Artikel

Bjarne Wahlgren: Motivation i voksenundervisning

I voksenundervisning har motivation afgørende betydning for, hvordan læreprocessen forløber, og hvad der læres. I denne artikel kan du læse om elementer, der er vigtige at tage højde for, hvis du gerne vil skabe gode vilkår for motivation i din undervisning. 

Der er tre forhold, som er vigtige, hvis motivationen skal styrkes:

  • Positive følelser og et trygt læringsmiljø.
  • Undervisningen skal være anvendelig i forhold til den voksnes livssituation.
  • Undervisningen skal udfordre og skabe nysgerrighed.

 

 

1. Positive følelser og et trygt læringsmiljø

Motivation er tæt forbundet med følelser. Lyst, glæde, engagement og positive forventninger fremmer motivation. Ulyst, kedsomhed, manglende engagement, uvilje, angst og usikkerhed mindsker motivationen. Som underviser er det godt at være opmærksom på, at den følelsesmæssige side af undervisningen er lige så vigtig som den indholdsmæssige. Undervisning drejer sig dermed lige så meget om engagement og motivation, som om oplysning og faglighed.

En vigtig følelse er oplevelsen af tryghed.  Voksne har et behov for et trygt læringsmiljø, hvor de kan udvikle sig uden frygt for at dumme sig. Samtidig har de behov for ikke at tabe ansigt, når de skal lære noget nyt. I et trygt læringsmiljø anvendes den psykiske energi nemlig til at lære noget, og ikke til at forsvare eller beskytte sig.

Det udvikler positive følelser, når du bliver klogere, og når du kan mestre en ny situation. Omvendt kan læring være forbundet med fiasko og en oplevelse af ikke at slå til. Det er vigtigt for motivationen, at der løbende udvikles positive følelser som en del af læreprocessen. Undervisningen skal derfor give den voksne en række små ’sejre’.

Hvis deltagerne oplever, at de kan mestre læringen, og hvis de oplever et positivt læringsmiljø, vil det befordre læreprocessen. Men nok så vigtigt er det, at udviklingen af positive følelser i undervisningen fremmer lysten til at lære mere.

 

2. Undervisningen skal være anvendelig i forhold til den voksnes livssituation

Motivation for læring er afhængig af, i hvilken udstrækning den lærende opfatter læringen som relevant. Den skal være anvendelig i forhold til det, som den voksne er optaget af. De fleste voksne har et funktionelt forhold til undervisning og læring. De vil gerne lære noget, de kan bruge: det være sig til udvikling af personlig kompetence til løsning af arbejdsopgaver, til kvalificering i en uddannelsessammenhæng, til udvikling af social og kulturel indsigt eller til anvendelse i familiens aktiviteter. Kort og godt vil de fleste voksne gerne udvikle kompetencer, der er relevante i deres livssituation.  En måde at sikre relevans er på, er ved at inddrage den voksne i størst mulig udstrækning i fastlæggelsen af undervisningens mål, indhold og form.

I megen voksenundervisning vil der være deltagere, som ikke umiddelbart kan se nytten af det, de skal lære. Det kan være fordi, de er ’sendt’ på uddannelse uden at opleve et behov for læring, eller fordi  de ikke kan se nytten i forhold til deres dagligdag. I begge tilfælde kan deltageren møde underviseren med spørgsmålet: ’Hvorfor skal jeg egentlig lære det, du underviser i?’ Jo bedre du som underviser kan give et overbevisende svar på det spørgsmål – hvad enten spørgsmålet er stillet åbent, eller det blot er tænkt – jo mere motiverede vil deltagerne være.

 

3. Undervisningen skal udfordre og skabe nysgerrighed

Voksne motiveres ofte til læring, hvis de møder noget, som er overraskende, og som forstyrrer deres opfattelser af, hvordan ting hænger sammen. Hvis voksne oplever opfattelser, der er i modstrid med deres egne, prøver de at skabe overensstemmelse mellem disse opfattelser, så der er sammenhæng i deres meningsunivers. På den måde sættes læreprocessen i gang.

En god undervisning skal derfor indeholde en optimal grad af udfordring i form af ’forstyrrelser’. Hvis udfordringen er for lille, er deltagernes motivation og aktivitet begrænset, fordi indholdet ikke er interessant. Deltagerne keder sig. Hvis udfordringen er for stor, falder deltagernes motivation, fordi det skaber usikkerhed. Deltagerne bliver utrygge.

Graden af udfordring afhænger af deltagernes evne til at håndtere udfordringer. Nogle deltagere er gode til at håndtere udfordringer, andre kan opleve udfordringerne som konflikter og som en trussel mod egen selvforståelse. Det er vigtigt, at underviseren er opmærksom på forskellighederne blandt deltagerne og kan forholde sig differentieret til dem. Graden af udfordring afhænger også af undervisningsmiljøet. Jo mere trygt undervisningsmiljøet er, jo større grad af udfordring kan der arbejdes med i undervisningen.

 

4. Voksne kan møde undervisningen med ambivalens

Når du lærer noget, betyder det, at du forandrer dig. Læringen kan bidrage til, at du bliver bedre til at gøre det, du plejer at gøre. Du bliver mere rutineret. Læringen kan også bidrage til, at du kan gøre noget andet end det, du plejer. Du kan bryde rutinerne.

Men det kan være følelsesmæssigt belastende, at skulle gøre noget andet. Det kan være forbundet med frygt og usikkerhed at skulle ændre fastlagte handlemønster og vaner. Dette dilemma gør, at voksne ofte møder undervisningen med en ambivalens.

Ambivalensen kan ses som et udtryk for, at undervisningen er relevant og berører noget væsentligt. Det er derfor vigtigt, at den takles konstruktivt. Det konstruktive kan bestå i, at deltagerne bliver klar over, at det netop drejer sig om at lære noget nyt, at det drejer sig om at bryde rutiner, og at denne proces er vanskelig. Det konstruktive består også i, at deltagerne får mulighed for at arbejde med og reflektere over læreprocessen på en sådan måde, at de får mulighed for selv at integrere den nye indsigt i deres egen selvforståelse. Det er konstruktivt, hvis deltagerne forstår ambivalensen, ikke at de blot accepterer den. Jo bedre undervisningen sætter den voksne deltager i stand til at takle ambivalensen, jo mere relevant bliver læringen, jo mere motiverende bliver læreprocessen og jo mere læres. 

Ambivalensen kan også føre til modstand, hvis man oplever, at man skal lære ’for meget’.

Modstanden kan have forskellige former i undervisningen - nogle mere synlige end andre. Modstanden kan være indadvendt og vise sig som en tavshed. Den kan også være en kraftig følelsesmæssig reaktion, for eksempel gråd. Eller den kan være en aggressivitet over for undervisningen og underviseren. Modstanden kan udmøntes i en parallellæring, det vil sige en læring, der eksisterer i undervisningssammenhængen, men som ikke influerer på personens dagligdags handlinger. Modstanden kan også bestå i en total afvisning af undervisningen, mentalt eller fysisk.

 

5. Voksne vil gerne lære

Når voksne deltager i undervisning, vil de principielt gerne lære noget. De vil gerne lære noget, de kan se meningen med i forhold til deres hverdag. De vil gerne blive klogere og udvikle deres kompetencer, og de er som udgangspunkt motiverede for at lære. De vil dog også gerne føle sig godt tilpas i læresituationen, og de vil gerne være med til at bestemme, hvordan læreprocessen forløber, og hvordan de skal forholde sig til det, som læres. Hvis undervisningen og underviseren bidrager til dette, så fastholdes og udvikles de voksne undervisningsdeltageres motivation.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af professor Bjarne Wahlgren, Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Artiklen er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU) og har været igennem en reviewproces med en række undervisere på AVU- og FVU-område.


Illeris, K. 2006. Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Pedersen, S.H., Voigt, J.R. & Gundersen, P. (2009). Læringsformers betydning for voksnes motivation for læring. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling.

Sørensen, N.U., Hutters, C., Katznelson, N. & Juul, Y.M. (2013). Unges motivation og læring. København: Hans Reitzels Forlag.

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser - Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. København: Akademisk Forlag.

Wahlgren.B. (2018). Voksenpædagogik. København: Akademisk Forlag.

Wahlgren, B. (2019). At lære som voksen. I: H.S. Duch (red.) (2019). På diplom. At lære som voksen. København: Gyldendal.


Siden er opdateret 04. juli 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.