betydning for elevernes adgang og tilgang til uddannelse. Men hvilken betydning har det for undervisningen på erhvervsuddannelserne, at eleverne kommer med forskellige sociale og økonomiske baggrunde?

 

Gode forudsætninger for deltagelse, når man kender fagsproget

Arnt Louw, lektor og Ph.d. ved Center for Ungdomsforskning, peger i sin forskning på, at EUD-elevernes baggrund betyder noget for de pædagogiske og didaktiske udfordringer og valg, man som underviser kan stå overfor (Louw 2012).

Louw peger bl.a. på, at når elever med faglærte forældre begynder på en lignende erhvervsuddannelse, er sproget og kulturen på skolen ikke helt fremmed for dem. Eleverne vil i dette tilfælde have gode forudsætninger for at forstå instruktioner, sammenhænge og det sprog, som knytter sig til faget, fordi de kender til det hjemmefra. Nøjagtigt som gymnasieeleven med de akademiske forældre kender til de koder og kulturer, der knytter sig til den akademiske verden. Man kan i de tilfælde, hvor eleverne kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en faglært baggrund tale om erhvervsfremmede elever. I andre tilfælde kan man tale om elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, altså elever hvor forældre har meget lidt eller ingen uddannelse.    

For de elever der kommer fra hjem, hvor forældrene har en anden uddannelse end faglært, kan det være svært at skulle lære det nye fagsprog og den kultur, der kan være på en erhvervsskole. Det kan være meget tidskrævende at skulle tilegne sig den nye viden og det nye sprog, og for eleverne kan det betyde, at det vil tage dem længere tid at opleve sig selv om en del af det faglige fællesskab (Louw 2012).

Som lærer/underviser kan man overveje:

  • Når du forestiller dig den typiske elev på et af dine hold, kommer denne elev så fra et faglært hjem eller et erhvervsfremmed hjem? Hvilken betydning har det for undervisningen?

  • Hvordan kan du tilrettelægge din undervisning på en måde, så den tager højde for elevernes forskellige udgangspunkter for at deltage i undervisningen?

  • Hvordan kan du understøtte elever, som ikke er bekendte med fagsproget og kulturen?

 

Erfaringer fra andre uddannelser

Det er ikke altid den slagne vej fra grundskolen, der fører eleverne ind på en af de mange erhvervsuddannelser. En del af EUD-eleverne har nemlig erfaringer fra andre dele af uddannelsessystemet. Det har betydning for deres deltagelse i undervisningen.

Det betyder med andre ord, at for mange elevers vedkommende er erhvervsuddannelsen ikke det første møde med uddannelsessystemet ud over grundskolen. Nogle elever har en studenterhue liggende hjemme på hylden, mens andre måske har et uddannelsesbevis fra en videregående uddannelse liggende. Andre igen har flere gange forsøgt at finde den uddannelse, de passer ind på, og som passer til dem, men indtil videre uden held.

 

FAKTABOKS

Danmarks Statistik har undersøgt, hvilke andre uddannelser EUD-eleverne har med sig i rygsækken, når de træder ind på erhvervsuddannelserne.

26% af eleverne i 2016 og 23% af eleverne i 2018 har taget en gymnasial uddannelse, inden de starter på en erhvervsuddannelse.

39% af eleverne fra årgang 2014 har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, fra enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik 2019

 

Idéen om en varieret hverdag

Årsagerne til omvalg, tilvalg eller fravalg af uddannelser kan være mange. En række forskellige EUD-elever har svaret på, hvorfor de har valgt den uddannelse, de går på, og hvad der har tiltrukket dem ved uddannelsen(Rieland 2017). Noget af det, som går igen i besvarelserne på tværs af uddannelser, køn og alder, er elevernes idé om, at en erhvervsuddannelse kan være vejen til en varieret hverdag, hvor kroppen er i gang og bliver brugt. En malerelev fortæller blandt andet:

”Fordi det er noget hyggeligt arbejde man laver, og på grund af jeg gerne ville have et arbejde hvor man bevæger sig i stedet for bare at sidde stille hele dagen. Man laver noget forskelligt, det er ikke bare det samme hver dag. Nogle gange så spartler du vægge, så sliber du, så maler du. Der er ikke det samme hele tiden, som fx hvis du sidder på kontor, så laver du nærmest det samme hver dag” (Rieland 2017, Interview med malerelever 30. marts 2017).

Mange af de elever, der har tidligere uddannelses- og undervisningserfaringer, trækker på netop disse, når de skal fortælle om, hvorfor de har valgt en erhvervsuddannelse. I flere tilfælde spejler eleverne deres nuværende uddannelse med tidligere erfaringer fra uddannelsessystemet eller deres egne forestillinger om, hvordan arbejdsopgaver og arbejdsdage ser ud i andre fag. Fælles for rigtig mange EUD-elever er dog ønsket om, at kroppen bliver brugt aktivt og som en del af opgaveløsningen, som et led i at have en varieret hverdag.

Som lærer/underviser kan man overveje

  • Hvilken betydning har dine elevers/kursisters tidligere uddannelseserfaringer for deres deltagelse i undervisningen?

  • Hvordan kan du i din undervisning inddrage de erfaringer, nogle af eleverne har med sig fra andre uddannelser?

  • Hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den tager hensyn til nogle elevers ønske om fysisk aktivitet?

 

Mere end mandefag og kvindefag - mænd og kvinder på erhvervsuddannelserne

Valg af uddannelse er ikke en simpel proces. Parametre som social baggrund, etnicitet og køn spiller ind, når både unge og voksne vælger uddannelse. Dette afsnit skal kort handle om, hvilken betydning køn har i og for uddannelser – og særligt erhvervsuddannelserne.

Både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Det betyder, at mange erhvervsuddannelser har en overvægt af enten kvinder eller mænd, faktisk går 9 ud af 10 elever på en uddannelse, hvor der er over 60% ét køn (Institut for Menneskerettigheder 2020). Måske er du stødt på betegnelserne ’mandefag’ og ’kvindefag’. Det er med andre ord det, man kalder den horisontale kønsopdeling, altså en opdeling af køn baseret på fag og brancher.

Ser man lidt nærmere på den horisontale kønsopdeling, viser det sig, at kvinder i højere grad end mænd vælger uddannelser, som er utraditionelle set i et kønsperspektiv (Jørgensen 2016). Det vil sige, at kvinder i højere grad end mænd vælger uddannelser, som i et traditionelt perspektiv ikke betegnes som kvindefag.

Tal fra Institut for Menneskerettigheder (2020) viser, at flere mænd end kvinder går på en uddannelse, hvor de er kønsminoritet (altså er i ”undertal”). Det betyder, at selvom flere kvinder end mænd udfordrer de traditionelle uddannelsesvalg, så er mændene i undertal i flere tilfælde end kvinderne.

Når man som elev i et kønsperspektiv er i undertal på en uddannelse, har det betydning for trivslen og ens muligheder for at gennemføre uddannelsen. Når man er en del af kønsminoriteten, oplever flere elever, at det kan være vanskeligt at blive en del af fællesskabet, og at det kan være vanskeligere at finde en læreplads. Faktisk er risikoen for frafald også større, hvis man er en del af kønsminoriteten (Institut for Menneskerettigheder 2020).

Som lærer/underviser kan man overveje

  • Hvordan opfatter (og videreformidler) du dit fag? Omtaler du det som mandefag eller kvindefag, og hvilken betydning kan det have for minoritetskønnet på din uddannelse?

  • Hvordan kan du arbejde med, at elever/kursister uanset køn bliver inkluderet i såvel arbejdsformer som jargon i din undervisning?

Denne artikel er en start og et bud på, hvilke overvejelser om deltagerforudsætninger, man som underviser skal have for øje, når undervisningen tilrettelægges og gennemføres. Det er selvsagt mange forhold, som kendetegner EUD-eleverne. Social baggrund, uddannelseserfaringer og køn er blot et udsnit. Du kan med fordel selv undersøge, hvilke andre parametre du som underviser oplever, har betydning for EUD-elevernes deltagelse. Det kan både være indre eller ydre påvirkninger for eksempel etnicitet, diagnoser, eller lærings- og undervisningsmiljø.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Signe Rieland, Adjunkt, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2017. ”Hver anden ung går i fars eller mors fodspor” ae.dk [30.3.2021] https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_hver-anden-ung-gaar-i-mors-eller-fars-fodspor.pdf 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2020. ”Din klasse følger dig gennem livet” ae.dk [30.3.2021] https://ae.dk/publikationer/din-klasse-foelger-dig-gennem-livet

Institut for Menneskerettigheder. 2020. Minoritetskøn på erhvervsuddannelser – en analyse af frafald og trivsel på kønsdominerede uddannelser. København,

Danmarks Statistik. 2019. Erhvervsuddannelser i Danmark 2019, København

Jørgensen, Christian Helms. 2016. "Jeg er født med det i blodet" - Drenges traditionelle

uddannelsesvalg i en senmoderne tid. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1 , 35-48.

Louw, Arnt Vestergaard. 2013. Indgang og adgang på erhvervsuddannelserne: Analyse af

tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de

pædagogiske praksisser på grundforløbet: Ph.d-afhandling . Kbh.: Institut for

Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.