Artikel

Børn og pædagoger arbejder med verdensmål

En artikel fra praksis om at arbejde med verdensmål og bæredygtighed i dagtilbud, skrevet af Thorleif Frøkjær og Stig Brostöm. 

Der lyder glade stemmer på legepladsen. Børnene leger. Nogle børn leger med vand og luft mens andre sejler rundt i verdenshavet og samler plastik op. Der er bæredygtig pædagogik med fokus på verdensmål på programmet.

Ikon for verdensmål 7, Bæredygtig energi
© verdensmaal.org

Science og bæredygtighed

I dagsinstitutionen Gartneriet leger børnene med vand, lys, lyd, luft, og magneter. Personalet har sat science på dagsordenen. En dag på legepladsen fyldte de store plastposer med luft, som de spillede bold med, og de lavede drager af papirsposer. Børnene syntes, det var sjovt, og personalet vurderede, at det samtidig var lærerigt. De erhvervede sig konkrete science-kundskaber om fremdrift og opdrift.

Og det dannede afsæt for aktiviteter om bæredygtighed: Børn og personale satte farvede stofvimpler på bambusstænger og konstruerede vindmøller af papir. De eksperimenterede med udformningen og monterede "flapper" på et cykelhjul, som de fastgjort på en lægte. Hjulet snurrede rundt. "Det ligner en vindmølle" sagde et barn, hvilket pædagogen fulgte op på. Sammen med børnene afmonterede hun dynamoen fra en cykellygte, og hurtigt var den koblet til cykelhjulet og vupti, så var der lys. "Ojj vi laver vores egen strøm", udbrød et barn.

Og pædagogerne glædede sig over, at børnene stiftede bekendtskab med verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi.

Læs mere om de 17 verdensmål på verdensmaal.org

 

To praksisnære beskrivelser: En pædagogik med blik på Verdensmålene

Hent inspiration til jeres egen praksis i to praksisnære beskrivelser og øjebliksbilleder af, hvordan børn og pædagoger sammen har arbejdet med verdensmålene: 6 Rent vand, 13 klimaindsats og 14 livet i havet.

 

Ikon for verdensmål 6: Rent vand og sanitet
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 13: Klimaindsats
© verdensmaal.org
Ikon til verdensmål 14: Livet i havet
© verdensmaal.org

Dyk ned i en verden af vand
- tæt på praksis

Vand kommer ofte i fokus i børns leg. Det åbner for at kunne arbejde med verdensmål nr. 6 rent vand og sanitet. Det regner, og der dannes vandpytter, og hvor er børnene så? Netop der! En dreng finder et nedløbsrør og laver sit eget vand-eksperiment. Han placerer røret på kanten af sandkassen og skaffer en spand vand, hælder vandet ned i den ene ende af røret, og vandet løber så ud i den anden ende og ud i sandkassen.

 

Fordybelse 

For en dreng på to år er dette fænomen ikke en selvfølge. Han sætter sig på hug i sandkassen og betragter længe vandet, der først danner en lille boblende sø, som så efterhånden tørrer ud. Det er ikke til at vide, hvad der sker inde i den lille krop, men pædagogen definerer "det" som fordybelse, koncentration, nysgerrighed og undren.

Når en dreng på to år fastholder sin opmærksomhed på det samme sted/fænomen i flere minutter, ved vi at der sker "noget vigtigt", måske lærer han "noget". I hvert fald inspirerede han pædagogerne til at konstruere seks vandstationer på legepladsen. Stationer hvor børnene kunne eksperimentere med vand, som fx forskellen på at rutsje ned af en tør og en våd rutsjebane med regnbukser på. En anden undring var, hvilken vej vandet løber? Det undersøgte børn og pædagogisk personale sammen ved at bygge en vandbane og købe en vandpumpe, så de kunne sende vandet afsted. Her kunne de se, at tyngdekraften var på spil. Et begreb der blev anvendt i dialogen med børnene, og en begyndende forståelse for et naturfænomen blev etableret.

 

Fiskene har drukket vandet

Dialogen fortsatte mellem børnene og en pædagog. Et barn fortalte om en fisketur, men "der var så lidt vand, at vi ikke fangede noget!". Børnene var nysgerrige på, hvorfor der var så lidt vand, og flere forslag kom i spil: "Fiskene har drukket vandet!", "fiskene var nok på ferie!". En mente, at "måske var vandet forurenet", og det var et udsagn, som optog børnene. Flere havde eksempler på forurenet vand, som vi ikke kan drikke. Spørgsmålet "hvordan får vi rent vand?", blev derfor aktuelt.

 

Ud på tur

Det pædagogiske personale greb børnenes undren og nysgerrighed, og den allerede planlagte tur til den nærmeste sø fik nu et nyt indhold og fokus. Pædagogen medbragte nemlig glas, en tragt og kaffefiltre. De ville undersøge, om vandet i søen var så rent, at de kunne drikke det. Børnene undersøgte søvandet ved at se på forskellen på vand direkte fra søen, og vandet når det var blevet renset/filtreret med det medbragte kaffefilter. Dialogen kom nu til at handle om forskellen på rent vand og forurenet vand, og sammenligninger med søvandet og vand fra vandhanen, som også er blevet renset/filtreret.

 

En verden af vand

Som inspiration til at fortsætte undersøgelser med vand, hvor pædagoger og børn sammen udforsker, eksperimenterer og undersøger omverdenen, er der i regi af Forskningens Døgn i 2022, udarbejdet et materiale:

 

Læs mere og download en "En verden af vand"

Livet i havet
- tæt på praksis

Børn og pædagoger legede på den lokale strand og fandt både smukke sten, søstjerner og et fiskeskelet. Men de fandt også en masse affald, ikke mindst plastik, hvilket forargede børnene.

De havde på Den Blå Planet set og talt om kæmpe affaldsøer i Stillehavet og set fotografier af fugle- og fiskedød. De havde også selv fundet en and med "halsbånd", en blå plastiksnor, som havde kvalt den. Disse aktiviteter bragte børnene i kontakt med verdensmål nr. 13 klimaindsats og nr. 14 livet i havet.

 

Den gyldne drøm fra Øresund

De havde også set kunstværket kæmpefisken, "Den gyldne drøm fra Øresund" på Helsingør Havn. Den er bygget af plastic indsamlet på Øresunds strande. Inspireret af den byggede de deres eget ”plastikmonster” - så stort at flere børn kunne sidde i det. Det blev deres legeverden. De legede, at de sejlede til fremmede lande. Pædagogerne fortalte om en ny teknologi, der kan omdanne plastik til brændstof, og om et skib, der sejler på brændstof produceret af den plastik, som det selv samler op fra vandet. "Hvor sejt" sagde børnene og ombyggede deres plastikmonster til et "plastik-omdanner-skib" og tog på en ny langfart. En leg med mange roller: Kaptajn, styrmand, matroser og skibshund. Men også ingeniører der løbende opfinder nye teknisk ting til at fjerne plastik med.

 

Et begyndende bæredygtighedsperspektiv

Børnene fik en begyndende forståelse for et bæredygtighedsperspektiv . Og helt essentielt var legen grundlæggende, så børnene samtidig med den begyndende forståelse for bæredygtighed oplevede mange eventyrlige og fantasifulde begivenheder: Kamp med pirater, skibbrud og stranding på en øde ø.

Beskrivelserne, som du netop har læst, rummer en række pædagogiske principper.

Pædagogiske principper
- bæredygtighed og science

- Tag afsæt i børns nysgerrighed og egne spørgsmål

- Lyt til barnet, spørg ind og få barnet til at uddybe og forklare

- Hav ikke fokus på færdige svar

- Tag afsæt i en fælles delt opmærksomhed

- Vær medforsker i barnets søgning efter viden

- Giv tid og plads til fordybelse, når øjeblikkene opstår

- Udforsk sammen med børnene gennem leg.

De pædagogiske principper kan anes bag praksisfortællingerne, bl.a. i eksemplet hvor den to årige viser nysgerrighed og undren med sin krop - "hej, hvor bliver vandet af?". Frem for at pædagogen hurtigt giver et faktuelt svar på spørgsmålet, kan barnets undring og nysgerrighed føre til, at pædagogerne planlægger flere muligheder for, hvordan børnene kan undersøge se vand.  Personalet følger børnenes optagethed og etablerer en fælles opmærksomhed mod fænomenet. Børn og voksne fortsætter (vand-)legen. De har ikke travlt med at løse problemet "hvor bliver vandet af", men de fastholder nysgerrigheden.

 

Nysgerrighed og forandring

En science- og bæredygtighedspædagogik kan – i overensstemmelse med principperne herover – også kaldes en nysgerrighedens og forandringens pædagogik. Nysgerrigheden trænger sig på hele tiden med en åbenhed overfor, at fænomenerne ikke altid er, som de ser ud til, og nye måder at handle på kan bryde med eksisterende vaner og mønstre, som på længere sigt kan skabe afgørende strukturelle forandringer.

 

Kreditering

Af Stig Broström, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet & Thorleif Frøkjær, Lektor ved Københavns Professionshøjskole

unpublished

Læs mere


Broström, S. & Frøkjær, T. (2021). En pædagogik for science og bæredygtig udvikling i daginstitutionen. København: Samfundslitteratur.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.