Eksempel fra praksis
Det nære i det store
Hvordan fastholder vi nærhed, tryghed og trivsel for børn i storinstitutioner? I dette inspirationsmateriale kan I finde eksempler fra praksis på, hvordan I kan skabe trygge miljøer, nærvær og gode relationer.

Praksiseksempler fra flere storinstitutioner er blevet omsat til dette inspirationsmateriale. Det viser, at kvaliteten af den pædagogiske praksis ikke afhænger af antallet af børn eller af institutionens størrelse, men derimod af en stærk ledelse, en god organisering og en hensigtsmæssig anvendelse af de fysiske rammer.
Det nære i det store giver ledelse og pædagogisk personale konkrete redskaber til at arbejde med og reflektere over egen praksis i forhold til de tre områder, der viser sig at være udslagsgivende i forhold til at ændre praksis:
- Ledelse – en stærk, synlig ledelse, som formår at sikre, at rammerne for beslutningsprocesser, roller, krav og organisering er veldefinerede
- Organisering – en tydelig rollefordeling, forventningsafstemning og klarhed omkring arbejdsopgaver blandt personalet
- Fysiske rammer – et miljø, der understøtter den pædagogiske praksis og børnenes forskellige behov.
Det nære i det store er udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2016.