Dyk ned i verdensmålenes delmål - et skridt tættere på handling

Torsk er en populær spisefisk, men bestanden i blandet andet Østersøen er truet. Hvilke faktorer truer torsken, og hvad gør Danmark, for at bestanden af torsk bibeholdes? Hvilke undersøgelser gennemfører havforskningsskibet Dana, og hvordan stemmer deres data fra Østersøen overens med data fra vores farvand?

For at arbejde systematisk med perspektivering i naturfag, kan forskellige perspektiveringsvinkler inddrages, som det uddybes i artiklen Verdensmål viser vej i fællesfagligt forløb  om verdens skove.  Perspektiveringsvinkler er forskellige retninger, som perspektivering i naturfag kan gå i.

Verdensmål 14's delmål og indikatorer spiller en rolle både inden for perspektiveringsvinklerne interessemodsætninger, samfundsmæssige problemstillinger og udviklinger samt nærområder og andre regioner. Forløbets case drejer sig nemlig i høj grad om aktuelle interessemodsætninger i forbindelse med fiskekvoter, der bliver til i internationalt samarbejde.

Find hele forløbet om liv og død i Østersøen på naturvidenskabensabc.dk

Sæt fokus på delmål og indikatorer

Teksten i verdensmål 14: ”Bevare og sikre bæredygtigt brug af have og deres ressourcer” er ret overordnet, men der er en stribe langt mere konkrete delmål at dykke ned i. Eksempelvis er delmål 14.4 i tråd med casens omdrejningspunkt i ‘Liv og død i Østersøen’:

Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika.

Klassen kan analysere dette delmål ved hjælp af det simple spørgsmål: “Hvem skal gøre det?”

• Hvem skal regulere fiskeriet effektivt? Svaret er i forbindelse med forløbets case: Det skal politikerne i landene, der grænser op til Østersøen. Og hvordan gør de det? Gennem internationalt (EU) samarbejde mellem forskere, der giver et datagrundlag, politikerne træffer beslutninger på baggrund af. Og hvad kommer der helt konkret ud af det? Aftaler om fiskekvoter.
• Hvem skal få videnskaben i spil for at genoprette fiskebestandene? Svaret er dels politikerne og dels de politisk vedtagne organer som International Council for the Exploration of the Sea (ICES), som eleverne vil være blevet introduceret til undervejs i det fællesfaglige forløb.

Svarene peger således på politiske handlinger i dette tilfælde, mens der som svar på spørgsmålet: “Hvem skal gøre det?” i forbindelse med andre delmål kan blive peget på én selv som borger. Det er for eksempel tilfældet i delmål 14.1, som blandt andet nævner, at alle former for havforurening skal forhindres, altså skal også en udskolingselev undgå at smide plast, der kan ende i havet.

Endelig kan indikatorerne, der ledsager delmålene, bruges til at finde svar på spørgsmålet: “Og hvordan undersøger vi så, om det går den rigtige vej?”. Et eksempel er indikatoren i delmål 14.3, der meget aktuelt lægger op til undersøgelser, eleverne kender fra naturfag:

Gennemsnitlig surhedsgrad i havet (pH) målt i henhold til et aftalt antal repræsentative målestationer.

Eksempler på yderligere koblinger mellem fællesfaglige fokusområder og verdensmål

På samme måde, som det er beskrevet ovenfor, kan andre af verdensmålenes mange delmål og tilhørende indikatorer bringes i spil i talrige andre fællesfaglige forløb. De fire forløb, der beskrives herunder, herunder kan alle findes på astra.dk:

I tråd med det, lærerne i forvejen skal i fællesfaglige forløb

At inddrage verdensmål i fællesfaglige forløb er ikke alene en god idé, fordi det giver anledning til, at eleverne forholder sig til verdensmålene i en faglig relevant kontekst. Det er ligefrem i tråd med det, lærerne i forvejen skal i den fællesfaglige praksis.

Efter 2019 behøver lærerne ikke at vælge de titler på fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi nævner.

Lærerne kan selv formulere fællesfaglige fokusområder, så længe de lever op til mindst to af tre kriterier:

• Inddrag elevernes egne undersøgelser i lokalområdet
• Inddrag elevernes arbejde med teknologi
• Inddrag interessemodsætninger, så eleverne får mulighed for at tage stilling.

I forlængelse heraf lyder ét af vurderingskriterierne til den fælles prøve, hvor udskolingens fællesfaglige arbejde kulminerer: ”…at eleven kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.”

FN’s Verdensmål og især de konkrete delmål og indikatorer er oplagte at tage fat i, når eleverne skal arbejde med interessemodsætninger og handlemuligheder. Verdensmålene illustrerer både væsentligheden og aktualiteten af det naturfaglige felt - og indgyder de unge mennesker håb om, at vi faktisk kan gøre noget for en mere bæredygtig fremtid.