Eksempel fra praksis

Undervisning med verdensmål på avu

Hvordan kan FN’s Verdensmål være med til at give det faglige indhold et større formål, og hvordan kan man konkret undervise med verdensmålene på en overskuelig måde på avu?

2030 SKOLER

2030 SKOLER er et netværk af danske uddannelsesinstitutioner, som har forpligtet sig til at arbejde strategisk og ambitiøst med FN’s Verdensmål. Det betyder, at verdensmålene både skal indgå i skolens undervisning, værdier og drift.

Læs mere på 2030skoler.dk

Denne artikel bygger på et interview med Michael, der arbejder som underviser i naturvidenskab og samfundsfag på VUC.

Hans arbejdsplads er verdensmålscertificeret af netværket 2030 SKOLER, og derfor har han erfaring med at inddrage verdensmålene i sin undervisning på almen voksenuddannelse (avu).

I denne artikel får vi Michaels perspektiver på, hvordan verdensmål bidrager til, at kursisterne kan se en større mening med at lære kernestoffet. Desuden får vi praksiseksempler på, hvordan Michael inddrager verdensmålene i sin undervisning.

 

Undervisning med verdensmål frem for undervisning i verdensmål

Michael skelner mellem at undervise i FN’s Verdensmål og undervise med FN’s Verdensmål. Undervisning i verdensmål er indholdsorienteret og vedrører, at kursisterne lærer om indholdet i de 17 verdensmål.

Ifølge Michael, er det en mindre frugtbar måde at inddrage verdensmål på i undervisningen, da verdensmålene på den måde bliver et indhold på lige fod med alt andet indhold i kernestofområderne. Det kan være en udfordring for undervisningen, da lærerne vil opfatte verdensmålene som en tilføjelse til en i forvejen lang liste af emner, og der kan opstå stoftrængsel, fortæller Michael.

Derimod argumenterer Michael for, at undervisning med verdensmål er mere hensigtsmæssigt og meningsfuldt. Når man underviser med verdensmål, ses det eksisterende indhold i fagene i et verdensmålsperspektiv. Verdensmålene bliver en ramme om det indhold, som allerede er i kernestofområderne i de pågældende fag.

 

Verdensmål giver indhold i kernestoffet et større formål

Ikon for verdensmål 7, Bæredygtig energi
© verdensmaal.org

Michael beskriver det at undervise med verdensmål med et eksempel, hvor undervisningen drejer sig om kernestofområdet, energi, i faget naturvidenskab. Hvis man underviser med verdensmål om energi, kan verdensmål 7 om bæredygtig energi, sætte det obligatoriske indhold i en kontekst for kursisterne.

Pludselig omhandler undervisningen ikke ”kun” fagbegreberne energi, transformation, induktion osv., men den vedrører et mål for at gøre verden til et bedre sted. Kursisterne oplever, at de skal vide noget om energi, fordi vi har et mål om at forbedre vores klima, hvilket kan understøttes af en grøn omstilling med bæredygtige energikilder.

Michael forklarer, at når kernestof som fx energi, sættes i relation til konkrete verdensmål, kan kursisterne se et større formål med kernestoffet. Det medfører, at undervisningen bliver mere meningsfuld for kursisterne, og dermed bliver de mere motiverede for undervisningen. Kursisterne kan se en mening i at lære om energiproduktion, fordi det er med til at skabe en bedre verden.

 

Verdensmål giver en dybere forståelse for undervisning om fotosyntese

Ikon for verdensmål 2, Stop sult
© verdensmaal.org

Michael underviser på G-niveau i naturvidenskab, hvor han bl.a. inddrager verdensmål i undervisning om fotosyntese. Her omhandler undervisningen fx planternes betydning for mennesker i form af føde og oxygen.

Michael spørger kursisterne om, hvilke af FN’s Verdensmål der vedrører mad, hvortil kursisterne nævner verdensmål 2: Stop sult. Undervisningen adresserer, at vi har brug for nok mad til hele verdens befolkning, og derfor er planter og fotosyntese vigtigt. Det fører videre til snak om, hvorvidt der overhovedet er mad nok, og hvordan der kommer nok mad? Der er brug for landbrug, men hvor meget landbrug er der plads til for, at skovene ikke forsvinder osv.?

På den måde kan verdensmålene sætte indholdet i et nyt perspektiv. Kursisterne opnår forståelse for, hvorfor fotosyntese er vigtigt ift. et verdensproblem som sult.

En opmærksomhed er her, at verdensmålene hurtigt kan gøre indholdet komplekst. Derfor råder Michael til, at man på de lavere niveauer ikke blander for meget politik om fx landbrug, regnskove osv. ind i undervisningen. Det kan nemlig føre til, at kursisterne mister fokus på fotosyntese, som trods alt er det centrale i naturfagsundervisningen.

 

Viden om det økonomiske kredsløb kan bidrage til opfyldelse af verdensmål

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
På verdensmål.org finder du information om de 17 verdensmål. 169 delmål og indikatorer for målopfyldelse.
© verdensmål.org

I samfundsfag har Michael på lignende vis inddraget verdensmål i undervisning om arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb. Her har undervisningen drejet sig om, at virksomheder skal skabe vækst og flere jobs. I den forbindelse har Michael inddraget verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst for, at kursisterne overvejer, hvornår jobs er anstændige, og hvordan man behandler andre mennesker.

På den måde får kursisterne en forståelse for, at arbejdsmarkedet ikke blot har en økonomisk side, men også indeholder en etisk og værdimæssig diskussion.

Her sætter verdensmål igen kernestof i perspektiv til verdensproblemer, og hvordan disse kan løses. Kursisterne opfordres til at tage kritisk stilling til, hvordan vi sikrer opfyldelse af verdensmål 8, og kernestoffet kan sættes i relation til deres egne erfaringer med arbejdsmarkedet.

 

Verdensmålene som små aktioner i eksisterende kernestof

Ønsker man som underviser at inddrage verdensmål, råder Michael til, at man starter i det små. Han forklarer, at det hurtigt kan blive overvældende, hvis man beslutter sig for at lave et stort og langt forløb, som fokuserer på alle 17 verdensmål.

Derimod har Michael gode erfaringer med at lave små aktioner i eksisterende kernestofområder, hvor man medbringer et enkelt eller to spørgsmål om, hvordan undervisningens indhold relaterer sig til et verdensmål eller delmål. På den måde kan man som underviser afprøve små ting af ad gangen. Efterhånden som man som underviser opbygger mere erfaring, og kursisterne får kendskab til verdensmålene, kan man udvikle yderligere på undervisningen, så den i højere grad involverer verdensmål.

 

Udgangspunkt i kursisternes hverdag og erfaringer

Når man underviser på avu, er det væsentligt at tage udgangspunkt i kursisternes hverdag og erfaringer, forklarer Michael. De voksne kursister på avu kommer med forskellige baggrunde, kulturer og livserfaringer, og kursisterne er mere motiverede, hvis deres erfaringer inddrages i undervisningen. Denne inddragelse kan understøttes af undervisning med FN’s Verdensmål.

Michael beskriver, at undervisning ofte kan blive generelt, abstrakt og afskåret fra dagligdagen, men med verdensmålene, kan kursisterne relatere kernestoffet til deres hverdag. Fx kan undervisningen indebære, at kursisterne skal overveje, hvordan de som individ selv kan medvirke til at opfylde konkrete verdensmål. Hvor bidrager kursisterne allerede til at opfylde verdensmål, og hvor kan de ændre små handlinger i deres hverdag, som understøtter en bedre verden?

Kreditering

Indholdet er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde med fagkonsulent Michael Hougaard Holme-Bak, der arbejder som underviser i naturvidenskab og samfundsfag på VUC Fyn. 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.