Artikel

Bæredygtighed i fokus gennem filosofisk dialog

Hvordan favner undervisningen stærkt normative og komplekse emner? Og hvordan kan en reel dialog om bæredygtighed faciliteres? Her får du forslag til didaktiske pejlemærker og konkrete øvelser.

Denne artikel handler om en dialogisk-filosofisk tilgang til, hvordan undervisning kan åbne diskussioner om bæredygtighed. Tilgangen kan hjælpe med at imødegå nogle af de udfordringer, der er knyttet til undervisning i stærkt normative og meget komplekse emner, og den giver nogle konkrete anbefalinger om, hvad man bør tage højde for.

Den beskrevne dialogiske tilgang kan bruges i alle fag og på mange niveauer, blot de konkrete cases i øvelserne tilpasses.

Logo til FN´s verdensmål
© verdensmål.org

 

Didaktiske udfordringer i arbejdet med bæredygtighed

Undervisning inden for bæredygtighed rummer en række muligheder som tema – fx for fagligt samspil og refleksion, for at arbejde med innovationskompetencer og for faglig fordybelse. Men der er også en række forhold, man skal holde sig for øje, fordi de kan udgøre didaktiske udfordringer. Diskussioner inden for bæredygtighed involverer således både abstrakte begreber og en meget høj kompleksitet samtidig med, at de ofte er forbundet med en påtrængende alvor og er stærkt normative. Dette afsnit beskriver hvorfor disse karakteristika kan udgøre et problem.

 

Abstrakte begreber

Mange af de centrale begreber i bæredygtighedsdiskussioner er samtidig begreber, man finder i daglig tale (fx lighed, fattigdom, miljø eller natur), og det kan betyde, at man overser, at det ikke er givet, hvad de dækker over, og at der kan være forskellige forståelser på spil.

 

Høj kompleksitet

Diskussioner om bæredygtighed er også ofte meget komplekse, idet de bl.a. er stærkt tværfaglige, overskrider grænser geografisk og strukturelt, vanskelige at afgrænse og involverer dybe dilemmaer. Det betyder, at arbejdet med temaerne kan være kendetegnet ved en uendelig række spørgsmål end en proces, hvor man oplever at nå til en endelig erkendelse.

 

Påtrængende alvor

Hertil kommer at spørgsmålene ikke blot er teoretiske, men aktuelle og presserende problemer, og hvor manglende handling kan have alvorlige konsekvenser for global sundhed, klima, overlevelse, velfærd og miljø. Nogle undersøgelser tyder på, at alene det at beskæftige sig med spørgsmål inden for bæredygtighed derfor kan have negative følelsesmæssige konsekvenser som angst eller håbløshed.

 

Stærkt normative elementer

Endelig er emner inden for bæredygtighed meget ofte ledsaget af meget normative dagsordener (fx om at afskaffe sult, indføre demokratiske strukturer eller begrænse CO2-udledning), og det er vanskeligt at undgå en form for affirmativ tilslutning til disse værdier, selv hvis man skulle ønske det som underviser. Det kan fx betyde, at eleverne holder sig tilbage med at give udtryk for andre meninger, eller at elever oplever, at de eller deres nære bliver udpeget som dårlige mennesker (hvis de fx har en forælder, der er pilot eller kvægproducent).

 

En filosofisk-dialogisk tilgang

Filosofisk dialog er en betegnelse for inddragende klassesamtaler, hvor det didaktiske mål ikke er at nå til et bestemt resultat i form af indhold (fagligt eller i form af enighed), men derimod at træne reflektions- og samtaleprocesser og derved styrke kompetencer som bl.a. argumentation og begrundelse, mundtlighed og lytning, analyse og kritisk tænkning.

Den er særligt kendetegnet ved, at læreren indtager en facilitatorrolle frem for den traditionelle rolle som faglig autoritet. Det kan skabe et læringsrum, hvor eleverne får øgede deltagelsesmuligheder – både i forhold til at bestemme indholdet og retningen af samtalen og i forhold til, hvilke roller og perspektiver de vil indtage (fx abstrakt eller konkret, personligt eller upersonligt, normativt eller neutralt).

Den filosofisk-dialogiske tilgang kan benyttes i forskellige formater. Aktiviteterne kan fx udgøre en hel lektion med en længere, udfoldet dialog (evt. som del af et forløb) eller de kan benyttes som en kortere indledningsaktivitet (fx 10 minutter), der kan åbne et tema i forbindelse med en lektion. Når underviser og elever er vant til formatet, kan tilgangen også benyttes til mini-breaks, spontane klassesamtaler eller andre elementer, der kan flettes ind undervejs i en lektion.

 

Tre eksempler på aktiviteter

Herunder følger tre eksempler på, hvordan man kan designe dialogisk-filosofiske aktiviteter til forskellige spørgsmål inden for bæredygtighed. Aktiviteterne kan bruges både i grundskolen og gymnasieskolen og er alle oplæg til en filosofisk dialog, som følger denne form:

  • Præsentationen af en stimulus
  • Første spørgsmål drøftes i par/små grupper (to-og-to eller tre-og-tre) i et minut eller to
  • Samme spørgsmål drøftes i hele kredsen

Når første spørgsmål er udtømt, går man videre til andet spørgsmål (først i par, dernæst i plenum), osv. Der vil formentlig også opstå nye temaer og spørgsmål undervejs. Læreren indtager en faciliterende rolle: Holder sig neutral, spørger ind og understøtter peer-interaktionen.

Læs mere om design og facilitering af filosofisk-dialogiske aktiviteter i vejledningen på emu.dk 


Denne aktivitet er designet til at give mulighed for at koble bæredygtighedsspørgsmål med internaliserede værdier på en måde, der muliggør at deltagerne kan indtage en abstrakt position, hvis de ikke har lyst til at dele deres personlige opfattelser.

Stimulus:

For nogle år siden fandt en kendt fynsk restaurant på at genbruge flæsket som serveres sammen med æggekager: Hvis der stadig var flæsk på et fad, når der blev ryddet af bordet, kom det tilbage ud i køkkenet og fik en tur i den 200 grader varme frituregryde. Så var det bakteriefrit, sprødt, varmt og klar til næste serveringsfad.

Det var i høj grad en bæredygtig praksis: Kød er en stor klimabelastning, og det samme er madspild, og på denne måde kunne man undgå spild af kød. Men folk brød sig ikke om det. Flere klagede. Og sådan går det tit: Når det kommer til stykket, lader de fleste deres irrationelle følelser trumfe alle tanker om bæredygtighed.

Spørgsmål til dialogen:

  • Er genbrugsflæsk ok? Hvorfor (ikke)?
  • Er modstanden mod genbrugsflæsk irrationel? Hvorfor (ikke)?
  • Skal bæredygtighed underordnes følelser? Hvorfor (ikke)?

 


Denne aktivitet er eksempel på hvordan man kan åbne diskussion om produktion af fødevarer og samtidig understøtte en refleksion over begreber om ”naturlighed”. Den er inspireret af dialogmaterialet til Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion i udgivelsen Filosofiske dialoger om FN’s Verdensmål. Dialogen vil ud over begrebet naturlighed formentlig give mulighed for at tale om begreber som forbrug, produktion, bæredygtighed, miljø, forarbejdning, sundhed, (mad)kultur mv.

Stimulus:

Læg de fire billeder frem i print (gerne på gulvet i midten af en rundkreds, ellers eksempelvis ophængt på en tavle):

Spørgsmål til dialogen:

  • Hvilken fødevare er mest/mindst naturlig? (Invitér deltagerne til at lægge billederne i rækkefølge)
  • Hvad vil det sige at en fødevare er naturlig?
  • Bør fødevarer være så naturlige som muligt?

Denne aktivitet er et eksempel på, hvordan man kan sætte fokus på kompleksitet og dilemmaer ift. bæredygtighed. Aktiviteten er formuleret af Søren Sindberg Jensen (SDU). Den rummer en modsætning mellem hensyn til bæredygtighed i miljøperspektiv og i et socialt perspektiv, og den kan pege videre til komplekse spørgsmål om internationalt udviklingsarbejde i lyset af ulighed i leveforhold og muligheder.

Stimulus:

Aisha og Morten, der er forskere på et dansk universitet, får at vide, at de kan få 100 millioner kroner til at gå med i et stort udviklingsprojekt. Projektet skal udvikle en maskine, der kan indsamle plastik i havet ud for kysten i et afrikansk land. Inden de beslutter sig, undersøger de projektet. I deres research lægger Morten vægt på, at projektet er meget lovende, og at perspektivet er, at man kan tømme havet ud fra landet for plastik og smelte det om og genanvende det. Aisha opdager imidlertid, at en stor del af befolkningen ved kysten i dag indsamler meget af plastikken og genbruger det og sælger det videre. De vil miste deres levegrundlag, hvis projektet gennemføres.

Spørgsmål til dialogen:

  • Skal Aisha og Morten gå med i projektet? Hvorfor (ikke)?
  • Hvad er vigtigst: Forskning i bedre miljø eller lokalbefolkningens levegrundlag?
  • Har Morten og Aisha brug for mere viden, inden de siger ja til projektet? (hvorfor ikke/om hvad?)”

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi og leder af Filosofi i Skolen ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.


Holm, E.F. (2020). Nysgerrige spørgsmål sætter gang i elevernes dialog, Gymnasieforskning

Høegh, T. (2020). Faglig mundtlighed, EMU – Danmarks læringsportal

Schaffalitzky, C. (2020). Værktøjer til kvalificering af klassedialog, EMU – Danmarks læringsportal

Schaffalitzky, C. & A. Nielsen (2020). Introduktion til filosofiske dialoger, EMU – Danmarks læringsportal

Schaffalitzky, C. & A. Nielsen (2020). Filosofiske dialoger om FN’s Verdensmål, CoC Playful Minds


I samarbejde med:

Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet er hjemsted for omfangsrige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på gymnasieområdet. I Center for Gymnasieforskning er forskning og udvikling funderet i tværfaglige samarbejder samt en løbende dialog og et tæt samarbejde med sektoren. 
Læs mere om Center for Gymnasieforskning

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.