Analyser giver bud på erhvervsuddannelsers problemer med søgning og frafald

Regeringen og Dansk Folkeparti blev med Finanslovsaftalen 2018 enige om at styrke erhvervsuddannelserne. Siden nytår er kommuner og erhvervsskolers helt konkrete arbejder med at øge søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne blevet undersøgt. I alt er det endt med tre analyser, som tilsammen tegner et omfattende billede af udfordringen.

I den ene analyse udført af Rambøll/Qvartz lyder en af vurderingerne, at erhvervsuddannelserne vil blive et mere genkendeligt valg for eleverne, hvis folkeskolens undervisning og prøver bliver mere praksisrettede.

Ved at have fokus på det praksisrettede, får eleverne mulighed for at få et indtryk af, om det er en af de veje, de ønsker at udforske mere i en ungdomsuddannelse. Det var netop også udgangspunktet for den aftale, der blev indgået om praksisfaglighed i udskolingen i starten af 2018.

Analysen konkluderer også, at meget få kommuner har en strategi for at nå den nationale målsætning om, at flere skal søge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.

Endelig har erhvervsuddannelsesreformens ændringer af grundforløbet ifølge analysen betydet, at grundforløbets anden del er for kort til, at mange elever kan nå at indfri overgangskrav og blive klar til oplæring. Konklusionen lyder, at elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen, er udfordret af, at de skal begynde direkte på grundforløbets anden del, og at det kan påvirke både tilgang og gennemførelse. På den baggrund peger analysen på, at det skal styrke søgningen og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne, hvis flere kan begynde på grundforløb 1 eller noget tilsvarende.