Artikel
En tryg start i børnehaven
Her finder du et materiale med inspiration til, hvad I kan gøre for at skabe tryghed for det nye barn og dets forældre i overgangen til børnehave - og hvordan I kan organisere denne overgang.
Selvom de fleste danske småbørn har erfaring med dagtilbudslivet når de starter i børnehaven, er denne overgang stadig en stor omvæltning for de fleste børn og deres forældre.
Om materialet
Materialet om en tryg start i børnehaven består af et inspirationshæfte og et online refleksionsforløb med en film og refleksionsspørgsmål.
I hæftet finder du forslag til, hvordan I kan skabe en tryg start for børnehavebørnene, og hvordan I kan inddrage forældrene.
Her beskrives blandt andet tre veje til en tryg start i børnehaven:
- Skab genkendelighed før børnehavestart
- Involvér forældrene tidligt
- Hav blik for barnets sociale liv i opstarten
Det online refleksionsforløb består af en kort film og refleksionsøvelser, som I fx kan bruge på et personalemøde.
Det tager ca. 45 minutter at gennemføre.
Målgruppe
Materialet er til dig, der er leder eller en del af det pædagogiske personale i et dagtilbud.
Hent materialet
- Inspirationshæfte: Haefte-til-web-boernehave.pdf (bornsvilkar.dk)
- Online refleksionsforløb: En tryg start i børnehaven - Overview (bornsvilkar.dk)
Kreditering
Materialet er udgivet af Børns Vilkår i 2022.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.