Voksne på social- og sundhedsskoler

Undersøgelsen baserer sig på interview med 3 skoler.

Kendetegn ved de voksne på social- og sundhedsuddannelserne

Skolerne i undersøgelsen oplever, at de voksne på social- og sundhedsuddannelserne er en forskelligartet gruppe, der både kommer fra beskæftigelse og fra jobcentrene. Gruppen rummer ufaglærte, voksne med gymnasial baggrund, voksne med anden uddannelse. Nogle voksne kommer som en del af et opkvalificeringsforløb, da kommuner prioriterer at opkvalificere deres social- og sundhedshjælpere til social- og sundhedsassistenter.

Skolerne har som regel et tæt samarbejde med kommuner, regioner og lokale jobcentre, typisk formaliseret i partnerskabsaftaler. Samarbejdet kan være organiseret i koordinationsgrupper med deltagelse af medarbejdere fra skolerne og koordinatorer i kommunerne. Da uddannelserne er dimensionerede, indgår fordeling af elever som en naturlig del af samarbejdet. Det har stor betydning for uddannelserne, at de voksne allerede på GF2 kan blive ansat som voksenlærlinge.                           

Det tætte samarbejde skaber grundlag for særlige indsatser. Eksempelvis har SOSU Esbjerg med succes gennemført forløb for at få herboende østeuropæere ind i uddannelserne. Disse elever bliver tilbudt for-forløb med sproglig opkvalificering via GF+, så eleverne kan møde de sproglige krav i både skole- og lærepladsdelen af uddannelsen.

Social- og sundhedsskolernes praksis for realkompetencevurdering (RKV)

Skolerne gennemfører RKV, der indeholder afdækning og dokumentation af elevernes formelle kompetencer samt en screening for læsning, skrivning og talforståelse. Som led i RKV har Social- og Sundhedsskolen Syd en individuel samtale med eleverne om deres personlige og familiemæssige baggrund, behov for specialpædagogisk støtte samt erfaringer med social- og sundhedsområdet. De andre skoler i undersøgelsen har lignende samtaler.

På baggrund af dette kategoriseres eleverne i euv1, euv2 eller euv3. Eleverne får derefter kompetencebevis i deres e-boks, og ud fra dette planlægger skolerne elevernes forløb.

På ZBC har skolen valgt at samle al RKV i skolens kursusafdeling. RKV er professionaliseret og skolen har fokus på at overholde reglerne. Der er et RKV-team, som vurderer de objektive kriterier (meritten), mens den individuelle, faglige vurdering ligger hos lærerne i de enkelte uddannelser. Implementering af dette har ikke været uden sværdslag fra de afdelinger, som tidligere har båret hele opgaven med at meritvurdere eleverne.

Med trepartsaftalen om ”Styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked” oplever skolerne et skærpet fokus på, at eleverne kan gennemføre uddannelsen.

Dette afspejler sig i skolernes afdækning af elevernes kompetencer, så skolen sikrer sig, at der er en rimelig sandsynlighed for at eleverne kan gennemføre. Dette betyder samtidig at aftagerne i regioner og kommuner med større sikkerhed tør ansætte eleverne allerede inden grundforløbet.

Social- og sundhedsskolernes praksis for tilrettelæggelse af undervisning og vejledning

Det er kendetegnende for SOSU-skolerne, at de er opmærksomme på de voksnes erfaringer fra arbejds- og privatliv. Hvis det er muligt, tilrettelægges undervisningen i særlige forløb for voksne. Social- og sundhedsskolen i Esbjerg oplevet, at der grundet de mange voksne opstod et godt voksenmiljø, fordi eleverne af sig selv skabte relationer til hinanden.

Nogle gange er det ikke muligt at oprette særlige forløb for voksne. I stedet går voksne og unge elever på samme hold, og dette kan give en god dynamik på forløbet, hvis det er tilrettelagt hensigtsmæssigt.

RKV gør, at skolerne må sikre fleksibilitet i forløbene. Dette sker typisk ved at modulisere grundforløbene, så eleverne individuelt eller i mindre grupper kan tilrettelægge det forløb, der matcher deres RKV. Skolerne tilrettelægger forløbene både som online og blandede forløb og som tilstedeværelsesundervisning. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har med succes, men også noget frafald, gennemført online GF2 forløb. Her var eleverne kun på skolen til 1. hjælp, brand og forflytning.

Andre skoler har haft lignende forløb, men skolerne oplever i stigende grad, at eleverne vælger at blive ansat på GF2. Derfor får de mulighed for at gennemføre forløbet på skolen.

Skolerne er opmærksomme på særlige grupper af voksne elever, der kan have behov for støtte. Det kan være til konkrete fag som farmakologi eller mere generel støtte til læsning, skrivning eller it. Skolerne har ofte en række støttefunktioner som læsevejledning, kontaktlærer, psykologisk rådgivning. Denne støtte bliver i stigende grad gjort tilgængelig, når eleverne er på deres læreplads.