Artikel

Gymnasieelevers tanker om bæredygtighed

Hvad tænker danske gymnasieelever om bæredygtighed? Tre forskere har spurgt dem og giver her indsigt i de unges tanker.

Artiklen tager det udgangspunkt, at elevernes forståelse af og holdning til bæredygtighed kan undersøges gennem deres ræsonnementer om bæredygtighed. På denne baggrund spørger vi: Hvad er danske gymnasieelevers tanker om bæredygtighed?

I den didaktiske litteratur om bæredygtighed finder vi to grunde til at fokusere på elevernes forståelse af og holdning til bæredygtighed.

Den ene er, at kendskab til elevernes forståelse og holdninger er vigtig for at kunne etablere et udgangspunkt for en undervisning, der både prioriterer den faglige videns nødvendighed for løsning af bæredygtighedsproblematikker og understøtter elevernes håb om, vilje til og oplevelse af ansvar for at løse dem (Kollmuss & Agyeman 2002; Straume, 2019). Begge dele er en forudsætning for, at eleverne føler sig i stand til at tage ansvar og at handle i forhold til bæredygtighed (Vare and Scott, 2007; Lundholm, 2019; Sinnes, 2020).

Den anden er, at undervisningen må evne at invitere eleverne ind i et engagement i bæredygtighedsspørgsmålet. Den tyske didaktikforsker Scheunpflug fremhæver, at denne invitation må finde sted med respekt for deres aktuelle forståelse og holdninger, hvilket indebærer, at man undlader at stille (moraliserende) krav til dem om, at de skal opføre sig bæredygtigt i enhver henseende, samtidig med at deres aktuelle forståelse og holdninger udfordres (Scheunpflug, 2022).

 

Metode og data

Spørgsmålet besvares på basis af 36 videosamtaler fra hhx og fire fra htx, som er gennemført i efteråret 2021 i et didaktisk udviklingsprojekt på to erhvervsgymnasier “Verdensmål som fagmål”. Dataene blev indsamlet som fokusgruppeinterviews baseret på ideen bag Video Clubs. Læs mere om dette i artiklen Video Clubs på emu.dk, hvor eleverne i grupper på fire talte om bæredygtighed ud fra en række åbne spørgsmål. De fire elever i en gruppe var fysisk adskilte og talte med hinanden på ZOOM eller TEAMS. Der var hverken lærere eller forskere til stede under samtalerne. Billedet nedenfor viser et eksempel på fire hhx-elever i en sådan samtale.

Illustrativt billede
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Hhx-samtalerne varierer i længde fra ca. 8 til 20 minutter og er gennemført med 1. og 2. årselever, før de har modtaget undervisning om bæredygtighed. Htx-samtalerne er på ca. en time og er gennemført med 3. årselever, som har modtaget en del undervisning, der relaterer sig til bæredygtighed, men ikke specifikt i forhold til det konkrete udviklingsprojekt.

 

Resultater

På grundlag af elevernes videosamtaler har vi opstillet koder for typer af ræsonnementer om bæredygtighed. Disse er suppleret med typer, vi kun antydningsvist eller slet ikke finder i materialet, men som vi kender fra den politiske debat. På dette grundlag opstilles nedenstående skala.

  1. Klimaaktivisme
  2. Ræsonnementer, der anerkender bæredygtighedsproblemet som et reelt problem
  • a. Politisk ræsonnement om strukturelle handlinger globalt
  • b. Politisk ræsonnement om strukturel handling nationalt
  • c. Ræsonnementer, der bygger på teknologiske løsninger
  • d. Ræsonnementer, der bygger på konkrete eksempler på handlinger
  • e. Ræsonnementer, der bygger på diffuse forestillinger om handlinger
  • f. Ræsonnementer, der ikke rummer forestillinger om handlinger

3. Klimaskepticisme

Underinddelingen 2a-2f anses for at være teoretisk stringent og kumulativt stigende fra 2f til 2a. Skalaen er blevet til i en induktion-deduktion proces. Først er elevernes ræsonnementer kodet i typer, 1) nogle ræsonnementer rummer ingen forestillinger om handlinger, 2) andre kun diffuse forestillinger herom og 3) andre igen konkrete forestillinger, men ikke om strukturelle handlinger, endelig er der 4) ræsonnementer som kredser om teknologiske løsninger. Disse koder udgør skalaens nedre trin (fra 2f til 2c). Dernæst er skalaen suppleret ved at tilføre koder (ræsonnementstyper), som kendes fra den politiske og teoretiske debat (2b og 2a). Disse mere komplekse og strukturelle ræsonnementer antydes i enkelte elevsamtaler.

Endelig er mere radikale ræsonnementstyper (koder) tilføjet, selvom vi end ikke finder antydninger af dem i elevsamtalerne. Disse ræsonnementstyper kendes fra den mere radikale politiske kamp om bæredygtighed i form af klimaaktivisme og klimaskepticisme. 

 

Hvad siger eleverne?

Elevsamtalerne er gennemført på grundlag af to spørgeguides. Denne analyse angår elevsamtaler på grundlag af spørgeguide 1. De mange samtaler er blevet gennemlyttet, og to samtaler, en hhx-samtale og en htx-samtale, der er typiske for samtalerne i de to gymnasieretninger, er blevet transskriberet og analyseret nærmere for ræsonnementer, og det er eksempler herfra, der er benyttet i nedenstående tabel.

 

Ræsonnementstype

Elevcitater

Strukturelle handlinger globalt

Forekommer ikke i de analyserede samtaler

Strukturelle handlinger nationalt

Forekommer antydningsvist i de analyserede samtaler:

”At kunne vide noget om bæredygtighed, det tror jeg er ret vigtigt, så’n politisk set. Fordi det er jo også dannende i forhold til hva’ for et parti man vil støtte som ung”. (htx-samtale)

” Er det ikke meget politikerne, der skal tage initiativ til det og sætte noget i gang.” (hhx-samtale)

Teknologiske løsninger

Forekommer i flere varianter i de analyserede htx-samtaler. Men ikke så direkte i hhx-samtalerne

”Jeg tror det er et meget stort spørgsmål, for der er virkelig mange ting, hvor man kan sige, at det nuværende samfund kræver optimeringer...” (htx-samtale)

”Ja, jeg tænker helt klart også, at det indebærer noget med at inddrage alle de her nye opfindelser, der kan reducere (…) spild af materialer … (htx-samtale)

Konkrete eksempler på handlinger

”P. Også når man bare skal smide noget skrald ud, så skal det jo også sorteres. D. Ja, ja præcis. Ja, det er vel også bæredygtighed. ” (hhx-samtale)

” Men jeg tænker også det er meget det der med at genbruge noget, og at de materialer, man så eventuelt bruger, de skal ikke være nogen der skader miljøet ekstremt meget…” (htx-samtale)

Diffuse forestillinger om handlinger

Forekommer flere steder, fx

”Det er jo sådan hele samfundet …. Ja, det ved jeg ikke. Det er sådan at alle skal være med til at tage ansvar for … ja, det ved jeg (mumler)” (hhx-samtale)

”… bæredygtighed er også sådan noget med, at vi passer på i forhold til de andre generationer og sørger for, at der er noget tilbage til dem. Så det sån’ er lidt godt for miljøet” (htx-samtale)

Ingen forestillinger om handlinger

Mange hhx-samtaler rummer stort set ingen forestillinger om handlinger

 

Konklusion

Alle de elevræsonnementer vi ser i materialet ligger således inden for hovedtype 2 på skalaen. Dvs. at de anerkender bæredygtighedsproblemet som et reelt og alvorligt problem, men de er ikke særlig handlingsorienterede, og når de er, er der sjældent (kun antydningsvist) tale om handlinger på et politisk-strukturelt niveau og slet ikke på et globalt niveau. Ofte er det diffuse forestillinger om handlinger.

I htx-videoerne finder vi flere ræsonnementer, der omhandler teknologiske løsninger på bæredygtighedsproblemet. Kun antydningsvist inddrages nationale politisk-strukturelle forhold i samtalerne, og vi ser nærmest ikke samtaler, hvor ræsonnementerne rummer globale forhold. Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt dette er repræsentativt for den samlede danske ungdom.

En didaktisk pointe er, at Video Club er meget velegnet til brug i undervisningen, idet metoden både giver eleverne et vigtigt tale- og refleksionsrum og giver læreren mulighed for at tilrettelægge undervisningen i forhold til elevernes ræsonnementer.

Kreditering

Ane Qvortrup, professor i almendidaktik og leder af Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, Torben Spanget Christensen, lektor i samfundsfagenes didaktik, Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Jonas Henau Teglbjærg, Ph.d.-studerende i demokratisk dannelse og samfundsfagsdidaktik, Syddansk Universitet"


Kollmuss, A & Agyeman J (2002). Environmental education research, 2002 - Taylor & Francis

Scheunpflug (2022). Bildung facing globalization: theoretical reflections, empirical findings, and conceptual considerations for didactics. In Krogh, Qvortrup & Graf (eds.). Bildung, Knowledge and Global Challenges in Education. Didaktik and Curriculum in the Era of the Anthropocene? New York: Routledge (in press)

Sinnes, A. T. (2020). Action, takk! Hva kan skolen lære av unge menneskers handlinger 

for bærekraftig utvikling? (1. utgave. ed.). Oslo: Gyldendal

Straume, Ingrid S (2019). What may we hope for? Education in times of climate change. wileyonlinelibrary.com/journal/cons. DOI: 10.1111/1467-8675.12445

Vare, P., & Scott, W. (2007). Learning for a change: Exploring the relationship between education and sustainable development. Journal


I samarbejde med:

Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet er hjemsted for omfangsrige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på gymnasieområdet. I Center for Gymnasieforskning er forskning og udvikling funderet i tværfaglige samarbejder samt en løbende dialog og et tæt samarbejde med sektoren. 
Læs mere om Center for Gymnasieforskning

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.