Verdensmål i fokus i undervisning og uddannelse

Bruger en lærer eksempelvis verdensmål 14 Livet i havet som del af undervisning om vandkvaliteten i de danske farvande, vil det være et godt anslag til at tale om globale udfordringer inden for havmiljø, for eksempel forsuring af verdenshavene, uddøende koralrev eller plastiksupperne i Stillehavet. Disse udfordringer er måske ikke direkte manifesteret i de lokale farvande, men de er nært knyttet til udfordringer, der også påvirker os i Danmark, og dette kan understreges igennem fokus på verdensmål 14 og de tilhørende delmål.

Der er mange gode bud på inspirerende undervisningsmateriale, der netop anvender verdensmålene enkeltvis til at sætte fokus på specifikke udfordringer, og på hvordan disse både kan kontekstualiseres og forstås i deres globale udstrækning.

Sådanne materialer kan eksempelvis findes på verdensmaalene.dk.

Den selektive tilgang har været genererende i forhold til at se egne undervisningsaktiviteter og institutioner i lyset af verdensmålene og sætte fokus på de mål, der var specielt relevante i den lokale kontekst.

En grundlagsorienteret tilgang

I forlængelse af den selektive tilgang kan man også forsøge at forstå de mere samlende og overordnede pointer i verdensmålene ud fra en grundlagsorienteret tilgang.

Et argument kunne være, at en stærk, samlende pointe i verdensmålene rummes af verdensmål nummer 17. Dette mål sætter fokus på Partnerskaber for handling og understreger, at hvis vi skal lykkes med at nå alle verdensmålene i 2030, kræver det, at vi kan tænke på tværs og forstå ethvert mål som en del af en større helhed og som stærkt sammenkoblede i vores globale virkelighed. Det kan måske umiddelbart virke uoverskueligt, specielt i en uddannelsessammenhæng hvor vi ofte er indfanget i en faglig og disciplinær afgrænsning og ikke altid kan arbejde med udfordringer på tværs af disse.

Uddannelse går igen i alle verdensmål

Et argument for stadig at understrege vigtigheden af dette mål kan findes i verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse og den lidt specielle rolle, som uddannelse spiller inden for verdensmålene. Uddannelse er således det eneste verdensmål, der går igen i alle de andre verdensmål. Uddannelse er så at sige en central og samlende måde at forstå ikke blot udfordringer, men også løsninger, på.

Hvis vi skal opfylde ambitionerne i de 17 verdensmål, skal det således ske igennem uddannelse i selektiv forstand, hvor vi igennem et verdensmål åbner udfordringer igennem disciplinære og fagforankret fokus på konkrete udfordringer og potentielle handlemuligheder, men vi skal ikke miste den overordnede, kritiske ramme af syne.

Der kan argumenteres for, at vi som globalt samfund med FN's Verdensmål for første gang har forstået, at vores lokale og globale udfordringer er uløseligt forbundne, og at det ikke længere er nok at zoome ind på delelementer af udfordringer inden for de eksisterende disciplinære rammer. Vi skal også kunne forstå disse udfordringer i deres udstrakthed, og at de problemer, vi står overfor, er koblet sammen og ikke kan løses i deres egen ret. Problemerne må derfor altid indtænkes som en del af en grundlagsforståelse af den komplekse verden, vi er en del af. Klafki’s pointe om, at de epokale nøgleproblemer skal være centrale i uddannelse og undervisning, træder for alvor i karakter med verdensmålene.

UNESCOs otte nøglekompetencer for bæredygtig udvikling

I 2017 omsatte UNESCO verdensmålene til specifikke kompetencer for bæredygtig udvikling (Rieckmann, 2017). Disse kan forstås som et bud på generiske kompetencer, vi alle skal besidde for at kunne arbejde selektivt med verdensmålene og samtidig koble til en grundlagsorienteret tilgang.

Disse otte nøglekompetencer fremhæver det vigtige i at forstå verdensmålene som et grundlag for rammesætningen af både uddannelse og undervisning. Det er samtidig tydeligt, at hvis sådanne meget abstrakte kompetencer skal opnås, vil det oftest ske i konkrete faglige sammenhænge. Dette taler for, at en kombination af en selektiv og grundlagsorienteret tilgang til verdensmålene både kan skabe en stærk ramme om forståelse og udvikling af uddannelse og bidrage til den specifikke undervisning med tværgående og globale perspektiver.

Spørgsmål til refleksion

Nedenstående spørgsmål er forslag til, hvad man i teams kan reflektere over og diskutere i forbindelse med FN's Verdensmål som indhold i og grundlag for undervisningen:

• Hvilke globale udfordringer kan vores lokale undervisning koble til?
• Hvilke udfordringer kan vi rumme inden for de enkelte fagområder?
• Hvilke udfordringer kan ikke rummes inden for de enkelte fagområder?
• Hvordan kan der arbejdes med elevernes følelser og meningsfuldhed i forbindelse med globale udfordringer?
• Hvordan kræver globale udfordringer som klima eller biodiversitetskrisen noget nyt af os som lærere og af vores elever?