Arbejdende hukommelse

Hvad er arbejdende hukommelse?

Der refereres ofte til arbejdshukommelsen, når man beskriver den funktion i hjernen, der er vigtig for læring. I denne artikel anvendes ordene arbejdende hukommelse for at understrege, at der er tale om en aktiv proces, der forløber over tid i det kognitive system. Arbejdende hukommelse kan forstås som det at være mentalt online. Der er tale om et midlertidigt arbejdsområde, hvor man aktivt manipulerer og behandler information. Kort sagt involverer arbejdende hukommelse evnen til at fastholde information (hukommelseselementet) for at gøre noget med den (arbejdselementet).

Hovedregning kan her tjene som eksempel på, hvad der sker, når den arbejdende hukommelser er i sving.

Underviseren siger: Hør efter!

Opmærksomheden vækkes og fokuseres, så man er klar!

Underviseren siger så: syv-gange-sytten

Opgaven skal nu via den fokuserede opmærksomhed hives ind i den arbejdende hukommelse gennem det auditive/verbale system (høreområdet lige bage ved ørerne).
Så skal man skabe mening ved at oversætte den verbale kode i det nonverbale system koblet til langtidshukommelsen – forhåbentlig bliver det 7x17, der findes frem fra lageret.
Så skal informationen tilbage til det verbale/handlende område, hvor udregningen foregår- Altså 7x10=70, 7x7=49, 70+49 =119. (Det skal gå stærkt, for der er begrænset tid og plads)
Hele processen overvåges løbende af de styrende/eksekutive områder, så der ikke kludres i arbejdsgangen.

Der er altså mange områder i spil når hukommelsen arbejder. Det ser med andre ord ikke ud til, at der er tale om en bestemt fysisk placering i hjernen, men det handler snarere om at flere dele af hjernen bidrager til at den arbejdende hukommelse kan lykkes med sit forehavende.

Prøv selv med en anden opgave. Fx otteogtredive-gange-treogfyrre.
Hvorfor er denne opgave vanskeligere end eksemplet?
Hvilken betydning har det for undervisning?

Hvorfor beskæftige sig med arbejdende hukommelse?

Man kan på kort form sige at arbejdende hukommelse er nøglen til læring. Der er en række faktorer der gør den arbejdende hukommelse interessant:

Den arbejdende hukommelse er den enkeltfaktor der har størst betydning for læring
Den arbejdende hukommelse har betydning for alle former for læring både (skole) fagligt samt socialt og personligt.
Den arbejdende hukommelse er forudsætningen for at man kan fastholde information længe nok til at kunne anvende informationen som det er intenderet.
Den arbejdende hukommelse spiller en væsentlig rolle i forhold til at kunne fastholde og fokusere opmærksomheden på det, der foregår, så man ikke lader sig aflede af hvad som helst.

Hvordan fungerer den arbejdende hukommelse?

En helt grundlæggende forudsætning for at få den arbejdende hukommelse til at fungere er at man selv er sprogligt aktiv. Den russiske psykolog L.S Vygotskij argumenterer i sine bøger for, at tænkningen forløber i sproget. Det er altså først, når man er sprogligt aktiv, at tænkning bliver en mulighed. Man kan med andre ord ikke nøjes med at sidde i baggrunden og lytte. Det kan i overskriftsform udtrykkes på følgende måde: Når jeg siger, hvad jeg tænker, finder jeg ud af, hvad jeg mener.

Men den arbejdende hukommelse er ikke kun sproglig. Den arbejdende hukommelse betjener sig af såvel verbale inputs som nonverbale inputs, der fungerer mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Når man prøver at skabe mening i forskellige aktiviteter og handlinger, foregår det ved at koble de to former for inputs sammen. Da de verbale og nonverbale inputs behandles i separate hukommelsessystemer, kan/skal kursisterne/deltagerne aktivt behandle og integrere informationen, hvilket gør at de bliver aktive i deres egen læringsproces.

Man kan sige, at man forstår i ord og billeder. Men dette system kan meget nemt bryde sammen, hvis man ikke som underviser er opmærksom på, hvordan ord og billeder komplementerer hinanden. Herunder følger et eksempel fra matematik på hvordan forskellige billeder på det samme ord udfordrer den gensidige forståelse.

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelser med forklaringer og instruktioner?

Hvordan kan ord og billeder medtænkes i undervisningen?

Hvad kan være indikationer på en udfordret arbejdende hukommelse?

Det er ikke altid nemt at afgøre, om kursisterne/deltagerne er udfordrede på deres arbejdende hukommelse. Men det er dog muligt at identificere nogle opmærksomhedsområder. Det handler fx om at;

de har svært ved at forstå lange forklaringer, og forstå lange sætninger.
de har svært ved fastholde opmærksomheden i aktiviteter og samtaler.
de glemmer forklaringer og instruktioner.
de har svært ved at komme i gang og/eller afslutte en aktivitet.
de går i stå eller mister overblikket undervejs i arbejdet
de har svært ved at udelukke forstyrrelser.
de har svært ved at sætte ord på deres arbejde
de er udfordrede på at læse og skrive.
de er udfordrede, når de arbejder med tekstopgaver i matematik.

Man skal dog være opmærksom på at den arbejdende hukommelse kan blive udfordret af undervisningens form og indhold, for vi har alle sammen en rem af huden. Hvis det, der arbejdes med, opleves som uforståeligt og meningsløst, eller vi på anden måde er optaget af andre mentale gøremål, vil de ovenstående opmærksomhedspunkter komme til udtryk hos langt de fleste af os. Men den gode nyhed er så også, at det er muligt at understøtte den arbejdende hukommelse ved fx at gøre undervisningsaktiviteterne meningsfulde, håndterbare og begribelige, hvilket dog ikke er det samme som, at undervisningen skal være ”sjov og i fire farver”.

Hvornår bliver den arbejdende hukommelse udfordret?

Den arbejdende hukommelse bliver udfordret, når den overbelastes. "Kognitiv belastning" vedrører mængden af information, som den arbejdende hukommelse kan håndtere på en gang. Store belastninger kan forårsages af lange beskeder, der er meningsløse for kursisterne/deltagerne, eller informationer der er præget af abstrakt sprog.

Da den arbejdende hukommelse har en begrænset kapacitet, bør man i undervisningen undgå overbelastninger fx med yderligere aktiviteter, der ikke direkte bidrager til hvad der aktuelt foregår. Man skal med andre ord prøve på ikke at komme ud af for mange tangenter.

Den kognitive belastning kan reduceres ved at;

være opmærksom på kursisternes/deltagernes forudsætninger og tilpasse undervisningen i overensstemmelse hermed.
reducere kompleksiteten i problemerne der arbejdes med, ved fx at nedbryde dem i dele og understøt med eksempler.
justere mængden af informationer der skal huskes i hovedet.
forøge problemernes og aktiviteternes meningsindhold.
sørge for at mundtlige informationer støttes med visuelle billeder og/eller konkreter.
sørge for at auditiv og visuel information er inden for kursisternes/deltagernes umiddelbare opmærksomhedsfelt. Hvis kursisterne/deltagerne skal flytte deres opmærksomhed rundt i rummet, belaster det den arbejdende hukommelse.
give korte og præcise beskeder og instruktioner.
være præcis med de faglige pointer.
udvide den arbejdende hukommelses kapacitet ved konsekvent at anvende både visuelle og auditive tilgange i undervisningen.

Hvad kan man gøre for at reducere belastningen i hovedregningsopgaven overover:

otteogtredive-gange-treogfyrre?

Havde det for øvrigt haft betydning, hvis jeg kun havde henvist til opgaven og ikke gentaget den?

Hvad kan man være opmærksom på i planlægningen og gennemførslen af undervisningen?

Som konsekvens af de foregående afsnit gives her et forslag til opmærksomhedspunkter i planlægningsfasen, der medtænker den arbejdende hukommelses betydning for meningsfyldt læring.

Hvilke problemstillinger er relateret til de faglige pointer?
Hvilke ord og begreber repræsenterer de faglige pointer?
Hvilke billeder/illustrationer/konkreter understøtter de faglige pointer?
Hvordan integreres ord og billeder i undervisningen?
Hvordan præsenteres de faglige pointer (fx som spørgsmål eller som instruktioner)?
Hvordan inddrages kursisterne/deltagerne aktivt i læringsproces og præsentation?
Hvordan lægges der i undervisningen op til, at det er kursisterne/deltagerne, der skal være sprogligt aktive?

Afslutningsvis kommer et eksempel fra matematik omhandlende areal og omkreds på, hvordan man kan tilrettelægge en undervisningsaktivitet, der inddrager ovenstående opmærksomhedspunkter.

Forslag til videre læsning

Alloway, T., Alloway, R., (2014): Arbejdshukommelse. Træn din hjerne til at fungere bedre, smartere og hurtigere, Dansk Psykologisk forlag.
Gathercole, S., Alloway, T.P., (2009): Børn, læring og arbejdshukommelse. En praktisk guide,
Dansk Psykologisk Forlag.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af lærer, cand. pæd. psyk. Michael Wahl Andersen, lektor ved Københavns Professionshøjskole - 2019.

Artikel