Artikel
Folkeskolens Nationale Overgangstest
Folkeskolens Nationale Overgangstest skal afvikles i læsning og matematik i starten af skoleåret. Testene har til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen.
Den viden, du opnår om eleverne og klassen gennem Folkeskolens Nationale Overgangstest, kan supplere dit øvrige kendskab om eleverne, når du skal tilrettelægge fx mindre undervisningsforløb og opgaver.
Vejledning og information
Du kan finde vejledninger og mere information om, hvordan du planlægger, gennemfører og følger op på testene på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her: Folkeskolens Nationale Overgangstest | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
Klæd eleverne på med en demotest
Før testen kan du og dine elever arbejde med en demotest i undervisningen. Formålet er at give dine elever erfaring og fortrolighed med de opgavetyper, som de kan møde i testene. Find demotestene og vejledninger til demotestene på testogprøver.dk.
Du kan også finde vejledninger til demotestene på uvm.dk.
Tre videovejledninger
Folkeskolens Nationale Færdighedstest
I skoleåret 2026/27 indføres Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som skal erstatte de tidligere nationale test og de nuværende Folkeskolens Nationale Overgangstest.
For Folkeskolens Nationale Færdighedstest gælder bl.a., at:
- Testene skal være pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever, forældre og lærere.
- Testene bygger på et lineært princip, hvor elever på samme klassetrin får samme opgaver.
- Testene skal gennemføres i begyndelsen af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.
- Der skal testes i læsning og matematiske færdigheder.
Ud over de nye færdighedstest skal der også udvikles en række nye frivillige test, som stilles til rådighed for skolerne.
Det fremgår af den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.
Testene er blandt en række forskellige initiativer i aftalen, som tilsammen har til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen ved at:
- bidrage til løbende evaluering og feedback til alle elever
- bidrage til, at der følges op på elever, der oplever udfordringer
- styrke den enkelte skole og det lokale skolevæsens evalueringskapacitet.
Du kan læse mere om de fremtidige Folkeskolens Nationale Færdighedstest på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: Folkeskolens Nationale Færdighedstest | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.