Artikel

Få greb om bæredygtighed i din undervisning

Skal du undervise i bæredygtighed? Eller skal du undervise for bæredygtighed? Er det noget for dit fag? Få greb om bæredygtighed.  

Ikon for verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
© verdensmaal.org

Under delmål 4.7 står der, at målet er, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling inden 2030. Det kan være vanskeligt at beslutte, hvilke dimensioner af bæredygtighed du som underviser skal inddrage i undervisningen, og hvordan du skal gribe undervisningen an – sådan helt konkret.

Der er to svar på disse spørgsmål:

  • For det første må en undervisers beslutninger afhænge af, hvilken definition af bæredygtighed man arbejder ud fra og henimod. Man må altså være nogenlunde klar på, hvilket formål der er med arbejdet med bæredygtighed.
  • For det andet findes der både i Danmark og internationalt en bred palet af undervisningsmaterialer, man kan anvende og lade sig inspirere af.

Når du søger information og inspiration, er det imidlertid vigtigt, at du sammenkobler både formålet og overvejelser over en hensigtsmæssig form på undervisningen.

Tager vi delmål 4.7 alvorligt, peger det på en bred definition af bæredygtighed, som også UNESCO opererer med.

Det betyder, at inden 2030:

”skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.”

Kilde: www.verdensmaalene.dk/maal/4

 

UNESCOs forståelse

Siden 1992 har FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, arbejdet med at udbrede en samlende betegnelse for arbejdet med bæredygtig udvikling i skoler og uddannelse.

UNESCO har specificeret bæredygtighed ved at fastslå, at bæredygtighed skal forstås bredt - flerdimensionelt - i forhold til miljømæssig, økonomisk, social og kulturel bæredygtighed.

Figuren viser UNESCOs fire dimensioner af bæredygtighed
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Som figuren ovenfor illustrerer, så er de fire dimensioner af bæredygtighed tæt forbundne, og ved undervisning i et emne som eksempelvis fattigdom kan eleverne erfare, at reducering af fattigdom:

  • kræver et øget forbrug af Jordens ressourcer
  • kræver prioritering af økonomiske midler
  • involverer spørgsmål om social retfærdighed og kulturel ligestilling
  • kan have en negativ miljømæssig konsekvens. 

I organiseringen af undervisningen betyder de fire dimensioner af bæredygtighedsbegrebet, at arbejdet med at fremme en bæredygtig verden ikke kan isoleres til ét fagområde. Arbejdet kan med fordel rummes i alle fag og på alle klassetrin, men det er også oplagt i tværfaglige forløb og i arbejdet med tværgående teamer som It og medier og Innovation og entreprenørskab.

For skolen handler det om at favne kompleksiteten og samtidig udvikle handlekompetence, hvilket der sættes fokus på nedenfor.

 

For, i eller med bæredygtighed?

For at få greb om kompleksiteten i bæredygtighedsbegrebet kan det være nødvendigt for dig selv, dit team eller endda din skole at overveje, hvilket perspektiv på bæredygtighed I aktuelt har fokus på.

I din forberedelse, på teammødet eller i lærerkollegiet kan det eksempelvis drøftes, hvordan I placerer jer i forhold til:

  • Undervisning for bæredygtighed: Jeres undervisning og pædagogikken har fokus på formålet om at udvikle elevernes evne til at handle for at fremme bæredygtighed.
     
  • Undervisning i bæredygtighed: Jeres undervisning har fokus på udviklingen af elevernes viden og forståelse af, hvad bæredygtighed er, og hvad der udfordrer bæredygtigheden.
     
  • Undervisning med bæredygtighed: Jeres fokus er på det sociale miljø og kulturen i undervisningen og på skolen, således at bæredygtigheden hos jer har et socialt og kulturelt perspektiv. 

 

Udvikling af handlekompetence

Eleverne skal – hvis de skal udvikle handlekompetence - have mulighed for at engagere sig i omverdenen, og undervisningen skal tilstræbe, at eleverne bliver i stand til og får mod på at udføre faktiske handlinger, som kan understøtte den bæredygtige udvikling.

Handlekompetence betyder nemlig, at eleverne skal udvikle tillid til egne muligheder, men også at de skal udvikle en villighed til at tage stilling og handle – ansvarligt og kompetent (se Schnack 2005). Det skal de i skolen støttes til og øve sig i.

En sådan undervisning kræver rum for fælles undersøgelse af konkrete fænomener, og at du som underviser gør dig umage med at anvende en kritisk/reflekterende og handlingsorienteret tilgang. Det vil sige, at du sammen med eleverne sætter fokus på oplevelse, refleksion og handling rettet mod bæredygtighed. 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Andy Højholdt, underviser ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forfatter.


Scheie, E. og Korsager, M. (2017): Nordisk arbeidsmodell for Undervisning for bærekraftig utvikling.  Naturfagsenteret rapport nr. 1.

Gaarsdal, J. & Christensen, K.J. (2021): Idealer for bæredygtig udvikling og dannelse. I: Højholdt, A. & Ravn-Pedersen, T. (red.).: Håbets og handlingens pædagogik: undervisning i verdensmål og bæredygtighed.  København: Hans Reitzels Forlag

Schnack, Karsten. (2005): Handlekompetence. I: Bisgaard, N.J.: Pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer,          


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.