Artikel

Randersgades Skoles arbejde med verdensmålene

Randersgade Skole er Danmarks første verdensmålscertificerede 2030 SKOLE. Tidligere international profilkoordinator Rikke Villumsen fortæller om arbejdet med at nå dertil. 

2030 SKOLER

2030 SKOLER er et netværk af danske uddannelsesinstitutioner, som har forpligtet sig til at arbejde strategisk og ambitiøst med FN’s Verdensmål. Det betyder, at verdensmålene både skal indgå i skolens undervisning, værdier og drift.

Læs mere på 2030skoler.dk

Randersgades Skole har arbejdet med FN´s Verdensmål siden 2015. Skolen arbejdede i forvejen med internationalt samarbejde og globalt medborgerskab, og det havde ifølge Rikke Willumsen gode perspektiver at inddrage verdensmålene i dette arbejde.

Det at kunne samarbejde med en partnerskole, for eksempel i Holland, om verdensmålene som et fælles tredje løftede samarbejdet op på et nyt niveau.

Eleverne kunne på tværs af skoler og lande arbejde sammen omkring virkelige problemstillinger, dele research og viden, og sammen kunne de komme frem til fælles løsninger på globale problemstillinger.

Verdensmålene var også godt indhold i forhold til arbejdet med globalt medborgerskab, fordi handleperspektivet er indlejret i arbejdet med både verdensmålene og globalt medborgerskab.

Oversigt over alle verdensmål
© verdensmål.org

 

Den spæde begyndelse

I starten havde ingen på Randersgade Skole særlig viden om verdensmålene, men gennem to år blev medarbejdere og elever klogere sammen. Som koordinator stod jeg for at finde materialer til lærerne, lave oplæg og ind imellem også undervise i enkelte klasser samt rammesætte temauger og temadage med fokus på verdensmålene. De første undervisningsforløb handlede helt konkret om, hvad verdensmålene var, hvorfor de var vedtaget, og hvordan alle i verden var ansvarlige for at løfte arbejdet med verdensmålene, både lokalt og globalt.

 

De første skridt

Eleverne fik efterhånden viden om målene og forståelse for, hvordan man kan skabe en mere bæredygtig verden. Det skete blandt andet gennem fælles temadage og -uger og ved at læse om målene, men også ved at eleverne brugte deres kreativitet til at komme med bud på bæredygtige løsninger på problematikker, der for eksempel handlede om vand, energi og demokrati.

Sammen med eleverne fik skolens medarbejdere også viden omkring målene, men især blev der arbejdet med, hvordan verdensmålene kunne indgå i undervisningen i de forskellige fag. Meget af materialet blev fundet på nettet, her var især Verdens Bedste Nyheder og Oxfam Ibis´ hjemmesider flittigt besøgt, men også den engelsk side ”World´s Largest Lesson” hvor der findes forløb på engelsk.

Der blev arrangeret fælles oplæg for medarbejderne på skolen af blandt andet Verdens Bedste Nyheder og Oxfam Ibis, og der var også besøg fra Danmarks tidligere formand for FN´s Generalforsamling Mogens Lykketoft. På den måde fik både medarbejdere og udskolingselever et blik ind FN’s arbejde med verdensmålene. 

Afdelingen for Bæredygtig Udvikling (ABU) i Københavns Kommune var og er stadig en stor samarbejdspartner for skolen. Herfra blev der hentet support til udvikling af verdensmålsundervisning, ligesom undervisningen på skolen blev brugt som inspiration for ABU´s arbejde i kommunen.

I naturfagene fandtes der masser af materiale og forløb om klimaproblematikker, der kunne bruges direkte i undervisningen. Forløb omkring affaldssortering og plastik i havet var noget af det første, der blev arbejdet med i forhold til at komme med løsninger på konkrete og aktuelle udfordringer.

Efterhånden som lærere og pædagoger blev mere fortrolige med målene, blev flere fag inddraget i undervisningsforløbene. I et forløb omkring ansvarligt forbrug (verdensmål 12) blev blandt andet fysik/kemi inddraget for at belyse udledning af C02. I engelsk blev der arbejdet med forløbet Gapminders "Dollar Street", som er et interaktiv site, der illustrerer, hvordan livet er for mennesker med forskellig indkomst, etnicitet og kulturel baggrund.

Find engelske forløb på worldslargestlesson. globalgoals.org

Find forløbet "Dollar Street" på gapminder.org

 

Verdensmålene i fokus i skolens strategiske ledelse - og over middagsbordet

Det varierede, hvor meget de enkelte klasser arbejdede med målene og i hvilke fag. Skolens ledelse besluttede derfor at sætte arbejdet med verdensmålene i system og skabe en ”best practice”. Beslutningen skulle sikre, at eleverne fik de kompetencer med sig, som skolen italesatte over for elever og forældre, samt bidrage til at forankre arbejdet med verdensmålene. At sætte arbejdet i system og gøre det til en del af skolens profil var også en måde at tiltrække og fastholde elever samt skabe en rød tråd i skolens internationale samarbejde. 

Det har været et stort fokus på skolen at give eleverne kompetencer til at undersøge og få viden om globale udfordringer, få lokal og global forståelse samt at komme med idéer til løsninger og handle i forhold til disse. Flere forældre kom med tilbagemeldinger om, at samtalerne ved middagsbordet havde ændret sig, og at der nu også blev talt om klimaudfordringer, cirkulær økonomi, bæredygtighed og meget mere. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke var tanken, at eleverne skulle løse de globale udfordringer, men snarere at klæde dem på til at tage aktivt del i et samfund, hvor de kunne tage mere bæredygtige valg.

 

En treårig handleplan

Skolen iværksatte en handleplan i skoleåret 2018/19. Over en treårig periode udviklede årgangsteams på enkelte årgange undervisningsforløb med udgangspunkt i verdensmålene. Det skete i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og med det tværgående tema Innovation og entreprenørskab som ramme om forløbene.

For at skabe progression, fokus og overskuelighed valgte skolen at arbejde med denne model, så alle blev undervist i mindst et eksemplarisk forløb fra 0.-9. klassetrin:

  • Partnerskaber
  • Progression
  • Eksemplariske forløb

I 1.-3. klasse var samarbejdspartneren København Zoo, og der blev arbejdet med truede dyr. På mellemtrinnet var samarbejdspartnerne ABU, og her blev tre forløb udviklet: 4. årgang arbejdede med biodiversitet, 5. årgang med elevdemokrati og 6. årgang havde fokus på genanvendelse.

I udskolingen var samarbejdspartnerne til 7. årgang Miljøpunkt Østerbro, som forløbet Generation Verdensborger blev udviklet med. På 8. årgang var der et internationalt samarbejde med Cycling without Age og foreningen De frie fugle omkring bæredygtig transport og bæredygtige lokalsamfund. På 9. årgang skulle projektopgaven være det endelige projekt, hvor eleverne skulle vise, at de selv kunne arbejde med verdensmålene og komme med løsninger.

Der blev udarbejdet en plan for, hvordan og hvornår årgangene overleverede forløbene til hinanden. Ud over de faste forløb blev en elevgruppe på 7. årgang uddannet som ”Klimaambassadører”, og 5. årgang blev uddannet som skolens ”Affaldsagenter”. Begge uddannelser var i samarbejde med ABU.

 

FIRE-modellen og progression i undervisningen

I starten var tanken, at der skulle være progression i forhold til arbejdet med verdensmålene op gennem årgangene, men det blev hurtigt klart, at det ikke kunne lade sige gøre, da verdensmålene griber ind i hinanden. Det gav dog god mening at skabe progression i forhold til det tværgående emne Innovation og entreprenørskab, som hænger godt sammen med både verdensmålene og globalt medborgerskab.

I arbejdet med at skabe en tydelig progression blev FIRE-modellen, der i fire faser (Forstå, Ideudvikle, Realisere og Evaluere) understøtter innovationsprocesser i undervisningen fra bogen ”Innovative elever” den faste ramme omkring alle forløb (Olsen og Rohde, 2013).

Materialet ”Fra drøm til virkelighed” fra Fonden for Entreprenørskab blev brugt som inspiration i arbejdet med at styrke progressionen fra årgang til årgang. Materialet er relevant, fordi det sætter fokus på kompetencer og progression inden for entreprenørskab frem for at fokusere på proces og praksiseksempler.

Hent Fra drøm til virkelighed på norden.diva-portal.org

 

Eksterne samarbejdspartnere

Eksterne samarbejdspartnere skulle også være en del af alle forløb. Det, at der arbejdes med eksterne partnere, betyder, at arbejdet bliver mere forpligtende og bæredygtigt, samt at eleverne oplever, at de arbejder med  projekter, der er forankret uden for skolens virkelighed. Det er en stor motivationsfaktor i undervisningen, og eleverne får et større ejerskab til det arbejde, de laver.

At finde samarbejdspartnere er ressourcekrævende, og det er vigtigt, at der er afsat tid til dette arbejde og til at vedligeholde netværket. Det kan blandt andet ske gennem en koordinator/tovholder. Der blev også udarbejdet en plan for, hvem der tager kontakt til hvem og hvornår, samt en samarbejdskontrakt med alle partnere.

 

Det har krævet ressourcer at nå så langt

Når Randersgade Skole på nuværende tidspunkt er nået så langt i arbejdet med verdensmålene, er det fordi, ledelsen har prioriteret arbejdet. Prioriteringen er blandt andet sket ved at afsætte tid til en koordinator, som har rammesat arbejdet, udviklet nye idéer og støttet medarbejderne i undervisningen. Der har været afsat tid til de teams, der gennem tre år har udviklet forløb til de enkelte årgange.

Hvert år ved skoleårets start bliver der desuden afsat tid til en formiddagsworkshop, hvor der stilles skarpt på det kommende års arbejde med verdensmålene og globalt medborgerskab, FIRE-modellen bliver gennemgået, og de enkelte teams overleverer de faste undervisningsforløb til hinanden.

Det har været vigtigt, at overleveringen sker fysisk, da det giver mulighed for at spørge ind til forløbene og til de udfordringer og muligheder, der har været i arbejdet med forløbene. De enkelte teams udveksler kontaktinformation i forhold til de eksterne samarbejdspartnere, hvilke ture ud af huset der skal bookes, hvornår på året det kan være bedst at lægge forløbene, hvor lang tid de forskellige forløb kan strække sig over m.m.

De nye årgange får på disse møder lagt forløbene ind i deres årsplaner, og de har samtidig mulighed for at tilpasse og justere undervisningsforløbene, så de passer til lige netop deres klasser.

Denne proces er hele tiden med til at kvalitetssikre forløbene og forankre arbejdet med verdensmålene som en del af skolens profil, samtidig med at alle teams får ejerskab til undervisningen i og om verdensmålene.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Rikke Torp Villumsen, tidligere international profilkoordinator på Randersgade Skole, nu afdelingsleder på Langelinieskolen.


Olsen, Anja Lea og Rohde, Lilian: Innovative elever. Undervisning i FIRE faser, Akademisk Forlag 2013.


Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.