Aktivitet

De voksne taler om, at polerne smelter – hvad sker der?

Børn hører fra voksne, at polerne smelter. Men hvad betyder det i børnehøjde? Aktiviteten har en undersøgelsesbaseret tilgang og handler om, hvordan sorte overflader absorberer og hvide overflader reflekterer.

Aktiviteten er målrettet indskoling, men kan også bruges i dagtilbud og SFO 

Anslået tidsforbrug: 1-3 Lektioner

 

Aktiviteten egner sig til læreplanstemaet natur, udeliv og science og faget natur/teknologi.

Målet med aktiviteten er at give børnene sanselige oplevelser af, at sort materiale absorberer solens energi, og at hvidt materiale reflekterer solens energi.

Aktiviteten kan refereres til FN’s verdensmål 7 Bæredygtig energi og 13 Klimaindsats, fordi aktiviteten er første skridt på vejen til at forstå albedoeffekten. Albedoeffekten er en overflades evne til at reflektere sollys og dermed den energi, der er i solens lys.

Ikon for verdensmål 7, Bæredygtig energi
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 13: Klimaindsats
© verdensmaal.org

 

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten kræver ingen særlige forudsætninger og går konkret ud på at lade børn hænge klare poser med vand op foran to stykker pap, et sort og et hvidt, og undersøge hvad der sker. Det er mest spændende for børnene, når de selv er med til at udføre eksperimentet, så lad få børn være med eller lad flere børnegrupper lave det samme forsøg ved siden af hinanden.

Din rolle som fagprofessionel vil, i tråd med den undersøgende tilgang, primært være at positionere dig som med-undrende og stille spørgsmål, der kan understøtte børnenes refleksion. Du kan hjælpe med at sætte ord på det, børnene opdager, nemlig at sorte overflader ’holder på solens varmeenergi’ (absorberer), og at hvide overflader kaster energi tilbage (reflekterer).

 

Tilrettelæggelse

For at gennemføre aktiviteten skal der anvendes følgende materialer:

  • Et sort og et hvidt stykke pap
  • To ens fryseposer
  • Vand

Aktiviteten kan igangsættes på flere måder:

  • I skolen er det oplagt, at du undrer dig højt og spørger: ’Hvad nu hvis jeg hænger det her pap op og poser med vand, så den ene har hvid baggrund og den anden har sort baggrund. Hvad tror I, der vil ske?’
  • I daginstitutioner kan du vælge at observere børnenes leg og holde øje med tegn på science i legen, som rammer ind i temaet, og du kan derfra sætte aktiviteten i spil.
  • I begge kontekster kan børnene være med til at finde på, hvordan I vil undersøge, om der er forskel på varmen på hhv. hvide og sorte overflader i solskin (husk materialet skal være det samme).

Inden undersøgelsen gennemføres kan I prøve at gætte på, hvad I tror der sker.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:

  • Hvordan skal eleverne præsenteres for materialerne, som skal anvendes?
  • Hvordan vil du sætte børnene sammen, - grupper eller par?
  • Hvad har jeg i baghånden, hvis vejret svigter i forhold til aktiviteten?
  • Hvor struktureret eller frit vil du lade undervisningsrummet være?

 

Aktivitetens opbygning

Eksperimentet kan virke meget simpelt, men kan være en katalysator for gode samtaler.

Du kan tale med børnene om, at det er vigtigt at lave en ’fair test’. Forklar eleverne, hvad du mener med en fair test, og at det er vigtigt kun at ændre én variabel af gangen.

Du kan lade dig inspirere af disse spørgsmål: 

  • Skal der være lige meget vand i poserne?
  • Skal vandet have samme starttemperatur?
  • Hvad er temperatur?
  • Får poserne lige meget sol?
  • Hvordan kan vi finde ud af, om der er forskel på varmen (temperaturen)?

Efter en times tid vil du på en varm sommerdag kunne mærke forskel på vandets temperatur.

Andre variationer:

  • I kan lægge to brædder i solen, et hvidt og et sort, og lade børnene gå på dem med bare fødder og lade dem mærke forskellen.
  • I kan kaste jer ud i at måle med et termometer.
  • I kan bygge LEGO-tårne, der viser temperaturerne.
  • I kan undersøge, hvad der sker hvis børnene lægger en isterning på henholdsvis det hvide og sorte bræt.

Der lægges med andre ord op til, at I udvikler flere undersøgelser initieret af børnenes nysgerrighed.

Børnene kan evt. fortælle andre børn eller forældre om, hvad de har fundet ud af.

Perspektivering:

Børnenes erfaringer i denne aktivitet knytter sig til albedoeffekten. Meget kort er albedoeffekten et fænomen, der handler om, at når et sneklædt område opvarmes, smelter noget af sneen. Mindre sne betyder, at mindre af sollyset reflekteres, hvilket fører til yderligere opvarmning, så endnu mere sne smelter og så videre. Isen smelter som en konsekvens af menneskelig indflydelse.

 

Evaluering

Der kan løbende tages billeder eller små videoklip, som underviseren/pædagogen kan genbesøge sammen med børnene, eller materialet kan deles med forældrene, så samtalen kan fortsætte hjemme.

Du kan alene eller sammen med børnene reflektere over aktiviteten med udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvad fungerede godt?
  • Hvad fungerede ikke så godt?
  • Hvilke spørgsmål stillede vi, og fandt vi svar?
  • Hvordan var det nemmest at se, mærke og sammenligne overfladernes temperatur?
  • Hvad lærte vi om overfladens farve i forhold til temperatur?
  • Hvorfor er dette mon relevant i forhold til klimakrisen?

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke spørgsmål er gode og rimelige at stille i børnehøjde?
  • Hvilke erfaringer gav aktiviteten i forhold til Natur, udeliv og science eller Natur/teknologi?
  • Hvilke observationer gjorde du dig om børnenes deltagelse og deres deltagelsesmuligheder?
  • Er der erfaringer du har gjort dig her, som er vigtige at huske næste gang du arbejder med undersøgelser?


Mariegaard, S. (2021). Kontinuitet i inquiry-baserede scienceerfaringer fra daginstitution til indskoling: Et pragmatisk studie af inquiry-baseret science som udgangspunkt for at skabe kontinuitet i børns erfaringer i institutionelle overgange.

Mariegaard, S., Seidelin, L. D., & Bruun, J. (2022). Identification of positions in literature using thematic network analysis: the case of early childhood inquiry-based science education. International Journal of Research & Method in Education, 1-17.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.