Teknologiers muligheder i pædagogik og sundhed med Nanna Højlund

Formålet med gæstelærerforløbet med Nanna Højlund er at understøtte refleksion blandt eleverne i forhold til velfærdsteknologi - herunder teknologiens anvendelsesmæssige, faglige, etiske og innovative forhold.

Gennem forløbet skal eleverne arbejde med, hvordan ny teknologi kan hjælpe ældre og udsatte borgere til at være så selvhjulpne som muligt - samtidig med at borgerne og deres pårørende fortsat har behov for professionelle i social- og sundhedssektoren med empati, dialogkompetencer og kvalitetsbevidsthed.

Forløbet kan anvendes på:

• Grundforløb 1 (GF1) med fokus på uddannelsens relation til teknologidagsordenen i et bredt perspektiv. Forløbet kan indgå i hovedområdet: ’Omsorg, sundhed og pædagogik’ og dermed i erhvervsfag som ’Arbejdspladskultur’, ’Samfund og sundhed’, ’Faglig dokumentation’, ’Faglig kommunikation’ og ’Innovation’.
• Grundforløb 2 (GF2) med specifik kobling til et fagligt fokus på teknologi. Forløbet kan dermed understøtte, at eleverne får grundlæggende færdigheder og viden inden for anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger.
• EUX - Samfundsfag C inden for hovedområderne politik og sociologi.

Formålet med forløbet er også at give eleverne nye muligheder for at lære, motiveres og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

Gæstelærerforløbet tager afsæt i en podcast med næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund. Hun beskæftiger sig særligt med, hvordan social- og sundhedssektoren kan udvikles med ny teknologi.

Forløbet taler ind i behovet for nye arbejdsgange omkring velfærdsteknologi og peger på, at hverdagspraksis blandt social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere kan give inspiration til udvikling af ny teknologi. Derudover berører gæstelærerforløbet både centrale problemstillinger i forhold til teknologien og de kompetencer, som eleverne skal tilegne sig i løbet af deres uddannelse.

Tilrettelæggelse

Podcasten findes via dette link - brug linket, når eleverne skal høre podcasten, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Fremgangsmåden for aktiviteterne er beskrevet under ’Forløbets opbygning’ nedenfor. Der er dog plads til, at læreren kan skalere såvel aktiviteter som opsamlende drøftelser eller udarbejdelse af produkter op eller ned efter den konkrete klasses behov. Varigheden er cirka fire til otte timer for såvel GF1 som GF2 afhængigt af, om læreren vælger at gennemføre alle eller blot udvalgte af de foreslåede aktiviteter.

Det er en fordel, hvis læreren besidder viden om relevante tematikker og problemstillinger med relation til sundhed og teknologi, både teoretisk og praktisk, så læreren kan agere stilladserende sparringspartner for eleverne undervejs i forløbet.

Som opvarmning til forløbets forskellige aktiviteter anbefales det, at læreren først introducerer temaet og dets relevans - gerne med dagsaktuelle eksempler fra sektoren. Derefter kan eleverne gennemlytte hele podcasten, eventuelt på gåtur i det fri eller derhjemme.

Undervisningen kan gennemføres både fysisk på skolen og online uden større ændringer. Ved onlineundervisning kan breakout rooms på klassens virtuelle platform erstatte det fysiske gruppearbejde. Dog med undtagelse af de aktiviteter, som rummer fysisk afprøvning af velfærdsteknologi.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

Forløbets opbygning

Til podcasten med Nanna Højlund hører en række aktivitetsforslag. Igennem forløbet behandles en række temaer, som gæstelæreren løbende introducerer, herunder:

• Den teknologiske udvikling på området med nye hjælpemidler, kunstig intelligens, telemedicin osv.
• Kompetencebehovet blandt de professionelle i forbindelse med ny teknologi.
• De omsorgsetiske udfordringer, der kan opstå i forhold til ny teknologi på området.
• Ændringer i forholdet mellem social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere og borgere som følge af ny teknologi.
• Teknologiens muligheder for at gøre borgerne mere selvhjulpne med støtte fra social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere.
• Fremtidsperspektiver i sundhedssektoren.

Fase 1: Hvad er velfærdsteknologi, og hvad skal vi bruge den til?

Nanna Højlund indleder podcasten med at fortælle om velfærdsteknologi generelt, herunder om hvordan teknologi kan understøtte social- og sundhedsassistenter samt -hjælperes faglighed. På den baggrund kan læreren lægge op til en drøftelse af velfærdsteknologi med et særskilt fokus på social- og sundhedssektoren.

Formålet er at involvere eleverne i en første refleksion om velfærdsteknologi og derigennem etablere en forståelse af, hvad velfærdteknologi er, og hvilken rolle den spiller. Læreren kan i forbindelse med drøftelsen danne sig et indtryk af elevernes nuværende kendskab til velfærdteknologi.

Fase 2: Prøv velfærdsteknologien på egen krop

Nanna Højlund forklarer i podcasten, at det er afgørende, at social- og sundhedssektorens professionelle forstår rækkevidden af borgernes fysiske eller psykiske begrænsninger og kan sætte sig i deres sted. Den forståelse kan eleverne selv få en fornemmelse af ved at afprøve nogle af de velfærdsteknologier, som borgerne er brugere af. I forlængelse af det kan de eksempelvis besvare disse spørgsmål:

• Hvordan er det at være registreret og underlagt ”krav” til basale funktioner?
• Hvad skal man som professionel være opmærksom på i den forbindelse?

Fase 3: Velfærdsteknologi og faglighed

I podcasten beskriver Nanna Højlund, hvordan teknologien giver nye muligheder og er med til at udvikle social- og sundhedssektoren. Hun forklarer, at ansatte i sektoren skal være indstillede på, at området og dets arbejdsfunktioner vil forandre sig hastigt. Derfor vil eleverne også fortløbende møde nye kompetencekrav.

Eleverne skal af den grund lære at lære, så de løbende gennem deres karrierer kan sætte sig ind i nye teknologier og arbejdsopgaver.

Læreren kan pirke til elevernes viden og nysgerrighed over for teknologiudviklingen ved at bede dem danne overblik over de eksisterende teknologiske muligheder på området. De kan for eksempel undersøge, hvilke velfærdsteknologier der er på uddannelsesstedet eller når eleverne er i oplæring. De kan også søge på internettet efter erfaringer med den konkrete teknologi – kvalitet, brugererfaringer, etik osv. Hvad kan teknologien? Hvad kan den ikke?

Fase 4: Teknologi og etik i omsorgsarbejdet

Nanna Højlund berører i podcasten også de etiske aspekter, der knytter sig til at bruge ny teknologi. Spørgsmål til brug i gruppearbejde om etikken kan for eksempel være:

• Hvilke dilemmaer kan der være for jer som fremtidige medarbejdere i social- og sundhedssektoren? Diskutér for eksempel Nanna Højlunds eksempel om, at borgeren ikke altid forstår lægen på videoskærmen.
• Hvad mener I om Nanna Højlunds udsagn om, at teknologien kan frisætte borgeren ved for eksempel at give tryghed, fordi ”gulvet kan mærke”, hvis borgeren falder og ikke kan rejse sig?
• Hvordan gør I som kommende social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere – med Nanna Højlunds ord – teknologien til jeres ”bedste ven”?

Fase 5: Fremtidens social- og sundhedssektor

Nanna Højlund kommer i podcasten ind på, hvilke fremtidige perspektiver velfærdsteknologi rummer. Eleverne kan på den baggrund drøfte fremtiden for området ud fra spørgsmål som:

• Hvordan I ser social- og sundhedsområdet udvikle sig i fremtiden - både i forhold til ny teknologi og i det hele taget?
• Nanna Højlund taler i podcasten om, at eleverne som kommende social- og sundhedsassistenter og -hjælpere skal kunne sortere i, ”hvad der kan bruges og ikke bruges” af ny teknologi på arbejdspladsen. Hvordan ruster I jer til det?
• Hvordan påvirker det jeres kommende job, at der – med Nanna Højlunds ord – i fremtiden vil være ”flere ældre, flere kronikere, flere med komplekse sygdomme og flere plejekrævende forløb”?
• Hvad mener Nanna Højlund med udsagnet om ”længst muligt i eget liv, med størst værdighed”?

Evaluering

Løbende evaluering indgår i forløbet, når læreren og eleverne taler om de opgaver, som eleverne gennemfører, og om, hvordan eleverne kan anvende læringen fra opgaverne – både i undervisningen, i oplæring og i fremtidige job.

Læreren kan også vælge at gennemføre elev-til-elev feedback. I denne evalueringsform kan eleverne eksempelvis præsentere for hinanden i grupper, hvad de er blevet opmærksomme på i forhold til ny teknologi undervejs i forløbet. Er det for eksempel muligt for dem at blive enige om, hvad de tre vigtigste aspekter og problematikker omkring ny teknologi på velfærdsområdet er?

Som afsluttende evaluering kan eleverne reflektere individuelt og notere et aspekt om ny teknologi, herunder deres forventninger til, hvordan teknologien får betydning for deres uddannelsesforløb fremadrettet. Derefter kan eleverne dele deres aspekt med sidemakkeren eller i mindre grupper.

Links til yderligere inspiration

Læs om initiativerne fra Kommunernes Landsforening vedrørende velfærdsteknologi hos KL’s Videncenter for Velfærdsteknologi

Hold dig opdateret om velfærdsteknologi hos Videncenter for Velfærdsteknologi – ØST (SOSU-skolerne)

Hold dig opdateret om velfærdsteknologi hos Videncenter for Velfærdsteknologi – VEST (SOSU-skolerne)

Få inspiration til en god feedbackkultur på erhvervsskolerne på tur.dk