FN´s Verdensmål

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling skal frem til 2030 sætte retningen mod en mere lige, retfærdig og bæredygtig verden.

Logo til FN´s verdensmål
© verdensmål.org

FN’s Verdensmål består af 17 mål og 169 delmål. Målene forpligter FN’s medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, og til at reducere uligheder, sikre god uddannelse, bedre sundhed og anstændige jobs til alle.

Verdensmålene skal sikre mere ansvarligt forbrug og produktion samt imødekomme udfordringer med klimaforandringer og biodiversitet.

Målene har også fokus på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner samt på at styrke internationale partnerskaber.

 

Fire links, som giver information om FN’s Verdensmål
 

FN’s officielle hjemmeside for de 17 verdensmål

Hjemmesiden samler relevant viden om FN’s Verdensmål på engelsk. Her findes bl.a. nyheder, statistikker og informationer om verdensmålene. Der er også beskrivelse af verdensmålenes vedtagelse, inspiration til handlinger, links til globale undervisningsmaterialer på engelsk og meget mere.

Besøg UN.org

 

FN’s regionale informationscenter

De Forenede Nationers Regionale Informationskontor (UNRIC) servicerer de vesteuropæiske lande med information og dokumentation om FN. Hjemmesiden indeholder informationer om FN generelt og om verdensmålene på dansk.

Læs mere på UNRIC.org

 

Verdensmaal.org

Denne hjemmeside er drevet af Verdens Bedste Nyheder. Her findes nyheder om og statistik på, hvordan Danmark arbejder med de 17 verdensmål. Du kan også finde undervisningsmaterialer på Verdenstimen, som kan bruges på grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. Verdenstimen er en del af det internationale projekt World’s Largest Lesson.

Besøg verdensmaal.org

 

Verdensmaalene.dk

Digitalt læringssite udviklet af UNDP i Danmark (FN’s Udviklingsprogram), Globale Gymnasier, VerdensKlasse og Mellemfolkeligt Samvirke. Sitet indeholder statistik og fakta om verdensmålene samt undervisningsforløb og –aktiviteter til ungdomsuddannelser. Desuden kan der findes korte videoer, som introducerer til hvert af de 17 verdensmål.

Læs mere på verdensmaalene.dk

Siden er opdateret 24. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.