Eksempel fra praksis
Projektopgaven og verdensmålene – en ambassadør kom forbi
Mikkel Lassen er frivillig verdensmålsambassadør og giver her sine konkrete bud på, hvordan FN´s verdensmål kan indgå i arbejdet med projektopgaven i 9. klasse.
Lad det være sagt med det samme: Jeg er ikke lærer, men derimod verdensmålsambassadør og studerende. Verdensmålsambassadører er unge frivillige i hele landet, som har gennemgået en uddannelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Verdens Bedste Nyheder.
Ambassadør for verdensmålene i projektopgaven
Mikkel Lassen er verdensmålsambassadør.
I denne artikel kan du læse om mine erfaringer med et forløb om projektopgaven i 9. klasse. Min rolle var at holde et oplæg for eleverne halvvejs i projektet, på tredjedagen. Oplægget skulle give eleverne nye perspektiver på verdensmålene både internationalt og i Danmark.
Efter oplægget vejledte jeg de elever, der ønskede at få hjælp til at koble deres emne til et bestemt verdensmål. Min tilgang til den snak handlede i høj grad om at få eleverne til at indse det store potentiale, der er i at bruge de delmål, der knytter sig til hvert af de 17 overordnede verdensmål.
Denne artikel er primært målrettet dig, der underviser i udskolingen, fordi den tager udgangspunkt i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Overvejelser og tanker om verdensmålene som udgangspunkt for projektopgaven kan dog også benyttes af lærere på andre klassetrin, hvis de for eksempel ønsker at gennemføre et projektorienteret undervisningsforløb med FN´s Verdensmål som tema.
Fra abstrakt til konkret
Verdensmålene kan for mange elever være en svær og noget abstrakt størrelse. Hvordan tackler man verdens vigtigste plan, når man går i folkeskole? Hvordan gør man målene relevante i både national og lokal kontekst? Hvordan lærer man at forstå, hvordan de forskellige mål uomtvisteligt er forankret i hinanden?
I de næste afsnit vil jeg beskrive mine erfaringer med, hvordan verdensmålene konkret kan indgå i projektorienteret arbejde.
Gør verdensmålene konkrete for eleverne - start med de 169 delmål
Da jeg skulle holde oplæg for den 9. klasse, der havde booket mig som verdensmålsambassadør, var jeg godt nervøs. Jeg havde på forhånd af læreren fået at vide, at flere elever ikke var så begejstrede for, at der kom en og skulle til at lære dem om noget, som de mente, at de i forvejen havde godt styr på. Samtidig vidste jeg også, at det oplæg, jeg havde med på mit USB-stik, stærkt afhang af deltagelse fra eleverne, så vi sammen kunne komme frem til, hvordan verdensmålene havde relevans for lige netop dem.
Min erfaring siger mig, at de 169 delmål er et rigtigt godt sted at starte, når eleverne skal arbejde med FN´s Verdensmål. Delmålene gør nemlig verdensmålene mere konkrete for eleverne, og de gør det også nemmere at forstå, hvordan de forskellige mål er forbundet. Det var derfor både opløftende og lærerigt for mig at overvære elevernes første møde med delmålene, som jeg præsenterede eleverne for.
Efter oplægget var der mulighed for at stille spørgsmål. Den seance foregik med udgangspunkt i delmålene og regeringens Voluntary National Review 2021, hvor alle delmål måles og forklares i dansk kontekst. Det fik eleverne til at gå til projektet på en helt anden måde, da forklaringen på delmålene gav dem en konkret retning for deres projekter. Det var min klare overbevisning, at eleverne havde brug for at blive guidet for at kunne arbejde med verdensmålene på en meningsfuld måde - og denne guiding kom gennem delmålene.
Læs om alle mål og delmål på verdensmål.org
Emnevalg og verdensmål skal hænge sammen
I dette konkrete tilfælde var flere lærere udfordrede på at komme rundt om verdensmålene og få alle facetter af verdensmålene med i deres undervisning. Det var af samme grund, at disse elever først blev introduceret til verdensmålene og delmålene på tredjedagen af projektet.
Introduktionen til delmålene betød, at flere projekter også skiftede karakter. Et eksempel på dette var en elev, der havde et projekt om turismens indvirken på havene. Til dette ville han bruge Verdensmål 13 (Klimaindsats) og Verdensmål 14 (Livet i havet), men han havde svært ved at fokusere projektet, så det kunne passe ned i disse mål. Under vores samtale var han ret fortvivlet, fordi han ikke kunne få retning på sit projekt.
Sammen satte vi os ned og gennemgik delmålene, og her faldt eleven selv over delmål 8.9 som lyder: "Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter”.
Herefter ledte eleven efter nationale og internationale indikatorer, som også står beskrevet i regeringens Voluntary National Review samt på verdensmaalene.org. Det blev det nye omdrejningspunkt for opgaven, og det nye fokus på et delmål gav eleven et nyt pust. Særligt muligheden for at kunne kigge på og aflæse indikatorer var central for, hvordan eleven kunne bruge verdensmålene i sin opgave.
Læs om Verdensmål 8 og indikatorer på verdensmål.org.
Hent Voluntary National Review på Finansministeriets hjemmeside
Min oplevelse af eleverne var, at ovenstående elev langt fra var den eneste, der havde problemer med at koble verdensmålene til det specifikke emne. Emnevalget var sket i en lidt omvendt rækkefølge, hvilket skabte problemer for flere elever.
Derfor er min klare anbefaling, at eleverne først ser på delmål og senere på konkrete problemstillinger. Det giver dermed bedst mening at introducere eleverne til delmålene i starten af arbejdet med projektopgaven. For at skabe kendskab til de mange delmål, kan læreren lave en øvelse, jeg selv har oplevet som god. Den fungerer, fordi den både skaber overblik, og tager udgangspunkt i elevernes egne interesser og i, at de skal dele noget med fællesskabet i klassen.
Delmålsplakaten viser alle delmål og er til fri download på verdensmaal.org
Øvelse: Find dit delmål
- Bed eleverne læse overskrifterne på alle delmålene og herefter udvælge tre konkrete delmål, som de ser som vigtige eller spændende, alt afhængigt af om formålet er at give eleverne kendskab til delmålene, eller om det er at få dem til at vælge en retning for deres projekt.
- Eleverne skriver tre tanker og motivation for valget til hvert af de tre valgte delmål. Herefter fortæller de om deres valg til en gruppe af 3-4 personer.
- Nu vælger eleverne hver et delmål, som de præsenterer i plenum. Det er min erfaring, at det er vigtigt at understrege, at eleverne ikke vælger deres projekt ved at fortælle om netop dette delmål, men det fungerer som inspiration til alle, der lytter. Eleverne kan begynde at reflektere og måske blive endnu mere nysgerrige på verdensmålene. Netop nysgerrigheden, og at eleverne vælger delmål ud fra egen interesse, kan være et godt udgangspunkt for arbejdet med projektopgaven.
Verdensmålene motiverer alle slags elever
Her til sidst vil jeg også gerne dele en anden erfaring, som, jeg mener, er central i forhold til arbejdet med verdensmålene. En elev sagde til mig, at han følte sig klog, selvom han ikke selv mente, at han var så dygtig til de mere traditionelle fag.
Det giver en stor værdi, at verdensmålene er forankret i virkeligheden. Det oplevede jeg blandt andet i forbindelse med en debat under Altingets verdensmålsuge, hvor eleverne tydeligt blev motiveret af at kunne påvirke deres egen fremtid. Det er en central erfaringer i mit arbejde med verdensmålene, at det kan bidrage til at give elever med alle slags styrker en faglig sejr.
FN17_infoboks med generisk tekst om verdensmål i undervisningen
FN´s Verdensmål på emu.dk
På emu.dk er der udarbejdet et tema om FN´s Verdensmål, som indeholder inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på målene i undervisningen.
Kreditering
Artiklen er udarbejdet af Mikkel Lassen, der er verdensmålsambassadør og studerende ved Københavns Universitet.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.