Forløb

Forløb: Analyse af digitale artefakter

I forløbet arbejder eleverne med teori og analyseværktøjer til vurdering af digitale teknologier fra uddannelsens fagområde. Forløbet dækker en del af kernestoffet i kompetenceområdet: Digital myndiggørelse, herunder digital analyse, vurdering og perspektiv.

Forløbet er henvendt til erhvervsinformatik på eud.
Anslået tidsforbrug: 8-10 lektioner.

Om at analysere digitale artefakter

Digitale artefakter er blevet en stor del af vores arbejde og håndværk. Ofte bliver de anvendt som en naturlighed på samme måde som andre teknologier. Men digitale teknologier kan rumme mange andre aspekter end i den praktiske hverdagsbrug. Derfor er det en hjælp at kunne analysere digitale artefakter og på den baggrund vurdere anvendelsen og konsekvensen af at anvende det. Eleverne bør udfordres i de digitale teknologier som de tager for givet i hverdagen.

 

Forløbets indhold

Materialet består af en grundtekst og et supplerende inspirationsmateriale.

Først i forløbet er en præsentation af de 4 analyseværktøjer: Teknologianalyse, Formålsanalyse, Brugsstudier, Konsekvensvurdering. Det består af en grundtekst, som er suppleret med en række opgaver og demonstrationer som relaterer sig til branchen. Hertil er et inspirationsmateriale med oplæg og små opgaver som kan inddrages efter behov.

I Grundteksten er også en introduktion til værktøjet: Vægtede kriterier. Det kan anvendes til at kvalificere diskussionen omkring: Konsekvenser, muligheder og potentialer ved automatisering og brancherelaterede ekspertsystemer.

Planlægning og overvejelser

Forløbet er tiltænkt at være praksisorienteret. Med analyseværktøjerne skal eleverne gerne være i stand til at analysere og vurdere digitale teknologier fra uddannelsens fagområde.

Alt efter fagets niveau kan det enten være eleven selv eller læreren, der finder et eksempel på et digitalt artefakt.

 

Forslag til lektionsplan

 

Lektion

Indhold

Materiale

1

Gennemgang af forløbsplan og præsentation af faglige mål

Introduktion til et digitalt artefakt - inddrag gerne eksempler fra faget

Inspirationsmateriale:
Analyse af digitale artefakter (Beskrivelse side 1-2)

 

 

2

Teknologianalyse

Erhvervsrettede eksempler

Værktøj: Analyse af digitale artefakter (side 2 om teknologianalyse)

 

Inspirationsmateriale: Internet of things
(Inspirationsbanken side2)

3

Formålsanalyse

Robotter

Personlige assistenter

Værktøj: Analyse af digitale artefakter (side 3 om formålsanalyse)

Inspirationsmateriale: Inspirationsbanken: Simone Giertz, Personlige assistenter, Robotter 

4-5

Brugsstudier

Værktøj: Analyse af digitale artefakter (side 4 om brugsstudier)

6-7

Konsekvensvurderinger

Værktøj: Analyse af digitale artefakter (side 4 om konsekvensvurderinger)

8-10

Teknologivurdering

Vægtede kriterier

Selvvalgt analyse

Værktøj: Vægtede kriterier

 

Inspirationsmateriale: Opgave til digital innovation i Inspirationsbanken

 

 

Evaluering og refleksion

Efter dette modul skal eleven kunne analysere et digitalt artefakt ved at bruge de 4 analyseværktøjer. Derudover skal eleven kunne kvalificere en beslutning om at bruge et digitalt artefakt i en professionel sammenhæng ved at vægte kriterier for dets anvendelse.

Der kan være stor forskel på modulets indhold inden for forskellige fagområder. På tekniske uddannelser kan det være oplagt at skille komponenter ad og analysere dem. På serviceuddannelser er det måske mere relevant at fokusere på brugerstudier og konsekvenser for arbejdet.

 

 

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Peter Bruus, Cand.scient. i Teknoantropologi 
Udviklingskonsulent hos ZBC - Zealand business College.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.