Artikel
Stolte elever på erhvervsuddannelserne
I artiklen beskriver Henrik Hersom "samfund, uddannelse og individ" og giver 11 kortfattede bud på, hvad du som lærer kan gøre for at fremme elevernes stolthed.
Formålet med denne artikel er at lægge op til diskussion og debat om stolthed i erhvervsuddannelserne, og om hvordan stoltheden kan fremmes. Den bygger på resultater af en forskningsbaseret undersøgelse af netop dette emne, baseret på en række undervisningsobservationer og kvalitative interviews med elever, lærere og ledere i et bredt udvalg af erhvervsuddannelser, spredt geografisk i landet. Resultaterne anskueliggøres i en model samt ved kort beskrivelse af 11 mulige ’stolthedsfremmere’.
At tage en erhvervsuddannelse er noget man kan være stolt af, uanset hvilket område man uddanner sig indenfor. Desværre forholder det sig ikke altid sådan, idet nogle elever, lærere og ledere i erhvervsuddannelserne oplever, at andre ’ser ned på’ den uddannelse, de er en del af. Heldigvis forholder det sig også modsat mange steder, hvor stoltheden lever i både uddannelserne og i den enkelte elev. I det følgende vil det blive beskrevet, hvordan elevens følelse af stolthed er rodfæstet i tre dimensioner: samfundsdimensionen, uddannelsesdimensionen og individdimensionen. Dette ses i modellen herunder, hvor pilene samtidig demonstrerer, at dimensionerne vekselvirker og smitter hinanden.
Samfundsdimensionen drejer sig om den status og prestige, der samfundsmæssigt forbindes med uddannelsen. Dimensionen rummer de samfundsmæssige fortællinger, opfattelser og ’selvfølgeligheder’, der skabes omkring uddannelsen. Såvel i de store og brede samfundsgrupper som i mindre samfundsgrupperinger. Der findes forskellige holdninger i samfundet, som medvirker til at forme den måde erhvervsuddannelserne betragtes på - både i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelserne generelt. Dimensionen indeholder også de medieskabte fortællinger via eksempelvis TV og sociale medier, og den påvirkningskraft som medierne har i denne forbindelse. Sidst men ikke mindst indeholder dimensionen de politiske og økonomiske prioriteringer, der foretages i relation til erhvervsuddannelserne. Prioriteringer som medvirker til at signalere vigtigheden af uddannelserne.
Uddannelsesdimensionen handler om ’den fælles stolthed’ på uddannelsen. Dimensionen indeholder stolthed i uddannelsens skoledel, og ses både i forhold til selve uddannelsen og den skole som uddannelsen ligger på. Stoltheden kan altså være i forhold til selve uddannelsen, eksempelvis SOSU-hjælper, men også i forhold til den større uddannelsesinstitution, som uddannelsen er en del af. Lærere, elever og ledere skaber sammen en grad af uddannelsesmæssig stolthed ved eksempelvis deres fælles engagement. Dimensionen indeholder også oplæringsdelen, der handler om elevens stolthed over sin læreplads. Vejlederen og oplæringsstedet kan medvirke til at skabe stolthed omkring f.eks. den kontoruddannelse, som eleven er i gang med. Skole og oplæring er to dimensioner, der ofte varierer fra hinanden indholdsmæssigt, og den fælles stolthed kan derfor anskues meget forskelligt afhængigt af, om eleven er i oplæring eller i skole.
Individdimensionen handler om den enkelte elevs stolthedsfølelse. Dimensionen rummer de personlige faktorer hos eleven, der handler om grundliggende selvtillid og selvværd. Hvis vedkommende i forvejen har et veludbygget grundlag af selvtillid og selvværd, kan det være nemmere at føle sig stolt af sin uddannelse - uanset hvilken der er tale om. Elevens selvopfattelse virker ind på, i hvilken grad vedkommende kan føle sig stolt af noget. Dimensionen rummer også påvirkninger fra elevens relationer så som familie og venner. Hvis vennerne f.eks. er særligt interesserede i biler, kan det være lettere for eleven at være stolt af sin uddannelse til personvognsmekaniker, med den særlige faglighed der her følger med. Eleven har en vis grad af modtagelighed for at føle stolthed ved sin uddannelse via sin selvagtelse og sine relationer, men det er samtidig noget, som kan påvirkes, modnes og opbygges i et uddannelsesforløb på trods af det som eleven kommer med. Bl.a. via nogle af de nedenstående forslag til stolthedsfremmere.
Pointen med de tre dimensioner i modellen er at vise, at elevens følelse af stolthed over sin uddannelse ikke kan isoleres til at være et individuelt anliggende for eleven selv. Samtidig skal modellen illustrere, at det heller ikke er et ansvar, der alene påhviler uddannelsen eller at det alene er ’samfundets skyld’. Modellen kan bruges som udgangspunkt for at diskutere, hvad der kan gøres inden for hver af de tre dimensioner, hvis man vil forsøge at fremme elevernes stolthed.
I det følgende zoomer vi ind på uddannelsesdimensionen i modellen, og zoomer yderligere ind på hvad erhvervsskolelæreren kan gøre for at forøge elevernes stolthed. Undersøgelsen viser nemlig, at følgende 11 indsatser kan fremme stoltheden.
Hvad kan du som lærer gøre for at fremme elevernes stolthed?
Hvis du vil arbejde med at styrke stoltheden hos dine elever, kan du prøve en eller flere af følgende (vilkårligt nævnte) tilgange. Meget af det gør du sikkert i forvejen, men du kan – individuelt og sammen med dine kollegaer – overveje og diskutere om, og i så fald hvordan I didaktisk vil forsøge at implementere en eller flere af nedenstående stolthedsfremmere. Generelt skal det siges, at det altid er væsentligt at involvere elevens eget perspektiv som grundlag for lærerens indsatser for at fremme vedkommendes stolthedsfølelse.
-
Synliggør uddannelsens faglighed
Prøv at gøre det klart for eleven, hvad vedkommende helt konkret bliver god til i de fag, du underviser i. Dette som en løbende proces hvor du så vidt muligt fokuserer på synliggørelse af uddannelsens mange faglige elementer, som eleven skal lære og er ved at blive god til. Som lærer kan du starte med, for dig selv, at udpensle alle de delelementer i uddannelsen som eleverne skal lære – og som de kan være stolte af, at de lærer. Det kan måske umiddelbart føles underforstået og oplagt, men denne underforståethed er langt fra altid til stede hos eleverne. Elevens opmærksomhed på hvad vedkommende konkret har lært, eller er i gang med at lære, kan medvirke til at øge den faglige stolthed. Synliggørelse handler også om at tydeliggøre de mulige karriereveje videre i uddannelsessystemet – både for eleven selv og for elevens omverden.
-
Brug fagsprog og faglige begreber
At lære det faglige sprog kan være en kilde til stolthed hos eleverne, og derfor kan du som lærer sørge for at gøre de faglige begreber og fagsproget til en vigtig del af din undervisning. Når eleverne forstår og bruger de faglige betegnelser og begreber, er det med til at danne deres fagidentitet som led i en faglig stolthed. Fagsproget medvirker til at skabe et fællesskab omkring fagligheden, og eleverne kan få en følelse af at ’høre til’, hvilket kan være en kilde til stolthed. De faglige begreber er en slags videnssymboler, der samtidig kan fungere som bindeled mellem uddannelsens skoledel og oplæringsdel, idet læreren f.eks. kan hjælpe med at bevidstgøre elevens praksiserfaringer via fagsproget.
-
Fokuser på færdiggørelse af veludførte produkter
Forsøg at få eleven til at færdiggøre et konkret produkt på en sådan måde, at eleven har mulighed for at være stolt af det færdige produkt. Dette gælder både i forhold til individuelle og fælles produkter. Det kan give eleven en stolthedsfølelse, at kunne se og fremvise et veludført produkt – uanset hvilken type produkt der er tale om. Produktorienteringen kan kobles med udvikling af elevernes kritiske og reflekterende kompetencer - omkring hvad der er godt og skidt - på vejen mod det færdige produkt. Det er selvfølgelig ikke alle erhvervsuddannelser, der lægger lige meget op til at orientere undervisningen mod færdige produkter. Alligevel kan det med fordel forsøges tænkt ind i undervisningsplanlægningen, hvor det er hensigten at arbejde med forøgelse af elevernes stolthed.
-
Giv dine elever mestringsoplevelser
Hvis eleverne skal føle stolthed over dét de kan, er det ikke nok, at de udefra set mestrer en opgave. En mestringsoplevelse består i, at eleven selv oplever at mestre noget, hvilket ikke er det samme som at du som lærer vurderer, at eleven mestrer et eller flere kvalifikations- eller kompetencemål. Hvis eleverne skal være stolte af det de kan, kan du som lærer hjælpe dem med at styrke deres tro på egne evner for at kunne gennemføre opgaver - og for at lære. Du kan prøve at understøtte elevens tro på egne evner ved, sammen med eleven, at ’highlighte’ og fokusere særligt på de situationer, hvor vedkommende rykker sig læringsmæssigt.
-
Skab et fagligt meningsfællesskab
At skabe et fagligt meningsfællesskab betyder at du, sammen med dine elever, forsøger at danne en fælles meningsfuldhed omkring faget. Det kan give eleverne stolthed at være en del af et fællesskab med faglig meningsfuldhed i det der tales om og gøres. Man samles om faget og fagligheden med en fælles opfattelse af, at ’her er noget vigtigt på spil’, og der udvikles et fælles fagligt engagement. Der er mange veje til at skabe faglig meningsfuldhed, men du kan prøve at skrive ned, hvad du selv mener er det mest meningsfulde i faget. Derefter kan du måske være mere tydelig omkring den faglighed, du mener skal være central i meningsfællesskabet med eleverne. Det faglige meningsfællesskab kunne oplagt tage udgangspunkt i koblinger mellem skoledel og oplæringsdel som en vej til fælles stolthed i uddannelsen.
-
Lad innovation og kreativitet være en del af din undervisning
Det kan være en vej til stolthed hos eleverne, at de arbejder med innovation og kreativitet. Deres faglige stolthed kan findes i ’det at skabe nyt’ som en del af deres faglighed. Du kan derfor som lærer prøve at understøtte og udvikle deres entreprenante kompetencer og opfordre til, at de eksperimenterer og improviserer omkring forskellige faglige udfordringer. Dette kan være med til at åbne deres øjne for de mange muligheder for nyskabelse i deres fag, hvilket kan være en vej til stolthed. At uddanne nytænkende elever kan nogle gange kræve, at læreren slækker lidt på den faglige detaljestyring og rammesætning i undervisningen, sådan at eleverne selv får muligheder og ansvar.
-
Gør hvad du kan for at skabe et godt læringsmiljø
Elevernes stolthed kan være forbundet med miljøet på uddannelsesstedet. Hvis eleven befinder sig godt i læringsmiljøet, hvor der f.eks. er god stemning, gode kammerater, gode fester og gode faciliteter, kan det give en følelse af stolthed af at være i gang med uddannelsen. Som lærer kan du forsøge at bidrage til det gode læringsmiljø ved at få eleven til at føle sig velkommen og respekteret. Det kan højne stoltheden at være en del af et stimulerende miljø og et læringsfremmende klima med gode fysiske rammer samt gensidig tryghed, respekt og retfærdighed.
-
Anerkend eleven som et individ der er en del af et fællesskab
Du kan som lærer fokusere på at anerkende eleven. Anerkendelse set som en individuel værdsættelse af den som eleven er med sine særtræk, kompetencer og læringsforudsætninger, men også set som social værdsættelse af elevens bidrag til uddannelsesfællesskabets udvikling og beståen. Prøv at anerkende eleven for sin måde at bidrage til fællesskabet på, hvilket ikke nødvendigvis handler om at rose. Som elev kan det være en vej til stolthed at føle sig anerkendt, både for den man er og som en del af uddannelsesfællesskabet. Du kan så vidt muligt prøve at udvise interesse for den enkelte elevs læringsarbejde og for vedkommendes deltagelse i - og bidrag til - fællesskabet.
-
Fokuser på stoltheden i at kunne bidrage til mere end sig selv
Det kan med fordel italesættes i undervisningen, at eleven som faguddannet kan bidrage til mere end kun sig selv. Eleven kan få en stolthedsfølelse af, at kunne hjælpe andre via sin faglighed, uanset hvilken erhvervsuddannelse der er tale om. Du kan prøve at få eleven til at forstå og erfare, at dét som vedkommende lærer og kan, har værdi for andre, og at elevens faglighed kan komme andre til gode. Det kan også give eleven stolthed at bidrage til videreførelse af sit fag, der måske har været i familien i generationer, hvilket også handler om bidragelse til mere end sig selv. Elevens stolthedsfølelse kan hænge sammen med at tænke ud over egen vinding og at få faglige kvalifikationer og kompetencer, der kan gøre eleven i stand til at hjælpe andre - og medvirke til at opretholde samfundets funktioner.
-
Tildel eleven et autentisk ansvar
Som lærer kan du medvirke til at skabe stolthed hos dine elever ved at pålægge dem et autentisk ansvar for en opgave. Dette indebærer, at du stoler på elevens kunnen, idet din tillid til eleven kan medvirke til at skabe stolthedsfølelse. Eleven kan med andre ord ’vokse’ af at få et ansvar, men der skal være tale om et autentisk ansvar, der i princippet indebærer risiko for, at det kan gå galt. Dette kræver, at du slipper styringen i undervisningen i visse perioder og situationer, og at det autentiske elevansvar, på den ene side, er tilstrækkeligt krævende, og at det, på den anden side, er muligt for eleven at leve op til ansvaret.
-
Vær selv stolt af dit arbejde som lærer
Denne sidste stolthedsfremmer er måske noget af det vigtigste. Hvis du vil arbejde med at fremme stoltheden hos dine elever, skal du også selv være stolt af det du laver. Både stolt af dit fagområde og af dit lærerarbejde. Fagområdet handler bl.a. om, at du selv er bevidst om alt det du kan inden for dit faglige felt, hvilket nemt kan gå i glemmebogen, når det bliver til en naturlig del, af det man gør og ved. Lærerarbejdet handler om at være stolt af at arbejde med undervisning og elevrelationer i et fagligt område, der rykker elevernes læring. Prøv evt. at tænke over hvad du kan, som gør dig stolt – både i forhold til dit fagområde og i forhold til dit lærerarbejde.
Hvor skal der særligt sættes ind hvis stoltheden skal fremmes?
Hvis du som lærer vil arbejde med at fremme stoltheden i den uddannelse du underviser på, kan du måske inspireres af modellen og/eller af de 11 stolthedsfremmere. Det er en vigtig pointe, at der ikke kan sættes ind alle steder på en gang. Dels kan det hele ikke nås i en travl hverdag, og samtidig er det langt fra muligt for læreren at øge stoltheden i erhvervsuddannelserne alene. Der er mange andre faktorer der spiller ind, hvilket modellen illustrerer. Du kan dog forsøge at udvælge de indsatsområder, der både er mulige og som giver særlig god mening i forhold til at fremme stoltheden i netop din uddannelse. Når elementerne skilles ad i hhv. modellens tre dimensioner og i stolthedsfremmerne, kan det forhåbentlig være et oplæg til videre debat om stolthed i erhvervsuddannelserne.
Sparring med dine kollegaer
- Diskutér modellens tre dimensioner og deres indflydelse på stolthed i erhvervsuddannelserne. Kom med eksempler på hvornår de tre dimensioner er i spil i forhold til, at eleven er stolt af sin uddannelse.
- Snak om de 11 stolthedsfremmere og overvej hvilke der er vigtigst i forhold til den uddannelse I arbejder med. Prøv at diskutere nogle af stolthedsfremmerne i forhold til hver af modellens tre dimensioner.
- Hvordan kan det lade sig gøre at styrke stoltheden i erhvervsuddannelserne?
Kreditering
Henrik Hersom, Lektor, ph.d. ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole.
Allermand, G., Andersen, O. D., Østergaard, J. T., Hersom, H. (2019). Stolthed: faglighed, uddannelseskultur, dannelse i erhvervsuddannelserne. Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Københavns Professionshøjskole.
Andersen, O. D., Østergaard, J. T., Allermand, G., Hersom, H. (2019). Stolthedsdidaktik: et inspirationsmateriale. Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Københavns Professionshøjskole.
Aspelin, J. (2004). Stolthed og skam i undervisningen: bedre læring med relationsbevidst pædagogik. Gyldendals lærerbibliotek.
Bandura, A. (1997). Self-efficacy: the exercise of control. Freeman.
Hersom, H. (2020). Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne. Praxis.
Hersom, H., Andersen, O. D., Østergaard, J. T., Allermand, G. (2019). Stolthed i erhvervsuddannelserne: resultater af en undersøgelse. Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Københavns Professionshøjskole.
Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse: sociale konflikters moralske grammatik. Hans Reitzels.
Sennett, R. (2009). Håndværkeren: arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd. Hovedland.
Tesfaye, M. (2013). Kloge hænder: et forsvar for håndværk og faglighed. Gyldendal.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.