Forløb

Klimavenlige løsninger i industrien

Forløbet fokuserer på klimavenlige løsninger til at nedbringe Co2-udledningen i industrien. Eleverne udfordres til at komme med nye ideer eller videreudvikle eksisterende.

Forløbet er opbygget efter en før- under- og efterfase, der deles mellem faglærer og grundfagslærer. Forløbet er opdelt i to workshops, stilet mod fagretningen Teknologi og Energi på GF1. Workshoppen ”Programmering af Micro:Bit – intelligent drivhus” er rettet særligt mod datatekniker, workshoppen ”fremstilling af altan og altankasser” er rettet mod klejnsmed.

Målgruppe

Elever på grundforløbets 1. del med fagretningen: Teknologi og Energi.

Forløbets varighed

25 lektioner:

  • 2 x 3 lektioner til introduktion
  • 2x 8 lektioner til værkstedsundervisning
  • 3 lektioner til efterbehandling

Hvilke grundfag indgår i forløbet?

  • Grundfaget dansk - særligt i forhold til kommunikation og instruerende tekster.
  • Grundfaget matematik - særligt geometri og målestoksforhold.

Hvilke erhvervsfag indgår i forløbet?

  • Innovation og iværksætteri
  • Samfund og sundhed
  • Erhvervsfaglig introduktion

Alle med særligt fokus på at eleverne kan anvende innovative metoder i løsning af en erhvervsrelevant opgave, gengive enkle og overskuelige eksempler om samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen i virksomhederne, med inddragelse af miljømæssige aspekter, samt udføre simple erhvervsfaglige opgaver med relation til miljø, bæredygtighed, og den grønne omstilling.

Tilrettelæggelse af forløbet

Klargør følgende materialer: Forspiret plantefrø og Micro-Bit med tilbehør (især fugtmåler og pumper).

unpublished

Selve forløbet


  • 1.-3. lektion - Intro til projektet i erhvervsfag:

    Bæredygtighedscirklen og verdensmål 12. Gennemgang af materialeegenskaber. Matematik: Start på procestegninger – målestoksforhold.

  • 4.-11. lektion – I smedeværkstedet:

    Eleverne arbejder i grupper, når der skal skabes en mini altan. Det centrale omdrejningspunkt er designproces, målestoksforhold og materialeoptimering. Altankasser laves evt. som en individuel opgave.

  • 12.-14. lektion – Efterbehandling i erhvervsfag:

    Klargøring: Altaner og drivhuse sammenkobles.

    Der afholdes en fernisering, hvor alle interesserede kan komme og se det færdige resultat. Evaluering af forløbet – Hvad kan forbedres?

  • 1.-3. lektion – Introduktion til forløbet i erhvervsfag:

    Gennemgang af bæredygtighedscirklen og verdensmål 12. Der udvælges relevante planter og eleverne undersøger forskellige egenskaber og optimale vækstforhold. Der laves en ”plantehåndbog” i dansk. Eleverne introduceres til hvordan man programmerer Micro:Bit.

  • 4.-11. lektion – I data-afdelingen:

    Hvordan kan man anvende teknologi til at ressource-optimere? Introducere tilbehørskit til Micro:Bit, f.eks. til at høste vedvarende energi til at drive teknologien. Det centrale i denne workshop er at skabe et Intelligent drivhus vha. programmering.

  • 12.-14. lektion – Efterbehandling i erhvervsfag:

    Klargøring: Altaner og drivhuse sammenkobles. Der afholdes en fernisering (produktfremlæggelse), hvor alle interesserede kan komme. Evaluering af forløbet – Hvad kan forbedres?

Evaluering og refleksion

  • Formativ evaluering: Der indsamles data og der tages billeder af hvordan klarer planterne sig, skal der justeres i programmeringen eller placeringen af altanen?

  • Summativ evaluering: Produktfremlæggelser og i form af procestegninger og plantehåndbog.

  • Elev evaluering: Evalueringsskema, hvor eleverne spørges til forløbet og grøn omstilling.

Du kan få mere at vide om projektet ved at kontakte Mercantec på skolens hovednummer +45 89 50 33 00.

Kreditering

Kiri Marie Elkjær og Trine Majbrit Knudsen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.