Artikel

Bæredygtig udvikling som et tema på tværs af uddannelser

Bæredygtig udvikling som tema inviterer til tværfaglighed. Fokus på bæredygtig udvikling giver desuden mulighed for at skabe sammenhænge på tværs af uddannelsesinstitutioner og -niveauer.

Artiklen introducerer en række overvejelser og potentialer i forhold til at bruge bæredygtig udvikling og FN's Verdensmål som brobyggende element, når unge starter på en ungdomsuddannelse.

 

Bæredygtig udvikling - et udfordrende og tværfagligt felt

Udfordringer, der knytter sig til klimaforandringer, bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål sætter i stigende grad dagsordenen inden for mange forskellige dele af tilværelsen på globalt, nationalt og lokalt niveau.

Udfordringerne skubber også til vores vante måder at undersøge, forstå og beskrive os selv og verden på. Derudover stiller de spørgsmål ved den måde, vi har opdelt fagområder på, de disciplinære grænser og forholdene mellem forskellige niveauer og grene inden for uddannelsesverdenen (Lysgaard & Jørgensen, 2020).

Bæredygtighed som begreb griber om en række spændingsforhold og dilemmaer – mellem bevarelse og forandring, mellem fortid, nutid og fremtid, mellem det lokale og det globale, mellem økologiske, sociale og økonomiske problemstillinger og mellem forskellige vidensformer og værdier, som indebærer forskellige måder at forstå mennesker og natur og forholdet mellem dem.

Dermed er både de forhold i verden, som begrebet bæredygtighed søger at gribe om, og begrebet i sig selv præget af kompleksitet og omgærdet af uenighed. Det betyder på den ene side, at det kan opleves som udfordrende at gribe om emnet bæredygtighed i uddannelserne.

På den anden side er det også netop kompleksiteten og uenigheden, der gør det muligt at gå til emnet bæredygtighed på mange måder og ud fra mange forskellige fagligheder. Samtidig gør kompleksiteten og uenigheden emnet eksemplarisk i forhold til at arbejde pædagogisk med komplekse samfundsmæssige problemstillinger, som går på tværs af politiske, institutionelle, tekniske, hverdagslivsrelaterede, relationelle, moralske, eksistentielle og følelsesmæssige sammenhænge.

 

Wicked Problems

Bæredygtighedsudfordringer adskiller sig fra andre udfordringer i både omfang og udstrakthed, og de betegnes derfor ofte som ’wicked’ problems. Det betyder, at de er komplekse og sammensatte, og at den viden, vi besidder om problemerne og deres løsninger er utilstrækkelig, fragmenteret og usikker. Samtidig er der uenighed om de normer og værdier, som skal ligge til grund for løsningerne (Block, Poeck, & Östman, 2019).

Sådanne wicked problems, der for eksempel er rammesat i FN's Verdensmål, kan skabe baggrund for og indhold i uddannelser på alle niveauer. Det er dog et stort arbejde at oversætte de mange verdensmål og delmål ind i en meningsfuld sammenhæng inden for rammerne af den enkelte uddannelse. Og kompleksiteten i dette oversættelsesarbejde øges af, at bæredygtighedsproblemer og verdensmål i deres natur ikke er født ud af eller respekterer faglige eller disciplinære afgrænsninger.

Ikon for verdensmål 2, Stop sult
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 5, ligestilling mellem kønnene
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 9: industri, innovation og infrastruktur
© verdensmaal.org

At arbejde med at afskaffe sult (verdensmål 2), ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5) eller forhold inden for industri, innovation og infrastruktur (verdensmål 9) vil i sig selv kunne omsættes til stærke undervisningsforløb inden for en bred vifte af fag på grundskole-, ungdomsuddannelses- eller videregående uddannelsesniveau. Det vil dog i sagens natur ikke være muligt at udtømme blot et enkelt af disse mål, da de altid vil koble til andre mål og ikke mindst flere forskellige fagligheder og disciplinære tilgange.

 

Et konkret eksempel

Et konkret eksempel på brugen af bæredygtighed som fagfagligt indhold, men også som grundlag for kritiske refleksioner er tømreruddannelsen på NEXT Uddannelse København. Her har de i en længere periode arbejdet med at integrere bæredygtighedsproblematikker igennem brug af FN's Verdensmål i deres lærlingeforløb (NEXT, 2021). Bæredygtighed er både blevet en del af et fagligt fokus, i forhold til hvordan uddannelserne kan tale ind i nuværende og kommende krav om bæredygtighed inden for byggebranchen, men i stor grad også en måde at sikre engagement og øge rekrutteringsmulighederne.

Nye og potentielle lærlinge har selv efterspurgt fokus på bæredygtighed, og institutionen og de enkelte lærere har sammen med deres elever været en del af en udforskende læreproces. Det er sket igennem en række tværfaglige workshops for lærlinge og faglærere. Desuden har lokale uddannelsesudvalg og tænketanke deltaget.

Formålet med disse workshops har været at formidle anvendelige fagfaglige kompetencer og samtidig reflektere over, hvilke globale problemstillinger lærlingene kan bidrage til at løse. Dette har resulteret i engagerede lærlinge, en anden sammensætning, eksempelvis flere kvindelige lærlinge og et positivt samarbejde med aftagere i forhold til at være med til at definere nye bæredygtige veje for en branche (NEXT, 2021).

 

Bæredygtighed og verdensmål som tema i overgangen til ungdoms- eller videregående uddannelse

Et af de gode aspekter ved FN's Verdensmål er deres bredde og udbredelse. De fleste unge vil i dag kunne nikke genkendende til FN's Verdensmål - måske ikke i detaljen, men som fortælling om de store udfordringer vi som samfund, lokalt og globalt står overfor.

Denne genkendelse åbner for, at verdensmålene og bæredygtighedsbegrebet kan bruges som tema, når de unge starter på en ungdoms- eller en videregående uddannelse. Så at sige alle fagligheder vil nemlig kunne spejle sig i dele af de udfordringer, verdensmålene peger på. Derfor kan verdensmålene udnyttes i forhold til at rammesætte den første tid på en uddannelse, hvor både faglige og personlige identitetsspørgsmål kan være i spil.

Er der tale om en håndværksuddannelse, vil eksempelvis tømrer- og kokkeelever kunne se sig selv bidrage til at løse et bæredygtighedsproblem i det specifikke arbejde med for eksempel ansvarligt forbrug og produktion (verdensmål 12) eller sundhed og trivsel (verdensmål 3). På samme tid kan de koble det konkrete arbejde med verdensmål og bæredygtighed på deres nye uddannelse til den generelle forståelse af sammenhænge inden for de 17 verdensmål, de har med fra tidligere uddannelse. Det samme gælder for gymnasieskolen, hvor de forskellige fagområder vil kunne give de unge forskellige bud på, hvordan de kan forstå og arbejde med bæredygtighed.

At være åben over for den viden og de erfaringer og drømme om fremtiden, de unge har med i bagagen, er et godt udgangspunkt for at sætte fokus på den faglighed og potentielle tværfaglighed, som deres nye uddannelse kan tilbyde dem. Verdensmålene tilbyder en velkendt ramme, men de tilbyder også dybde og åbenhed i forhold til at se nye muligheder. Dette kan styrke muligheden for, at den enkelte kan se sig selv passe ind i det ofte uoverskuelige valg, som starten på en ny uddannelse repræsenterer.

Verdensmålene som introducerende og brobyggende element kan således bidrage til, at de unge tydeligere kan se, hvordan deres uddannelse kan ses som ikke blot deres egen vej frem, men også en mulighed for at kunne arbejde inden for områder, der bidrager til at løse store lokale og globale udfordringer på sigt.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af:

Jonas Andreasen Lysgaard, Ph.d., Lektor ved afdeling for uddannelsesvidenskab, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Daniel Kardyb, Ph.d.-studerende ved afdeling for uddannelsesvidenskab, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.


Block, T., Poeck, K. V., & Östman, L. (2019). Tackling wicked problems in teaching and learning. sustaianbility issues as knowledge, etichal and political challenges. In K. V. Poeck, L. Östman, & J. Öhman (Eds.), Sustainable Development Teaching. London: Routledge.

Lysgaard, J. A., & Jørgensen, N. J. (2020). Bæredygtighed og viden i krise. In J. A. Lysgaard & N. J. Jørgensen (Eds.), Bæredygtighedens pædagogik. Copenhagen: Frydenlund.

NEXT. (2021). Erfaringer fra pilotprojektet ”Lærlinge for bæredygtighed”. Retrieved from København: https://www.rcenetwork.org/


Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.