Rammesætning, organisering og tilrettelæggelse
Det er en forudsætning for etableringen af et pædagogisk læringsmiljø, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende har blik for, hvordan praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges.
Personalet skal gøre sig pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Rammer og vilkår for daginstitutioner og dagpleje er forskellige. Der er for eksempel forskel på de fysiske rammer, idet dagpleje foregår i dagplejerens private hjem eller i lokaler i børnenes hjemlige miljø.
Det pædagogiske læringsmiljø kan fremme et bedre børnemiljø
Dagtilbuddet kan i den pædagogiske læreplan beskrive, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan fremme et bedre børnemiljø, eksempelvis ved at opdele børnegruppen i mindre grupper, aktivt anvende legeplads, gangarealer eller lignende i hverdagen med henblik på at reducere støjniveauet i dagtilbuddet og dermed styrke læring og trivsel hos børnene.
Inspiration til din praksis?
Find inspirationsmaterialer om det pædagogiske læringsmiljø på emu.dk
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.