Artikel

Ord, ordforråd og ordforrådsarbejde i alle fag

Kender du det, at under arbejdet med emnet landbrug, går det op for dig, at Amir tror, arbejdet handler om en bro? Eller at diskussionen om bandeproblematik har noget med musik at gøre? Eller at Zarah ser forvirret ud, da hun finder ud af, at jøder ikke nødvendigvis bor i Jylland? Burde alle vi faglærere skrue lidt på “sprogknappen”?

Sprog lærer vi ved at bruge det i mange forskellige kontekster - og sammen med andre. Derfor skal sproget i spil både ved at læse, skrive, tale og lytte.

Som faglærere skal vi vide, hvordan sproget i vores fag kommunikerer faglig viden, og vi skal kunne planlægge en undervisning, der sætter fokus på fagets særlige sprog med det formål at styrke kursistens faglige udvikling. Det betyder, at vi som faglærere, ud over faglige mål, også skal sætte sproglige mål.

I praksis betyder det, at vi i undervisningen skal skabe formålsbestemte sprogsituationer, som kan bygge bro mellem kursistens hverdagssprog og fagets sprog. Vi kan alle komme til at sænke det faglige niveau, når sproget bliver en hindring for læring, men her må vi holde fast i, at kursisten skal udfordres i arbejdet med fagets sproglige registre, så kursisten bliver trænet i både at forstå og anvende fagsproget. Alle fag rummer et kompakt sprog, hvor enkeltord kan indeholde mange informationer, og derfor kun kan forklares med en længere sætning. Disse ord kalder vi nominaliseringer, og vi skaber dem bl.a. ved tilføjelse af  -ing, -else, -ion. Fx “Lønnen stiger” vil i fagsproget kunne hedde “Der ses en stigning i velstanden”. Her bliver kursisten nødt til at arbejde med betydningen (hvem, hvad, hvordan?).

Ordtilegnelsesprocessen er kompleks og tidskrævende. For at ordforrådet udvikler og fæstner sig i vores langtidshukommelse er det vigtigt at have fokus på fire faktorer: hyppighed, dybde, hypoteseafprøvning og motivation. Det er altafgørende, at kursisten selv aktivt arbejder med betydningskonstruktionen.

Fagord og førfaglige ord

Ofte husker vi faglærere at arbejde med egentlige fagord. Vanskeligere er det at opdage de førfaglige ord - også kaldet gråzoneord. Disse ord opfatter vi ikke som fagord, men på den anden side er det heller ikke højfrekvente ord i hverdagssproget, hvorfor kursisten ikke møder ordene i sin dagligdag. Ordene er ofte ikke en del af kursistens ordforråd, eller også betyder ordene noget andet i hverdagssproget. Fx en rest i et matematikstykke er noget andet end en rest ved middagsbordet.

Vi skal være særligt opmærksomme på, at flersprogede læner sig op ad det fonologiske, når de anvender gættestrategier. Fx et spænde bliver til noget spændende, mens kursisten med dansk som modersmål gætter inden for samme semantiske felt, og et spænde vil omhandle noget vi spænder. Den fonologiske gættestrategi kan være meget forstyrrende for forståelsen af det faglige stof.

Sprogets forbindere er et andet eksempel på oversete ord, som vi skal være opmærksomme på. Med forbindere mener vi ord, som binder ord og sætninger sammen. Der er fx stor forskel på følgende sætningers betydning: ‘Jeg kommer, fordi du går’ eller ‘Jeg kommer, selvom du går’.

Hvordan gør vi så?

Det kan være en god ide - i alle fag - at arbejde med forskellige former for ordcirkler.

Ordcirklerne er ét bud på, hvordan vi kan tilgodese kompleksiteten i ordforrådtilegnelsesprocessen, så ord bliver fæstnet i langtidshukommelsen. Her får kursisterne netop mulighed for at få arbejdet med gentagelse, dybde og hypoteseafprøvning.

Formålet med ordcirkler er at arbejde med ord og begreber, så de forstås, huskes og kan anvendes i aktuelle kontekster. Derudover får kursisterne mulighed for at bruge hinandens viden, så de opnår en dybere forståelse af ordene og begreberne.

https://lh5.googleusercontent.com/B5JohDWnXGTJSQPKrat2_le9rePBSqbBFaP6DjH8B9EW9aoxoqhENX8qSHCH4mjGC32Z7WInJ4tmhb1toNwN-GL1ybBQGuBPDzSRkB0gSESIPxjeEjQEiklgz3cskSvdiogUjNkB

 

 

Arbejdet med ordcirkler foregår i grupper. Hver gruppe har en ordcirkel (som eksemplet ovenfor). Ordcirklen skal være synlig for alle. Faglæreren udvælger aktuelle ord og/eller begreber, som grupperne skal arbejde med. Disse ord/begreber skrives på små kort, som lægges i en bunke. Hver kursist skal have en rolle fra cirklen. Én starter med at læse et ord/begreb højt, og alle udfylder der efter deres roller. Herefter skal gruppen rotere, så alle får en ny rolle. Rollerne skifter mellem kursisterne, indtil alle ord er vendt og gennemgået.

Øvelsen kan have mange variationer og kan anvendes i mange undervisningsrelaterede forbindelser både som en før-, under- og efteraktivitet. Rollerne i ordcirklen kan tilpasses fag og emne. Fx illustrér begrebet, bestem ordklassen, oversæt til modersmål, løs det matematiske problem, skriv ordet i en bestemt tid osv. Mange af rollerne kan laves skriftligt og/eller mundtligt.

Husk at skrue på “sprogknappen”

Ingen af os er født med et fagsprog, så hvis vi alle skruer lidt på “sprogknappen”, vil det gavne læringen for både den flersprogede kursist og kursisten med dansk som modersmål. Sproget må ikke være en hindring for læring, hvis vi ønsker lige uddannelse for alle.

Slå aldrig “sprogknappen” på standby!

Kreditering

Ann Langholz og Anne Weile, undervisere i dansk og dansk som andetsprog, VUC Fyn.