Artikel

Verdensmål og praksisfaglig undervisning

Dette eksempel giver indblik i, hvordan en skolemadsordning kan danne rammen om praksisfaglig undervisning med afsæt i FN’s Verdensmål.

FN’s Verdensmål blev vedtaget af verdens lande i 2015. Det er oplagt at anvende de 17 verdensmål i undervisningen, men det kan være en udfordring at få skabt overensstemmelse mellem Fælles Mål og de 17 verdensmål.

Ifølge EVA’s kortlægning af praksisfaglighed (2018) sigter visionen om en styrket praksisfaglighed i folkeskolen på at fremme undervisning, der bidrager til elevernes udvikling af praktiske kompetencer med inddragelse af produktions- og værkstedspædagogiske aktiviteter.

Denne artikel giver et eksempel på, hvordan en praksisfaglig tilgang kan bygge bro mellem Fælles Mål i flere fag og FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Der tages særligt udgangspunkt i verdensmål 1,3,4 og 13.

© verdensmaal.org
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 13: Klimaindsats
© verdensmaal.org

 

LOMA - lokal mad: Et eksempel på et varieret og praktisk læringsmiljø

Flere skoler i Danmark har gennem de sidste 5-10 år arbejdet værkstedspædagogisk på en måde, der integrerer elevernes deltagelse i planlægning, tilberedning og servering af skolemad i undervisningen i flere fag (EVA, 2017; Ruge, 2017a; Ruge, 2017b).

I casen ”LOMA: Egen skolemad – hvorfor og hvordan” på emu.dk, findes mere information om LOMA-projektet.

 

Tilberedning af skolemad som en praktiskfaglig tilgang

Nymarkskolen i Svendborg har siden 2013 anvendt LOMA som en praksisfaglig tilgang til undervisning på udskolingsniveau, hvor eleverne på skift producerer et fælles, dagligt måltid. Der er 500 elever på skolen fordelt på 7., 8., og 9. årgang. Det er 7. og 8. årgang, der deltager i tilberedning af daglig skolemad til ca. 250 personer for en uge ad gangen.

Klasserne planlægger sammen med en lærer deres menu to måneder inden, den skal produceres, således at køkkenlederen kan nå at købe ind og planlægge arbejds- og læringsprocesser sammen med madkundskabslærerne. Elevernes planlægning tager afsæt i den konkrete udfordring, at de er ansvarlige for at producere måltider, der både skal være attraktive, velsmagende, sunde og leve op til udvalgte kriterier for bæredygtighed. Her arbejder de med at opfylde Fælles Mål fra blandt andet madkundskab og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF).

 

Fokus på bæredygtighed

I forbindelse med planlægningen gennemfører en madkundskabslærer to undervisningslektioner, der blandt andet indebærer, at eleverne skal reflektere over, om deres valg af menu bidrager til fremme af sundhed, bæredygtighed og klimahandling i forhold til bedre miljø. Dette er et kompetenceområdet i faget madkundskab og relateret til verdensmål 1,3,4 og 13.

Skolens elever og lærere har sammen etableret et klimaråd, der kommer med konkrete indspil til initiativer i forhold til øget bæredygtighed på skolen, herunder skolens madordning. Konkrete eksempler på disse initiativer er en indsats for at reducere madspild, at sortere affald samt at indsamle aluminium og begrænse anvendelsen af dåser og emballage, der indeholder aluminium. Dette har sammen med flere andre tiltag betydet, at skolen har opnået ’Grønt Flag’ hvert år siden 2017.

 

Erfaring, viden og færdigheder - et ’uddannelsessperspektiv’

I samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier udsteder Nymarkskolen i 8. klasse et certifikat til eleverne. Det er et bevis på, at eleverne har gennemgået et hygiejnekursus, og at de har opnået kompetencer inden for praktisk madlavning, servering, oprydning og rengøring ved at deltage i LOMA-undervisning- og madordning.

Certifikatet baner vejen for, at eleverne kan komme i betragtning til praksisfaglige fritidsjob hos lokale restauratører, og det bidrager dermed til, at eleverne kan opnå de første vigtige erfaringer i forhold til en senere praksisfaglig uddannelse.

 

Bæredygtigt kødforbrug

Eksemplet fra Svendborg viser, hvordan en integreret madordning giver mulighed for at tilrettelægge en tværfaglig, kropslig og aktiv undervisning, der integrerer Fælles Mål fra flere fag samt inddrager FN´s verdensmål.

Den anvendelsesorienterede tilgang fungerer som element i et praksisfagligt undervisningsmiljø, der bidrager til elevernes praktiske og teoretiske færdigheder og styrker de ældste elevers uddannelsesvalg. Inden for denne ramme arbejder lærerne med de 17 verdensmål i en konkret, praksisfagligbaseret undervisning.

Et eksempel på dette er undervisningsforløbet ’Bæredygtigt Kødforbrug’ fra Den Madkulturelle Mulepose (PDF). Forløbet er tænkt som en tværfaglig emneuge med overemnet: Bæredygtighed med inddragelse af de naturfaglige fag: Biologi, kemi, fysik og geografi.

Relevante verdensmål i forhold til forløbet om bæredygtigt kødforbrug er:

  • 1: Stop Sult
  • 3: Sundhed og Trivsel
  • 4: Kvalitetsuddannelse
  • 9: Industri, Innovation og Infrastruktur
  • 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13: Klimaindsats
  • 15: Livet på Land

 

Yderligere inspiration og konkrete undervisningsforløb

Hvis skolen ikke har en veletableret skolemadsordning som læringsrum, kan lærere tilpasse undervisningsmaterialer fra ”Den Madkulturelle Mulepose” og fra www.lomaskole.dk til emneuger, hvor både udekøkken, madkundskabslokale og eventuelt skolehave kan danne rammen for det praksisfaglige undervisningsmiljø. I disse forløb vil det ofte være en fordel, at lærere og pædagoger arbejder sammen omkring planlægning og udførelse af undervisningsaktiviteterne.

”Den Madkulturelle Mulepose” (Svendborg, 2020) er en serie undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i LOMA-konceptet og har til formål at styrke viden og læring om mad- og forbrugerkultur, forholdet til naturen og bæredygtighed gennem fokus på det fælles måltid. 

”Den Madkulturelle Mulepose” består af gennemarbejdede og afprøvede forløb for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Forløbene har en stigende kompleksitet, og begreber som bæredygtighed og økologi indgår i forløbene.

 

Indskoling

Der er udviklet en række materialer med fokus på produktion og forbrug af æbler og kartofler, færdigheder inden for dyrkning og opskrifter til anvendelse i skolemad. Endvidere indgår ekskursioner til lokale, økologiske producenter som fast element i forløbene.

Relevante verdensmål:

  • 1: Stop Sult
  • 3: Sundhed og Trivsel
  • 4: Kvalitetsuddannelse
  • 15: Livet på Land

Du kan finde materialet til indskolingen på svkskole.dk

 

Mellemtrin

Forløbet ”Den Gode forbruger” giver eleverne viden og færdigheder samt mulighed for at udvikle kritisk tænkning om de 17 verdensmål. Det sker blandt andet via et brætspil, hvor eleverne skal forholde sig handlingsorienteret til cases, der udfordrer deres viden omkring bæredygtighed, verdensmål og klimaudfordringer. I forløbet indgår natur/teknologi og flere andre fag. Det er specificeret i de tilknyttede læringsvejledninger.

Relevante verdensmål:

  • 1: Stop Sult
  • 3: Sundhed og Trivsel
  • 4: Kvalitetsuddannelse
  • 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13: Klimaindsats
  • 14: Livet i Havet
  • 15: Livet på Land

Materialet til mellemtrinnet kan findes på svkskole.dk.

 

Udskoling

Læremidlet ”Bæredygtigt Kødforbrug”, der også omtales længere oppe i denne artikel, er udviklet til tværfaglig undervisning i det obligatoriske fællesfaglige fokusområde i naturfag på 8. årgang med overemnet Bæredygtighed.

Relevante verdensmål:

  • 1: Stop Sult
  • 3: Sundhed og Trivsel
  • 4: Kvalitetsuddannelse
  • 9: Industri, Innovation og Infrastruktur
  • 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13: Klimaindsats
  • 15: Livet på Land

Du kan finde materialet til udskolingen på svkskole.dk.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Dorte Ruge, lektor, Phd., Seniorforsker, Center for Anvendt Skoleforskning, Afdeling for Pædagogik og Samfund.


EVA (2017) Evaluering af Projekt LOMA – et projekt der integrerer tilberedning af sund skolemad i undervisningen i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut.
https://www.eva.dk/grundskole/evaluering-projektet-loma

Ruge, D. (2017a). LOMA-eksempel på en integreret tilgang til sund skolemad. I En skole i bevægelse: Læring, trivsel og sundhed (s. 155-172).  Akademisk Forlag.

Ruge, D. (2017b). Projekt LOMA-lokal mad; en innovativ og bæredygtig model for læring og næring til skoleelever. Liv I Skolen, 4, 74-85.

Ruge, D., Corbin, H., & Hennessy, E. A. (2021). Student Creativity and Professional Artwork in a School Food Intervention in Denmark. I Arts and Health Promotion: Tools and Bridges for Practice, Research, and Social Transformation (s. 53-67). Springer Open Access.

Jones, M., Ruge, D., & Jones, V. (2022). How educational staff in European schools reform school food systems through ‘everyday practices’. Environmental Education Research, 1-15. Svendborg Kommune (2020) Den Madkulturelle Mulepose.          https://sites.google.com/svkskole.dk/den-madkulturelle-mulepose

Andre materialer inden for praksisfaglig tilgang: 

Filstedvejens Skole, Aalborg Kommune  & UCL (2019) LOMA-Spilplatform. Udviklet med støtte fra Puljen Styrket Maddannelse UVM: https://materialeplatformen.dk/bookpage/130274420

Ruge, D. (2020). Delrapport, evaluering af 'Projekt Mad som ramme for en helhedsorienteret indsats i indskoling'.: Delrapport til Aalborg Kommune.

Breiting, S., & Ruge, D. (2007). Inspirationer til ekskursioner. Aarhus: Økologisk Landsforening. E-bogsudgaven.

                 

 


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.