Om det tværfaglige samarbejde

Tværfagligt samarbejde rummer både samarbejde på tværs af forvaltningens aktører som sundhedsplejen, tandplejen, socialrådgivere og PPR samt samarbejde med frivillige aktører.

Det tværfaglige samarbejde kan indebære samarbejde om konkrete aktiviteter, hvor fagprofessionelle sammen arbejder med børnene og evt. deres familier. Det kan også indebære koordination af fagprofessionelles arbejde eller sparring mellem fagprofessionelle med forskellige faglige kompetencer.

Nogle samarbejdspraksisser er forankret i dagtilbuddet, hvor medarbejderne er de centrale aktører. Andre er forankret i fx den kommunale familieafdeling, og ledere og medarbejdere i dagtilbud indgår i samarbejdspraksisserne på linje med andre fagprofessionelle, forældre og frivillige aktører.

 
Samarbejdet mellem dagtilbud og øvrige aktører kan finde sted sammen med barnet, men det kan også finde sted i andre sammenhænge, fx ved møder i tværfaglige fora

 

Her er ønsket at sikre en sammenhængende og koordineret tilgang til barnet fra de aktører, der er i kontakt med barn og familie.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.