Redskab
Redskab til selvevaluering
Dette materiale er et af to grundlæggende redskaber, der understøtter den styrkede pædagogiske læreplan.
I kan anvende redskabet som inspiration, når I skal analysere og evaluere jeres pædagogiske praksis.
En selvevaluering skaber en ramme for en struktureret dialog om og en analyse af jeres pædagogiske praksis. Gennem denne dialog får I et indblik i hinandens oplevelser og forståelser af praksis ud fra refleksions- og vurderingsspørgsmål.
I bliver klogere på, hvor I er godt på vej, og hvor I har brug for at arbejde mere med jeres pædagogiske praksis. I bliver også guidet til at beslutte, hvordan I vil handle på baggrund af jeres refleksioner og vurdering.
Download redskabet til selvevaluering og "skema til handling" separat nedenfor.
Bagefter kan I bruge Redskab til forankringsproces som en hjælp til at forankre den praksis, I har besluttet at udvikle på baggrund af selvevalueringen.
Den pædagogiske leders rolle
Redskabet henvender sig til jer som pædagogisk personale med jeres leder som den, der fastsætter den overordnede ramme.
Som leder understøtter du processen ved at skabe gode rammer for dialogen og sikre, at den i sidste ende fører til en pædagogisk praksis i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan.
På baggrund af selvevalueringen kan du som leder vælge at sætte fokus på områder i den styrkede pædagogiske læreplan gennem en række tematiske materialer, som udgives i løbet af de kommende år:
- Et pædagogisk læringsmiljø hele dagen
- Børnesyn og børneperspektiver
- Børns leg
- Det brede læringssyn
- Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø
- Børn i udsatte positioner og alle børns deltagelse i børnefællesskaberne
- Evaluerende pædagogisk praksis
- Forældresamarbejde
- Sammenhængende overgange
Temaerne Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø, Evaluerende pædagogisk praksis og Forældresamarbejde er udkommet.
Hent redskab, skema og trykklar fil her
Bag om materialet
Redskab til selvevaluering er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Socialministeriet, 2018, i forbindelse med realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan, og opdateret i 2019 for Børne- og Undervisningsministeriet. Materialet er ét ud af flere inspirationsmaterialer, der understøtter den styrkede pædagogiske læreplan – I kan finde de øvrige materialer nederst på siden.
Ønsker I et mindre antal trykte eksemplarer af redskabet, kan I bestille det hos Rosendahls Boghandel. Materialet er gratis – dog betaler I selv for pakning og fragt.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.