Derfor er evaluering vigtig

Evaluering undersøger om læringsmiljøet skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Formålet med evaluering er at blive klogere på, om læringsmiljøet skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Gennem evaluering og dokumentation kan I skabe ny viden. Denne viden bidrager til at udvikle kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og til at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evaluering og dokumentation skaber ny viden og bidrage til at udvikle kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø.

Jeres evalueringspraksis skal have fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet på den ene side og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på den anden side.

Forudsætningen for en velfungerende evalueringskultur er, at I som pædagogisk personale og ledelse udvikler en løbende faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til jeres pædagogiske praksis. På den måde bliver I klogere på, om læringsmiljøet giver det ønskede udbytte for børnene.

Lederen har ansvaret for, at der bliver etableret en evalueringskultur

Lederen har ansvaret for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det kan ske ved, at praksis i forhold til et valgt fokus – for eksempel forældresamarbejde eller børnefællesskaber - fastholdes gennem pædagogisk dokumentation, som danner grundlag for analyse af og systematisk refleksion over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Børnenes perspektiver skal indgå i evalueringer under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.