Forløb

Identitet i historisk belysning

Forløb om Identitet i historisk belysning. Undervisningsforløb er beregnet til niveau D.

Formål

Forløbets mål er at kursisten kan:

  • Læser ældre og nyere fiktionstekster med forståelse, indlevelse og kritisk sans. Teksterne repræsenterer forskellige genrer, og der er både danske og udenlandske eksempler.
  • Anvender danskfagligt begrebsapparat til analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af nyere og ældre fiktionstekster
  • Træner i at skrive analyserende, diskuterende og kommenterende om de læste tekste
  • Konsoliderer sin grammatiske viden i arbejdet med sproglig korrekthed og sproglig karakteristik af tekster.
  • Arbejder med temaet ”Identitet” i historisk belysning.
  • Arbejder med mundtlig fremlæggelse af tekstanalyser

1. Omfang/planlægning

  • Omfanget er ca. 12 dobbelttimer.
  • Det kræves selvfølgelig ekstra tid, hvis der inddrages ’ud-af-huset-’aktiviteter. Arbejdet med de skriftlige opgaver: 1-2 timer i værkstedet pr. opgave til omskrivning. Fokus: menneskets mørke sider, slægt, individ, arv, miljø. Teksterne og begreberne belyses historisk.

2. Forberedelse/opbygning

Forløbet inddrager følgende kernestof:

  • Et udvalg af dansk og oversat litteratur i genrerne epik og lyrik efter 1870
  • Danskfaglige begreber til analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af tekster
  • Genreskrivning, sprogbrug, stil, retskrivning, grammatik og syntaks
  • Fluency og sproglig korrekthed i skrift og tale
  • Evt. supplerende tekst: HC Andersen: Den grimme Ælling

Følgende emner og problemstillinger:

  • Forforståelse: fælles diskussion af begrebet identitet.
  • Mindmap med relevante begreber.
  • Ordliste med relevant ordforråd.
  • Kort individuel skrivning med indkredsning af nøglebegreber. Dette arbejde gentages efter behov, når en ny vinkel inddrages.
  • Kong Lindorm og Jeg civiliserer mig: Forholdet mellem det menneskelige og det dyriske fremanalyseres. Kursistoplæg om Folkeeventyret som genre. Og om Kirsten Hamman. Gruppedrøftelse som oplæg til skriftlig opgave: Hvilken rolle spiller tiden for teksternes udformning og budskab?
  • Ørneflugt og Kongesøn læses og sammenlignes med henblik på arv/miljø-diskussionen. Kursistoplæg om Henrik Pontoppidan og Peter Seeberg

Skriftligt:

  • kursistens eget syn på betydningen af arv og miljø for identiteten.
  • Nilus og Hillelil, Rousseaus Bekendelser og de to Rifbjerg-digte læses med fokus på slægt/individ-problematikken. Gruppediskussion: Kan der gives en historisk begrundelse for udvikling fra slægtsstyrede til individstyrede personlighedstyper? Hver gruppe forbereder et mundtligt oplæg. Synspunkterne diskuteres i plenum.
  • Kursistoplæg om riddervisen, om Rifbjerg og om Rousseau.

Tværgående:

  • Jeg civiliserer mig om morgenen og Bekendelser: Karakteriser de to ”bekendere” ud fra en analyse af deres sprogbrug? Hvad siger sproget om den talendes sociokulturelle tilhørsforhold, tid, klasse, uddannelse. Gruppearbejde som forberedelse af skriftlig opgave.
  • Laurent Cantet: Klassen: Identitet i et flerkulturelt samfund. Hvilken rolle spiller det for den personlige identitet at være vokset op med et andet modersmål og en anden kulturbaggrund end majoritetens? Diskussion af film og inddragelse af kursisternes egne erfaringer.

Opsamling:

  • Stine Mie Kristiansen: at vælge sig selv (artikel fra Århus Stiftstidende, der kort og enkelt forklarer Kierkegaards filosofi om at vælge sig selv)
  • Kierkegaards begreb om at vælge sig selv indgår i et kort gruppearbejde som model for at karakterisere samtlige læste tekster. Kursisterne fremlægger deres resultater og diskuterer dem i plenum.

3. Gennemførelse

  • Didaktiske principper: læsning og samtale om tekster. Kursisten træner tekstanalyse og genrekendskab. Der arbejdes med forforståelse og førfagligt sprog i forbindelse med udvidelse af det danskfaglige ordforråd. De fire færdigheder lytte, læse, tale og skrive anvendes systematisk i arbejdet med funktionelle helheder. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med det faglige stof.
  • Arbejdsformer: fokus på det mundtlige oplæg, fokus på diskussionsteknikker, kursisterne træner i at lytte til andres synspunkter, besvare dem med respekt, fremlægge egne synspunkter klart, inddrage kropssprog, gambits, osv.
  • Kursisterne arbejder selvstændigt med stoffet, læreren er tilrettelægger og vejleder. Klasseundervisning, gruppearbejde, kursistoplæg til formidling af viden, og som oplæg til diskussion, (fokus på det mundtlige oplæg)
  • Skriftligt arbejde: forslag: opgave1: Hvilken rolle spiller tiden for teksternes udformning og budskab? (Kong Lindorm og Jeg civiliserer mig) Opgave 2: Kursistens eget syn på betydningen af arv og miljø for identiteten. Opgave 3: Karakteriser de to ”bekendere” ud fra en analyse af deres sprogbrug? Hvad siger sproget om den talendes sociokulturelle tilhørsforhold, tid, klasse, uddannelse (Bekendelse og Jeg civiliserer mig)
  • Kursistoplæg: om genrer og forfattere. Desuden om resultater af analyser og fortolkninger udarbejdet i grupper. Alle kursister skal have udført mindst et mundtligt oplæg i forløbet.
  • Aktiviteter: besøg på Kvindemuseets udstilling om rollemodeller. (Århus)Biografbesøg/dvd: Laurent Cantet: Klassen (entre les murs)
  • It: Kursisterne søger informationer om forfattere og genrer med henblik på mundtlige oplæg.
  • Samspil med andre fag: evt. psykologi eller historie

Materialer - korte tekster med analytiske udfordringer. For eksempel følgende:

  • Folkeeventyr: Kong Lindorm
  • Digt: Kirsten Hamman: Jeg civiliserer mig om morgenen (Mellem tænderne 1993
  • Novelle: Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894
  • Novelle: Peter Seeberg: Kongesøn (Halvdelen af natten 1997)
  • Folkevise: Nilus og Hillelil
  • Filosofi: JJ Rousseau: af Bekendelser (indledningen, 1765
  • Digte: Klaus Rifbjerg: Foster, Fødsel (Under vejr med mig selv 1956
  • Film: Laurent Cantet: Klassen (2008)
  • Avisartikel: Stine Mie Kristiansen: at vælge sig selv (artikel, der kort forklarer Kierkegaards filosofi om at vælge sig selv).

4. Evaluering/opfølgning

Forslag til evalueringsformer: afhængig af tidspunkt på året: samtale med kursister enkeltvis om standpunkt i forhold til eksamen, vejledende karakter for skriftlig opgave.

Kreditering:

Udarbejdet af fagkonsulent i dansk som andetsprog - Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.