Verdensmålene skal gøre verden bæredygtig

Det kan virke som en stor mundfuld, men faktisk har verdenssamfundet taget lignende syvmileskridt før. Verdensmålenes forgænger, FN’s 2015-mål fra 2000, kastede nemlig imponerende resultater af sig.

Trods store stopklodser som to dyre krige mod terror i Mellemøsten og finanskrisen i 2008-2009 lykkedes det at halvere den ekstreme fattigdom på verdensplan, udligne forskellen i antallet af drenge og piger, der starter i skolen, begrænse udbredelsen af de store dræbere malaria og aids og give over to milliarder mennesker adgang til rent drikkevand. Det gjorde, at Danmarks FN-ambassadør Carsten Staur dengang i 2010 kaldte 2015-målene for en af FN’s største succeser nogensinde.

De 17 verdensmål skulle gøres kendte

Verdenssamfundet med FN i spidsen har altså indfriet store målsætninger før. Så det kan vi også igen. Denne gang med dyrebare erfaringer fra 2015-målene i rygsækken. I tilblivelsen af 2015-målene fra 2000 blev der nemlig begået en række fejl, som verdensmålene er blevet korrigeret for.

For det første blev 2015-målene til hos et lille ekspertudvalg bag lukkede døre i FN, uden inddragelse af civilsamfund, medlemsstater og erhvervsliv. For det andet blev 2015-målene aldrig rigtig en folkesag, som almindelige mennesker kunne forholde sig til. Verdensmålene skulle modsat være en samlende og inkluderende plan for hele verden, og alle skulle føle ejerskab over den.

Efter en lang, treårig proces, der involverede både en svensk design-guru, verdenskendte popstjerner, en stor international borgerundersøgelse og ikke mindst medlemsstater, erhvervsliv og civilsamfund, stod verdensmålene klar i deres nye form: En plan, som var nem at forstå, letlæselig og inkluderende, og som byggede på råd og forslag fra centrale aktører i samfundet såvel som fageksperter.

Vigtigst af alt så havde de 17 nye verdensmål en folkelig legitimitet, som 2015-målene savnede. I 2012 søsatte FN nemlig den verdensomspændende borgerundersøgelse MyWorld2015 Survey. Undersøgelsen gav borgere verden over mulighed for at svare på spørgsmålene: ”Hvilken verden vil du have – og hvad er vigtigst for dig og din familie?”. Ti millioner svar blev det til over de fire år, som initiativet kørte. Undersøgelsen viste sig at være en genistreg, da den trak verdensmålene helt ned på jorden og gjorde, at målene kunne afspejle almindelige menneskers ønsker og behov.

Undervisere er afgørende

FN-toppens anstrengelser for at inkludere både borgere og centrale aktører i samfundet bar frugt. I dag er målene allestedsnærværende både i Danmark og ude i verden. Internationale toppolitikere har den lille regnbuefarvede nål i kjolebrystet eller på jakkeflippen, og store multinationale firmaer indarbejder verdensmålene i deres virksomhedsstrategier. Herhjemme skal nye love fremover vurderes i forhold til målene.

Så langt så godt. Men de problemer, som verden står overfor, er stadig store. Blandt andre ser det ud til, at vi vil overskride Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, og COVID-19-pandemien har sendt millioner mennesker tilbage i sult og ekstrem fattigdom. Derfor har FN udnævnt 2020’erne til verdensmålenes årti. Udviklingen skal gå hurtigere, og alle kan og skal bidrage. Her er undervisere fuldstændig essentielle.

Undervisere på alle slags uddannelser har en enestående mulighed for at sprede afgørende kendskab til FN´s Verdensmål og lære fra sig om konkrete løsninger på verdens problemer. Faktisk er et af de 169 delmål også målrettet lige netop denne opgave. Det er delmål 4.7: ”Undervis i bæredygtig udvikling og verdensborgerskab”.

Håb og handlekraft

Verdensmålene er universelle. Det betyder, at de gælder for os alle – og på alle niveauer. Verdensmålene er ikke opnået, før de er opnået for alle – og på en måde hvor ingen lades i stikken.

Men hvordan kan man som underviser oversætte målene til konkret undervisning, der giver mening i en dansk kontekst?

Det kræver for det første, at målene er kendte hos børn og ung, og at de kan ses og mærkes i en dansk sammenhæng. Når vi har den rette viden, er næste skridt at lære at handle. Der er behov for nye kompetencer for at kunne bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden. Det er vigtigt, at undervisere hjælper med at fremme håb og handlekraft, og at de kan vise, hvordan bæredygtig udvikling kan se ud i praksis. Der er altså både brug for kritisk erkendelse og bæredygtig handling.

Danmark er et af de lande, der har taget hurtigst og bedst imod verdensmålene. En måling i september 2021 viste, at fire ud af fem danskere kender til FN´s Verdensmål (Epinion for Verdens Bedste Nyheder). Dansk erhvervsliv efterspørger i stigende grad arbejdskraft med færdigheder inden for bæredygtighed, og bæredygtig ledelse er blevet en disciplin, der ligeledes trender på landets lederuddannelser. Det viser behovet for en god, grundlæggende uddannelse i bæredygtig udvikling, der naturligvis starter allerede i grundskolen.

Bæredygtig dannelse på vej

Regeringen slog tonen an med dens handlingsplan for verdensmålene fra juni 2021. Heri står der, at arbejdet med verdensmålene skal styrkes overalt i den offentlige drift. Så skoler skal altså ikke bare undervise i verdensmålene, der skal også tænkes bæredygtighed ind i formål, strategier, indkøb og drift.

Med andre ord er der en forventning om, at bæredygtig dannelse ikke bare er ved at finde vej ind i den nye læreruddannelse, men også snart vil blive diskuteret lystigt i bestyrelser og på lærerværelser landet over, når regeringen sætter handling bag ambitionerne.

Den store grønne omstilling kræver nytænkning og inviterer til praktisk handling og undervisning. Med FN´s Verdensmål har vi alle fået et begrebsapparat og en værktøjskasse, der kan hjælpe til, at flere får forudsætningerne for at leve og bidrage til en bæredygtig livsstil

Verdensmålene kan styrke følelsen af mening og formål undervejs i både uddannelse og fremtidige jobs, når eleverne bliver gjort opmærksomme på, at de hver især spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af verdensmålene og for klodens fremtid.

Handlingsplan for verdensmålene, 2021 (PDF)