Artikel

Video Clubs

Video Clubs er en vej til styrket refleksion og kritisk sans i undervisning i bæredygtighed og andre komplekse emner. Artiklen introducerer til tankerne bag Video Club-tilgangen og en konkret arbejdsgang.

Video Clubs kan understøtte elevernes refleksion over og kritiske tænkning om bæredygtighe, video-cases, som udvikles som en del af Video Club-tilgangen, kan være til stor gavn for lærerne i planlægning og design af gode undervisningsforløb.

Det store erhvervsrettede perspektiv i nutidens globale samfund er bæredygtighed i relation til virksomheders produktion (teknologi) og ageren på markedet. Forskningen peger på vigtigheden af at opøve elevernes kritiske tænkning i forhold til spørgsmål og viden om bæredygtighed samt deres evne til at afprøve ideer og udforske dilemmaer og modsætninger, der knytter sig til produktion og livsstil i et bæredygtigt samfund lokalt og globalt. Dette vil ruste dem til at agere kompetent og intelligent i udviklingen af samfundet (Vare & Scott, 2007).

Dette fokus stemmer godt overens med gymnasielovens fokus på, at alle gymnasiale uddannelser skal være almendannede med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed samt refleksion og ansvarlighed i forhold til omverdenen. Ud over at give eleverne et fagligt grundlag skal gymnasiet tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

 

Video Clubs

Baggrund

Artiklens eksempler på brug af Video Club-metoden er udviklet og afprøvet i udviklingsprojektet ”Verdensmål som fagmål”.

I projektet udvikles 20 forløb, som integrerer bæredygtig som et aspekt i undervisningen i fagene på hhx og htx gennem en løbende og systematisk reformulering baseret på begreber om bæredygtig dannelse, nyeste videnskabelige viden inden for fagene, omverdenens og virksomhedens forvaltning af deres bæredygtighedsansvar samt elevernes forståelse og ræsonnementer om bæredygtighed.

Der findes forskellige tilgange til Video Clubs, men fælles for dem er, at man i grupper reflekterer over video-cases i form af optagelser af faktisk undervisningspraksis med fokus på elev-elev-, elev-lærer- eller klasserumsinteraktioner, som kan være svære at fange i den daglige undervisningspraksis, hvor man selv deltager i dem (van Es & Sherin, 2008).

Ved at se optagelserne lærer deltagerne at få øje på vigtige træk ved interaktionerne (på engelsk tales der om ’learning to notice’), som er væsentlige i forhold til en fremtidig refleksiv omgang med og deltagelse i interaktioner (van Es & Sherin, 2008).

Vi fokuserer her særligt på cases i form af elev-elev-interaktioner om bæredygtighed og foreslår, at arbejdet med disse cases er relevante både for elever og lærere.

Cases skal være relevante for eleverne, når de skal udvikle deres refleksion over og kritiske tænkning ift. bæredygtighed, og for lærere, når der skal planlægges og designes gode undervisningsforløb, som inviterer eleverne til at engagere sig i undervisningen og bredere i spørgsmålet om bæredygtighed.

 

Arbejdsgang til Video Clubs

Herunder følger en beskrivelse af, hvordan fire elever kan gennemføre en struktureret dialog om bæredygtighed på baggrund af stimuli fra læreren, der ikke selv deltager.

Optagelserne kan med fordel gennemføres som lektie og/eller i en ydertime, hvor de sidder derhjemme. Video Club-seancen optages med indstillingen ”Gallery view” i forhold til ZOOM eller TEAMS.

Der udpeges på forhånd en ordstyrer blandt eleverne i hver gruppe. Ordstyreren har ansvar for at starte en optagelse af samtalen og for at læse spørgsmålene og præsentere stimuli. Samtidig har ordstyreren ansvar for at uploade interviewene til klassens fælles drev, når samtalen er afsluttet.

Billedet nedenfor viser et eksempel på fire hhx-elever i en sådan samtale.

Illustrativt billede
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Det digitale medie betyder, at eleverne ikke kan bruge fagter eller henvisning til fysiske artefakter i deres dialog, hvilket er en fordel for det efterfølgende arbejde med at analysere videoerne i Video Club’en.

Spørgsmål og stimuli kan have forskellige karakterer. Vigtigt er det blot, at de er reelt åbne eller autentiske. Der kunne være tale om spørgsmål i stil med nedenstående. Her har vi valgt grammatisk lukkede spørgsmål, som er åbne, fordi de er efterfulgt af et ’hvorfor’, der lægger op til at lære mere omkring elevernes svar. Vores erfaring er, at sådanne spørgsmål danner et godt udgangspunkt for dialog.

Læs også artiklen ”Refleksion overbæredygitghed gennem filosofiske dialoger" på emu.dk

Generelle spørgsmål

  1. Hvad er bæredygtighed for dig?
  2. Er det vigtigt at lære om bæredygtighed i gymnasiet? Hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Hvordan ser et bæredygtigt samfund ud?
  4. Hvornår har du sidst oplevet/set noget bæredygtigt? Giv eksempler.

Spørgsmål med udgangspunkt i konkrete billeder

  1. Er en elbil bæredygtig? Hvorfor/hvorfor ikke?
  2. Hvad med tøj fra H&M?
  3. Er et cafe-besøg bæredygtigt?
Screendump fra HM.dk: Don´t let fashion go to waste
© Screendump fra HM.dk
© Colourbox
© Colourbox

 

Spørgsmål om fremtiden

  1. Tag udgangspunkt i jeres svar på de sidste spørgsmål og diskuter følgende: Hvordan ønsker I, at samfundet ser ud om 20 år?
  2. Hvad skal der til for at jeres ønske opfyldes? Hvilke begrænsninger og udfordringer er der for at nå dertil?

 

I projektet udleverede vi de første fire spørgsmål fra start, og de sidste spørgsmål blev udleveret midtvejs i det afsatte tidsrum (ca. 45 minutter). Grunden til denne forskydning var, at vi med de første spørgsmål ønskede at få adgang til elevernes helt umiddelbare oplevelser af bæredygtighed, og at de sidstnævnte spørgsmål kunne være med til at guide eleverne i en bestemt retning og dermed forhindre umiddelbarheden.

Hensigten med de sidstnævnte spørgsmål var at understøtte eleverne til at indtage en mere analytisk omgang med spørgsmålet om bæredygtighed, end de første spørgsmål gav adgang til, og dermed at få blik for graden af kompleksitet i deres opfattelse af bæredygtighed

Læs også artiklen ”Fem dilemmaer i undervisning i bæredygtighed” på emu.dk

I et efterfølgende undervisningsmodul skal eleverne selv analysere og diskutere videoerne. Dette kan med fordel gøres, når eleverne er blevet undervist i centrale begreber og teorier om bæredygtighed, så de har en mere nuanceret forståelse af bæredygtighed, end de havde under optagelserne.

Indledningsvis kan eleverne lytte til optagelserne og skrive noter undervejs. Noterne kan rumme overraskelser, provokationer, ny viden samt undren og spørgsmål. Herefter kan de i grupper eller plenum diskutere den forståelse af bæredygtighed, som kommer til udtryk i deres videoer.

Som lærer kan man med fordel bruge analyse af videoerne som forberedelse af undervisningsforløb, så man får et fundament for at besvare spørgsmålet om, hvordan man kan invitere eleverne til at engagere sig i undervisningen og bredere i spørgsmålet om bæredygtighed.

Inspiration til begge analyser kan findes i artiklen ”Danske gymnasieelevers ræsonnementer om bæredygtighed" på emu.dk

Kreditering

Torben Spanget Christensen, lektor i samfundsfagenes didaktik, Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, Ane Qvortrup, professor i almendidaktik og leder af Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Jonas Henau Teglbjærg, Ph.d.-studerende i demokratisk dannelse og samfundsfagsdidaktik, Syddansk Universitet"

van Es, E. A., & Sherin, M. G. (2008). Mathematics teachers “learning to notice” in the context of a video club. Teaching and Teacher Education, 24, 244-276.

Star, J. R., & Strickland, S. K. (2008). Learning to observe: Using video to improve preservice mathematics teachers’ ability to notice. Journal of Mathematics Teacher Education, 11(2), 107-125.

Vare, P., & Scott, W. (2007). Learning for a change: Exploring the relationship between education and sustainable development. Journal of Education for Sustainable Development, 1(2), 191-198.

I samarbejde med:

Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet er hjemsted for omfangsrige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på gymnasieområdet. I Center for Gymnasieforskning er forskning og udvikling funderet i tværfaglige samarbejder samt en løbende dialog og et tæt samarbejde med sektoren. 
Læs mere om Center for Gymnasieforskning

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.